Hvad angår de tre store emner – ambitionsniveauer, deltagelse og finansiering – var det et meget blandet resultat, der kom ud af den 16. konference mellem parterne i biodiversitetskonventionen, som er det officielle navn for COP16. 

Ambitioner​

Endnu engang var der lande, som ikke havde opfyldt flere af de i 2022 aftalte forpligtelser i henhold til Global Biodiversity Framework (Opens in new window) , idet kun 44 ud af 196 lande havde indsendt deres nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner (National Biodiversity Strategy and Action Plans (Opens in new window) (NBSAP'er)). Adskillige udviklingslande havde undladt at indsende disse strategier og planer. Det lykkedes heller ikke deltagerne at komme frem til en aftale om mekanismer til planlægning, monitorering, rapportering og opfølgning vedrørende de mål, der er knyttet til Global Biodiversity Framework. Forhandlingerne gik i stå, da det kom til en indikator for pesticider.

Deltagelse

Efter flere ugers forhandling lykkedes det at oprette et permanent subsidiært organ for oprindelige folk og lokalsamfund. Dette var en succes, hvad angår styrket deltagelse og det at give formel røst og beslutningskompetence til grupper, der ofte påvirkes direkte af tabet af natur. Målsætningerne for COP16 indeholder vigtige formuleringer om behovet for at respektere, bevare og opretholde den viden, de innovationer og de praksisser, som oprindelige folk og lokalsamfund bidrager med, så dette var et spring fremad. 

Finansiering

Tiden løb ud, før det var muligt at nå frem til en aftale, hvilket betyder, at en ny strategi for mobilisering af ressourcer (Opens in new window) også skal drøftes på fremtidige møder. Et af målene i Global Biodiversity Framework er at være med til at sikre USD 200 mia. om året senest i 2030 fra alle kilder til støtte for biodiversitetsinitiativer på verdensplan, og et andet mål er omkanaliseringen senest i 2023 af USD 500 mia. om året i subsidier, der er skadelige for biodiversiteten. Det er ikke klart, hvordan parterne mener, at finansieringen fra den private sektor skal inddrages.

Det er vigtigt at holde modet oppe til trods for manglen på resultater på en række vigtige områder. Det er en transformationsrejse, og nogle elementer, specielt forhold vedrørende finansiering, udgør en større udfordring. Det bliver fra Nordeas synspunkt interessant at følge de øgede ambitioner blandt lande, der ikke har indsendt deres nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner, samt den større klarhed om strategien for ressourcemobilisering, hvor Nordea er særligt interesseret i at se, hvordan finansieringen fra den private sektor skal inddrages og skaleres. Nordea finder den interesse og det engagement, som den private sektor har udvist ved COP16, særdeles opmuntrende, herunder bidragene fra den finansielle sektor, og Nordea vil ligeledes fortsat opbygge kapacitet, således at Nordea kan være bidragyder. 

Hvad er næste skridt?: ”Finansierings-COP”

COP16 er nu afsluttet, men der er emner, som vil blive drøftet i regi af COP29 – ”klima-COP’en” – idet indsatser med hensyn til klima og natur går hånd i hånd. COP29 afholdes i Baku, Aserbajdsjan, den 11.-22. november, og Nordea forventer, at klimafinansiering vil være i højsædet

For første gang i 15 år står en aftale om mål for klimafinansieringen øverst på dagsordenen, hvilket er årsagen til, at COP29 kaldes ”finansierings-COP’en”. Det nye finansieringsmål (New Collective Quantified Goal (NCQG)) vil være en afgørende faktor i mobiliseringen af finansiering til fremme af klimaindsatsen i udviklingslandene. Det nye finansieringsmål erstatter det hidtidige mål for 2022 på USD 100 mia. om året, som det først lykkedes industrilandene at nå i 2022. Der ligger en større opgave i at lukke hullet mellem det minimumsbeløb, som udviklingslandene vil være villige til at acceptere i en ny aftale, og det maksimumsbeløb, som industrilandene vil være villige til at bidrage med. COP29 vil fokusere på mobilisering af finansiering fra den private sektor for at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene. 

Endnu et finansieringsinitiativ, der skal drøftes, er den nye fond Climate Finance Action Fund (CFAF), der blev offentliggjort af formandskabet for COP29 i juli. Hensigten med initiativet er at trække på frivillige bidrag fra lande og virksomheder, der producerer fossile brændstoffer, til støtte for klimaprojekter i udviklingslandene. Fondens succes afhænger af mobiliseringen af betydelige og fortsatte bidrag i de kommende år.

Endelig vil landene blive opfordret til at opdatere deres nationale klimaforpligtelser forud for COP30. 

Written by

Navn:
Anna-Karin Modin-Edman
Titel:
ESG Expert, Biodiversity
Navn:
Jan Wärnbäck
Titel:
ESG Expert, Biodiversity
Insights
Bæredygtig bankvirksomhed
Bæredygtighed
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?
Male customer purchasing plants from garden center

Finansiering

Hvad er grønne lån?

Grønne lån er lån til bæredygtige og miljøvenlige formål, der bidrager til fx reduktion af CO2-udledning, den grønne omstilling i samfundet og udvikling af ny miljøvenlig teknologi.

Læs mere
Helge Pedersen and Anders Svendsen

Podcast

Nu sænker ECB renten igen

Trumps zig-zag kurs i toldpolitikken giver store bevægelser på de finansielle markeder. ECB står klar til at sætte renten yderligere ned og Nationalbanken følger med.

Læs mere
Christiansborg Palace, Copenhagen

Economic Outlook

Danmark: EU-mester i offentlige finanser

Et stort overskud på de offentlige budgetter og en faldende gældskvote stiller Danmark i en god position til at styre økonomien igennem en usikker periode. Uventede store skatteindbetalinger har dog medført, at mængden af overskudslikviditet på pengemarkedet i en periode har været lavere end normalt. Samtidig har uroen på de finansielle markeder ledt til en svækkelse af kronen.

Læs mere