Blandet resultat af nationers møde om biodiversitet

Hvad angår de tre store emner – ambitionsniveauer, deltagelse og finansiering – var det et meget blandet resultat, der kom ud af den 16. konference mellem parterne i biodiversitetskonventionen, som er det officielle navn for COP16. 

Ambitioner​

Endnu engang var der lande, som ikke havde opfyldt flere af de i 2022 aftalte forpligtelser i henhold til Global Biodiversity Framework, idet kun 44 ud af 196 lande havde indsendt deres nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner (National Biodiversity Strategy and Action Plans (NBSAP'er)). Adskillige udviklingslande havde undladt at indsende disse strategier og planer. Det lykkedes heller ikke deltagerne at komme frem til en aftale om mekanismer til planlægning, monitorering, rapportering og opfølgning vedrørende de mål, der er knyttet til Global Biodiversity Framework. Forhandlingerne gik i stå, da det kom til en indikator for pesticider.

Deltagelse

Efter flere ugers forhandling lykkedes det at oprette et permanent subsidiært organ for oprindelige folk og lokalsamfund. Dette var en succes, hvad angår styrket deltagelse og det at give formel røst og beslutningskompetence til grupper, der ofte påvirkes direkte af tabet af natur. Målsætningerne for COP16 indeholder vigtige formuleringer om behovet for at respektere, bevare og opretholde den viden, de innovationer og de praksisser, som oprindelige folk og lokalsamfund bidrager med, så dette var et spring fremad. 

Finansiering

Tiden løb ud, før det var muligt at nå frem til en aftale, hvilket betyder, at en ny strategi for mobilisering af ressourcer også skal drøftes på fremtidige møder. Et af målene i Global Biodiversity Framework er at være med til at sikre USD 200 mia. om året senest i 2030 fra alle kilder til støtte for biodiversitetsinitiativer på verdensplan, og et andet mål er omkanaliseringen senest i 2023 af USD 500 mia. om året i subsidier, der er skadelige for biodiversiteten. Det er ikke klart, hvordan parterne mener, at finansieringen fra den private sektor skal inddrages.

Det er vigtigt at holde modet oppe til trods for manglen på resultater på en række vigtige områder. Det er en transformationsrejse, og nogle elementer, specielt forhold vedrørende finansiering, udgør en større udfordring. Det bliver fra Nordeas synspunkt interessant at følge de øgede ambitioner blandt lande, der ikke har indsendt deres nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner, samt den større klarhed om strategien for ressourcemobilisering, hvor Nordea er særligt interesseret i at se, hvordan finansieringen fra den private sektor skal inddrages og skaleres. Nordea finder den interesse og det engagement, som den private sektor har udvist ved COP16, særdeles opmuntrende, herunder bidragene fra den finansielle sektor, og Nordea vil ligeledes fortsat opbygge kapacitet, således at Nordea kan være bidragyder.