Børn behøver ikke koste dig en formue. Men de bør koste dig nogle bevidste økonomiske valg

Når du træder ind i moderskabet, bliver din karriere ofte sat på pause. Du går på barsel, og måske arbejder du efterfølgende også færre timer i de første år af dit barns liv. Dit liv er med andre ord ændret for altid, og det påvirker din – og familiens – økonomi.

Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom hos Nordea. Hun opfordrer alle kvinder til at forholde sig til de omkostninger, der følger med at få børn – og ikke kun de konkrete udgifter til udstyr og ting til baby. For når det kommer til økonomi og barselsorlov, handler det i lige så høj grad om at få et overblik over de penge, vi kvinder går glip af på længere sigt, når vi er væk fra arbejdsmarkedet eller i perioder arbejder færre timer, fordi vi har små børn.

“Selvom børn ikke skal gøres op i kroner og ører, og de i øvrigt er det hele værd uanset prisen, er det vigtigt at forholde sig til, at der er nogle omkostninger, når vi vælger at trykke på pauseknappen i vores arbejdsliv for at få småbørnslivet til at gå op,” siger Ida Marie Moesby.

Barsel og deltid kommer med en pris

Måske tænker du, at graviditet og barsel kun udgør få år i et langt arbejdsliv, men længden af barsel og efterfølgende deltidsarbejde har ifølge Ida Marie Moesby stor betydning.

Det påvirker nemlig vores løn, mulighederne for at lønforhandle, for at få mere ansvar og for at blive forfremmet på arbejdspladsen – og ikke mindst vores pensionsopsparing.

Ifølge en analyse fra Ligestillingsministeriet i 2019 er mange kvinder ikke klar over, at barsel og deltid har denne pris. Et faktum, som Ida Marie Moesby gang på gang bliver bekræftet i som forbrugerøkonom.

”Jeg oplever, at mange er overraskede over den ulighed, der er omkring barselsorlov og økonomi. Når vi kigger på tallene, er det tydeligt, at det har nogle store omkostninger for os kvinder at være den, der oftest tager mest barsel og efterfølgende arbejder færre timer. De nye regler om øremærket barsel til mænd kan forhåbentligt påvirke denne udvikling i en positiv retning, men der vil sandsynligvis stadig være en markant skævvridning,” siger Ida Marie Moesby og uddyber:

“Barselsorlov er ofte anledning til starten på en økonomisk ulighed af den grund, at mange går uvidende til det nye kapitel. Mænds formue er i gennemsnit betydeligt større end kvinders, og det skyldes blandt andet fordelingen af barselsorlov og deltid mellem kønnene.”

Vær bevidst om de langsigtede konsekvenser

Det har altså en pris, når vi kvinder sætter vores arbejdsliv på pause, og det skal vi gøre os nogle overvejelser om og handle på, så vi er bevidste om konsekvenserne, mener Ida Marie Moesby.

Så hvilke konsekvenser skal vi være bevidste om?

Når man skal være væk fra sit arbejde i en længere periode, eller når man arbejder færre timer end andre i samme virksomhed, kan det få betydning for ens fremtidige muligheder. Holder man f.eks. en lang barsel, kan karriereafbruddet medføre tab af færdigheder, ligesom det også kan påvirke ens professionelle netværk, hvor man ikke nødvendigvis tænkes ind i nye projekter eller jobmuligheder.

Et andet væsentligt område er pensionsformuen. I gennemsnit er kvinders pension betydeligt mindre end mænds, fordi der er år på arbejdsmarkedet, hvor kvinder tjener mindre og derved indbetaler mindre til pensionsopsparing. Her går vi glip af renters rente effekt, som kan vokse sig til store penge senere i livet.

Og hvis vi bliver skilt, deler vi som udgangspunkt formuen ligeligt, men det gælder ikke for pensionen. Det indebærer, at kvinder ofte står i en langt mere sårbar situation, hvis man går fra hinanden, og der ikke er lavet en særlig aftale om at dele den optjente pension i den periode, hvor man har været på barselsorlov eller arbejdet på deltid, mens ens partner har kørt videre som hidtil.