Sådan foregår svindlen
- De fleste tilfælde starter med et opkald. Svindleren ringer og udgiver sig for at være bank- eller politiansat. Personen i røret fortæller dig, at dit betalingskort er blevet misbrugt, at nogen forsøger at hæve penge fra din konto, at dit kort er “hacket” eller dit hjem er truet af indbrud.
- Svindleren forklarer, at man straks vil sende en medarbejder forbi for at afhente betalingskort, kontanter eller smykker og tage det med tilbage til sikker opbevaring i banken eller hos politiet.
- Svindleren møder fysisk op. Han eller hun ringer på døren og virker meget troværdig og overbevisende. Svindleren har måske endda tøj på, der ligner en uniform og viser dig falsk legitimation fra banken eller politiet.