Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Unge i dag kan havne i økonomiske udfordringer, som kan få alvorlige konsekvenser. At blive registreret i RKI betyder ikke bare en dårlig kreditvurdering – det kan lukke døre til bolig, job og fremtidige lånemuligheder i mange år fremover. 

Ifølge TV2 viser nye tal fra Experian, at der i juli var 2275 personer mellem 18 og 20 år registreret i det såkaldte RKI-register over dårlige betalere. 

Gode pengevaner bygges ikke på én samtale, men ved at gøre penge til et naturligt samtaleemne i hverdagen. Tal om jeres families udgifter, hvorfor I prioriterer, som I gør, og hvad tingene koster. Jo tidligere du begynder, jo mere naturligt bliver det for dit barn at forholde sig til økonomi. 
 

Forklar konsekvenserne konkret 


Unge kan have svært ved at se langsigtede konsekvenser, så det er vigtigt at gøre det konkret og håndgribeligt. En RKI-registrering kan betyde afslag på den drømmelejlighed, de gerne vil flytte ind i. Det kan påvirke muligheden for at få job, og så tager det mindst fem år at komme ud af registret – hvilket er lang tid i et ungt menneskes liv. Derudover kan det koste tusindvis af kroner i inkassoomkostninger og renter, penge der kunne være brugt på oplevelser og fremtidsdrømme. 
 

Nøglen til økonomisk ansvarlighed ligger i gradvis at overlade mere ansvar til dit barn, så de lærer at træffe beslutninger i trygge rammer. 
 

I teenageårene kan du starte med at give et fast månedligt beløb til for eksempel tøj, fritid eller transport. Lad dem opleve at løbe tør for penge – og stå fast, selvom det kan være svært. Gennemgå sammen, hvad pengene går til, og tal om, hvordan de kan prioritere anderledes næste måned. 
 

Som dit barn bliver ældre, er det tid til at øge ansvaret, så det dækker flere udgiftsområder. Introducer budgetlægning, og tal om forskellen på behov og ønsker. Vis dem, hvordan man tjekker sin bankkonto regelmæssigt, så de altid har overblik over deres økonomi. 

Advarselssignaler – vær opmærksom 

Som ung voksen bliver samtalen mere alvorlig. Gennemgå konsekvenserne af kviklån og forbrugslån, og forklar hvordan kreditkort og kassekreditter fungerer – både mulighederne og farerne. Vær åben om jeres egne økonomiske erfaringer, også fejltagelserne, for det gør dig troværdig. Hjælp dem med at lave et realistisk budget, når de flytter hjemmefra, så de starter deres voksenliv på et solidt fundament. 
 

Som forælder er det vigtigt at være opmærksom på tegn på, at dit barn kan være i økonomiske problemer. Hvis dit barn pludselig undgår at tale om økonomi, får uforklarlige nye indkøb, eller ofte låner penge af familie eller venner, kan det være et advarselssignal. Får de mange rykkere eller inkassobreve, eller virker de stressede omkring den 1. i måneden, er det tid til at tage en snak. 
 

Hvis det går galt 


Opdager du, at dit barn har økonomiske problemer, er det vigtigste at bevare roen – skam og skyld hjælper ikke. Start med at få overblikket ved at gennemgå alle gældsforhold sammen. Kontakt kreditorerne, for de fleste vil lave en afdragsordning, hvis man tager kontakt i tide. Søg professionel hjælp i banken eller hos kommunens gældsrådgivning, som er gratis. Lav en plan sammen – og følg op regelmæssigt, så dit barn ikke står alene med problemet. 
 

Forebyg i stedet for at reparere 


Den bedste beskyttelse mod RKI er økonomisk dannelse. Ved at give dine børn gradvist mere ansvar, lade dem begå små fejl i sikre rammer og tale åbent om økonomi, giver du dem redskaberne til at træffe fornuftige beslutninger. Det handler ikke om at skræmme, men om at ruste dine børn til at navigere i en verden fuld af fristelser – fra kviklån til køb-nu-betal-senere-ordninger.

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Finansiel forståelse
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
man-looking-at-papers

Det privatøkonomiske hjørne

Er det smartest at investere små beløb hver måned eller spare op og investere i større portioner?

Mange nye investorer stiller sig spørgsmålet, om de bør investere små beløb løbende gennem f.eks. en månedsopsparing eller spare op og investere et større samlet beløb. Svaret afhænger af strategi og her handler det om at finde den tilgang, der passer til din økonomiske situation bedst.

Læs mere
Free summer

Det privatøkonomiske hjørne

Sabbatåret er en god mulighed for at bygge din økonomiske fremtid

Efter en velfortjent sommerferie står mange nyudklækkede studenter over for næste kapitel i deres tilværelse. Verden er åben for dem, og mange vælger at udskifte skolebænken med et velfortjent sabbatår. Men sabbatåret er en kærkommen mulighed for at skabe et økonomisk fundament for resten af livet.

Læs mere
Worklife-pension

Privatøkonomi

Et godt arbejdsliv kan være bedre end en tidlig pension

Tidlig pension er blevet en ting i den offentlige samtale. Forskning viser imidlertid, at dem, der kan skabe sig et arbejdsliv, som de er glade for langt op i alderen, også er dem, der har det allerbedst. Så hvordan får vi alder, arbejde, fællesskab og livskvalitet til at berige hinanden bedst muligt?

Læs mere