Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Arzotec er en dansk IT-distributør, der leverer hardware og IT-udstyr til virksomheder og forhandlere. Virksomhedens koncept bygger på at tilbyde konkurrencedygtige priser, hurtig levering og adgang til et bredt globalt netværk af leverandører. 

"Vi adskiller os ved vores fleksibilitet, personlige service og evne til at skaffe både standard- og 'hard to get'-produkter effektivt," forklarer Kim Zobbe, en af de to grundlæggere af Arzotec. 

Virksomheden samarbejder med de største giganter i branchen for at sikre et bredt udvalg af produkter, men kan også skaffe svært tilgængelige end-of-life-varer. Målet er at levere skalerbar IT-infrastruktur, der matcher globale krav.

Et partnerskab med dybe rødder

Grundlæggerne Fares Armanazi og Kim Zobbe lærte hinanden at kende for ca. 25 år siden, hvor de begge arbejdede for samme firma. Efter nogle år gik de hver til sit, men skæbnen bragte dem sammen igen. 

”Selvom vi kun arbejdede sammen i en kort årrække, havde vi stadig kontakt til tider ved arrangementer i branchen. Vi endte altid med at finde hinanden til disse events og havde det altid sjovt sammen. Derfor var det også nærliggende at række ud til Fares, da muligheden endelig bød sig til for at prøve kræfter som selvstændig,” fortæller Kim.

Da firmaet, hvor de sammen var ansat blev opkøbt for omkring 3 år siden, kontaktede Kim Fares. Efter nogle måneders dialog besluttede de at tage springet som selvstændige, og kan i dag kalde sig partnere.

Grundet mange år i branchen har vi et stort kendskab til markedet samt mange kunder og leverandører, som vi har handlet med i mange år. Derfor oplevede vi vækst stort set fra dag ét.

Vækst fra dag ét

Væksten i Arzotec har taget hurtig fart, da de to partnere var kendte ansigter i branchen. 

"Grundet mange år i branchen har vi et stort kendskab til markedet samt mange kunder og leverandører, som vi har handlet med i mange år. Derfor oplevede vi vækst stort set fra dag ét. Vi er vokset med ca. 100% fra 2024 til 2025, og forventningen til 2026 er en vækst på 30-40% i forhold til 2025,” siger Kim.

"Flere leverandører var villige til at give mindre kredit, og mange kunder var villige til at betale forud eller med meget kort kredittid. Den velvilje fra vores samarbejdspartnere har givet os en god start," tilføjer han.

Udfordringer på vækstvejen

Planen er fortsat at vokse primært organisk og i et tempo, hvor begge partnere kan være med. "Den største udfordring har været kapital, blandt andet som følge af vores valg om primært organisk vækst," erkender Kim. 

Arzotec har selv finansieret en stor del af kapitalen med god støtte fra Nordea og deres rådgiver. For at kunne følge med væksten arbejder Arzotec på at udvide virksomheden med 3-6 medarbejdere i år.

Fremtidsplaner og digitalisering

"Næste skridt er effektivisering af vores processer samt øget omsætning og avance," forklarer Kim om fremtidsplanerne. Nu hvor virksomheden er blevet et år ældre, åbner det muligheder for udvidet samarbejde med Nordea. "Derfor forventer vi øget omsætning i 2026," siger han optimistisk.

I starten af 2026 har Arzotec genforhandlet priser med leverandører. "Vi arbejder også med at forbedre effektiviteten i indkøb og salg. Derfor har vi ansat en datamatiker, som skal hjælpe os videre med bl.a. EDI-løsninger, webshop og andre digitale tiltag," fortæller Kim.

Vi oplever, at Nordea er gode til at trække specialister ind, når der er behov for det. Det betyder, at vi får rådgivning fra folk med konkret fagviden på området, hvilket fungerer rigtig godt for os.

Råd til andre iværksættere

Arzotecs grundlæggere har flere klare råd til andre virksomheder i samme situation:

"Sørg for at have en solid forretningsplan, strategi og juridisk støtte fra start. Uanset hvor godt man forbereder sig, vil der komme mange udfordringer i opstartsfasen," siger Kim.

Han minder om, at man skal forberede sig på de helt klassiske vækstudfordringer omkring lager, kontor og bemanding – samt genbesøge visionen med jævne mellemrum.

"Hvis man er flere ejere, er det vigtigt at have samme vision. Forskellige kompetencer er en fordel, men retningen skal være fælles. Derudover handler det om at være klar til at arbejde målrettet hver dag." 

Et stærkt bankpartnerskab

Arzotec blev Nordea-kunder på naturlig vis, da Kim allerede var privat- og erhvervskunde i banken. Nordea har støttet virksomheden gennem dialog om finansielle løsninger. Arzotec bruger bl.a. eMarket til valutaveksling og Nordea Finance til leasing af firmabiler. De to partnere har også fået rådgivning om bl.a. factoring, remburs og andre løsninger, så de løbende har overblik over deres muligheder.

"Vi oplever, at Nordea er gode til at trække specialister ind, når der er behov for det. Jeg har én primær kontaktperson, men taler med specialister ved behov – fx ved valuta eller forskellige former for finansiering," forklarer Kim.

"Det betyder, at vi får rådgivning fra folk med konkret fagviden på området, hvilket fungerer rigtig godt for os. Generelt sætter vi stor pris på samarbejdet og den løbende dialog," konkluderer han.

Virksomhedsvækst
Iværksætteri
Indsigter
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?
Slush booth 2024

Iværksætteri

Nordea vil hjælpe danske startups til nye investeringer

For niende år i træk er Nordea i Danmark med til at skubbe danske iværksættere frem i udlandet, når banken deltager i Europas største startup- og tech-event Slush i denne uge. Nordea vil hjælpe danske startups med at tiltrække investeringer fra nordiske og internationale investorer.

Læs mere
Morher and daugther conversing in living room

Privatøkonomi

Hvad er finansiel forståelse?

Finansiel forståelse handler om at have den rette kombination af bevidsthed, viden, færdigheder, holdning og adfærd til at kunne træffe fornuftige økonomiske beslutninger, der giver økonomisk trivsel. Det handler om at forstå forskellige finansielle begreber, produkter og risici og kunne bruge den viden i praksis.

Læs mere
Event om økonomisk ligestilling 2025

Diversitet & inklusion

Kvindelige iværksættere bryder barrierer

For kvinder – og særligt kvinder med minoritetsbaggrund – kræver det ofte lidt mere at blive iværksætter. Det sætter vi fokus på ved et event om økonomisk ligestilling med blandt andre Cana Buttenschøn, Sumeya Hassan og Tina Dickow, der på hver deres måde har skabt deres egen plads som selvstændig.

Læs mere