Lasse Karner
2 min læsetid
Når årsopgørelsen åbner, er det ikke kun danske skatteydere, der glæder sig til at tjekke, om der kommer penge retur fra Skat. Kriminelle svindlere er allerede i fuld gang med deres digitale fupnumre – og de er desværre blevet markant bedre til det.
Du modtager typisk en SMS eller e-mail med besked om, at du har penge til gode i skat. Der kan også stå, at din årsopgørelse er klar tidligere end forventet, eller at du skal opdatere dine brugeroplysninger for at få adgang til din udbetaling. Beskeden indeholder et link, som kan se rigtigt ud – men det er det ikke. Holder du musen hen over linket, kan du se, at du i virkeligheden havner et andet sted end på den officielle Skat-hjemmeside. Klikker du alligevel, havner du på en kopi af Skats rigtige hjemmeside, hvor du trin for trin bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger som CPR-nummer MitID-oplysninger eller kortinformationer.
Tidligere var fupnumrene ofte udført mangelfuldt og indeholdt sproglige fejl og mærkeligt udseende firmalogoer. Det er i mindre omfang tilfældet i dag. Kunstig intelligens har gjort det langt nemmere for svindlerne at benytte fejlfrit dansk og lave meget tro kopier af officielle hjemmesider. Ofte er der tale om organiserede svindelnetværk, der opererer på tværs af lande. Og de kriminelle har forberedt sig i månedsvis. De har i god tid oprettet en række falske hjemmesider, som ligner Skattestyrelsens officielle side. Mediet TjekDet har identificeret domæner med navne som skatterefusion.com, dk-tastselv.com og arsopgorelseskat-dk.com – navne der skal få dem til at ligne officielle Skat-sider.
Årsopgørelsen er for mange anledningen til et årligt tjek af privatøkonomien, men vær ekstra opmærksom på risikoen for svindel. For at minimere risikoen for digital svindel sender Skat ikke længere e-mail eller SMS’er i forbindelse med årsopgørelsen. Eventuelle beskeder lander i direkte i borgernes Digital Post (fx Digital Post-appen eller e-Boks). Er man fritaget for Digital Post, får man årsopgørelsen som et fysisk brev. Men svindlerne er udspekulerede og udvikler hele tiden nye metoder. Pas derfor også på opringninger fra personer, der udgiver sig for at være medarbejdere i Skattestyrelsen eller Skatteforvaltningen.
Læs mere om digital svindel og hvordan du beskytter dig selv. Sikkerhed og bedrageri | Nordea
Jeg hedder Lasse Karner og er ekspert i svindelforebyggelse. Mit fokusområde er at monitorere og oplyse om de nye former for digital svindel, der rammer Nordeas kunder og samfundet som helhed.
Her kan du læse lidt mere om mig.
Svindel
Kriminelle bruger deepfake-teknologi og falske kendisser til at lokke danskere i investeringsfælder. En ny undersøgelse viser, at hver femte dansker har oplevet svindelforsøg, og metoderne bliver stadig mere sofistikerede.
Læs mere
Svindel
Forestil dig, at det ringer på døren en ganske almindelig formiddag. Udenfor står en venlig person, der præsenterer sig som medarbejder fra banken eller politiet. Han virker troværdig, taler roligt – måske viser han endda et legitimationskort. Men bag den hjælpsomme facade gemmer sig en kynisk kriminel, der er ude efter dine penge og værdigenstande.
Læs mere
Svindel
Black Friday er blevet en fast tradition for mange af os, men det er også højsæson for digitale kriminelle. Bag de fristende tilbud gemmer der sig falske webshops, som lokker med rabatter og hurtige køb – og ender med at koste os forbrugere dyrt.
Læs mere