Nordea anerkendt for sit arbejde med klimaomstilling i ny rapport fra Morningstar Sustainalytics
ESG-analyseselskabet Morningstar Sustainalytics har for nylig offentliggjort en ny rapport, som fremhæver virksomheder, der aktivt reducerer udledninger, fastsætter klare mål og sikrer god governance. Nordea fremhæves som førende indenfor sektoren takket være markante fremskridt med at reducere udledninger og omfattende klimamål.
Ifølge Morningstar Sustainalytics er formålet med den nye rapport at pege på virksomheder, der går forrest i klimaomstillingen – både i parathed og handling. Klimarelaterede risici kan påvirke virksomheders langsigtede resultater og er derfor et centralt fokus for investorer. Rapporten dækker 11 forskellige sektorer og giver et aktuelt overblik over udfordringer og muligheder i hver sektor.
Rapporten understreger vores målrettede indsats for at reducere udledninger og hjælpe kunder med at finansiere deres grønne omstilling.
Rapportens screeningskriterier vurderer virksomhedernes indsats for at reducere udledninger, samt om de har klare mål og en solid klimastyring. Rapporten bygger også på datapunkter fra Morningstar Sustainalytics’ egne analyser, herunder Low Carbon Transition Risk Management-score, Carbon Intensity Trend-indikator og Low Carbon Transition Leaders-indeks.
Rapporten viser, at finanssektoren bevæger sig ind i en mere pragmatisk fase af dekarbonisering, hvor ambitiøse klimamål støder på politiske, regulatoriske og praktiske begrænsninger. Nordea fremhæves for stærk klimastyring, omfattende mål og markante reduktioner af både interne og finansierede udledninger.
Morningstar Sustainalytics er en uafhængig, førende virksomhed indenfor ESG og corporate governance, der leverer analyser og ratings til investorer verden over.
Nordea Asset Management indgår i en koalition af 44 institutionelle investorer og kapitalforvaltere, der opfordrer EU’s beslutningstagere til at fastholde forordningen om metanudledning.
Nordea når mål om 200 mia. euro i bæredygtig finansiering før tid
Nordea har faciliteret mere end 200 mia. euro i finansiering til bæredygtige formål og har dermed opfyldt et af sine vigtigste bæredygtighedsmål et halvt år før planlagt.