Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Det lyder dramatisk og er det også. Og for mange ældre danskere er det desværre blevet virkelighed.

De seneste år har vi set en stigning i en særlig grov form for svindel, hvor kriminelle kombinerer telefonopkald med hjemmebesøg. Svindlerne ringer ofte først og fortæller, at dit kort er “hacket”, eller at uvedkommende forsøger at overføre penge fra din konto. For at “hjælpe” dig tilbyder de at sende en medarbejder ud for at hente kort og pinkoder, så de kan “bringes i sikkerhed”. I virkeligheden bruger de kortet med det samme i den nærmeste hæveautomat. Guld, smykker og andre værdigenstande snupper de også gerne.

Ofrene er typisk ældre personer fra 80 år og opefter, hvilket kun gør forbrydelsen endnu mere forkastelig.

Heldigvis ser vi også flere anholdelser. Når svindlerne forlader den digitale verden og tropper fysisk op, løber de en større risiko for at blive fanget. Det har ført til flere fængselsdomme – senest en dom i Københavns Byret, hvor en kvinde fik fire år og seks måneders fængsel for at have svindlet ældre mennesker for over ti millioner kroner. Hun udgav sig for at være fra politiet eller en rådgivende hjælpeorganisation og havde til opgave at styrke svindlernes manipulerende greb om deres ofre. Den dømte blev af politiet udpeget som en nøgleperson i den hidtil mest omfattende sag om telefonsvindel i Danmark.

Når en større kriminel gruppe bliver afsløret, kan vi ofte aflæse det direkte i statistikken. Men det betyder ikke, at problemet er væk. Fremgangsmåden er ikke forsvundet fra landkortet. Derfor har vi brug for alles opmærksomhed – særligt når det handler om at beskytte de mest sårbare iblandt os.

Her følger fem gode råd til at beskytte dig selv og dine nærmeste. Og husk: Hos Nordea bruger vi aldrig bankbude. Vi sender ikke medarbejdere ud til din adresse for at hente kort, kontanter eller personlige oplysninger. Bliver du ringet op og får at vide, at nogen fra banken er på vej hjem til dig – så læg straks røret på og ring til os på 70 33 22 49.

5 gode råd

  1. Udlevér aldrig kort, værdigenstande eller MitID-informationer til en person, der møder op og påstår at være fra bank eller politi – heller ikke selv om personen virker troværdig eller har “legitimationskort”.
  2. Luk døren, sig at du vil tjekke med banken eller politiet, og ring selv op til de officielle numre, før du gør noget som helst.
  3. Svindlerne ringer typisk først. Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer.
  4. Ved denne type svindel går de kriminelle ofte efter ældre mennesker. Vær opmærksom og tal med dine nærmeste om de mange svindelmetoder, der er i omløb.
  5. Overvej at få udeladt dit telefonnummer hos teleselskabet. Så bliver du sværere at finde for svindlere.

Sådan foregår svindlen

- De fleste tilfælde starter med et opkald. Svindleren ringer og udgiver sig for at være bank- eller politiansat. Personen i røret fortæller dig, at dit betalingskort er blevet misbrugt, at nogen forsøger at hæve penge fra din konto, at dit kort er “hacket” eller dit hjem er truet af indbrud.

- Svindleren forklarer, at man straks vil sende en medarbejder forbi for at afhente betalingskort, kontanter eller smykker og tage det med tilbage til sikker opbevaring i banken eller hos politiet.

- Svindleren møder fysisk op. Han eller hun ringer på døren og virker meget troværdig og overbevisende. Svindleren har måske endda tøj på, der ligner en uniform og viser dig falsk legitimation fra banken eller politiet.

Ekspert i svindelforebyggelse

Jeg hedder Lasse Karner og er ekspert i svindelforebyggelse. Mit fokusområde er at monitorere og oplyse om de nye former for digital svindel, der rammer Nordeas kunder og samfundet som helhed.

Her kan du læse lidt mere om mig.
Svindel
Ekspert i svindelforebyggelse
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
Woman shopping online with credit card

Svindel

Svindlerne udnytter vores købelyst til Black Friday

Black Friday er blevet en fast tradition for mange af os, men det er også højsæson for digitale kriminelle. Bag de fristende tilbud gemmer der sig falske webshops, som lokker med rabatter og hurtige køb – og ender med at koste os forbrugere dyrt.

Læs mere
Person sitting on a sofa and using a tablet

Svindel

Spænd ben for svindlerne – sæt din beløbsgrænse ned

I kampen mod svindlere indfører Nordea nu muligheden for, at kunder selv kan justere beløbsgrænsen i net- og mobilbanken.

Læs mere
typing-on-a-laptop-keyboard

Svindel

Pump and dump – svindelnummeret, hvor du lokkes til at købe aktier med en lav værdi

”Pump and dump” er en form for investeringssvindel, som dækker over en dårlig handel. Der er tale om en reel aktie med en værdi – men ved at manipulere markedet tjener svindlerne penge på at lokke dig til at foretage en dårlig investering. Beskyt dig selv ved at forstå, hvordan det foregår.

Læs mere