Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.
Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenskaDet er dyrt at få børn. Og det skyldes ikke kun udgifter til udstyr, tøj og ting. Vores forbrugerøkonom Ida Marie Moesby gør dig klogere på, hvordan du kan tage ansvar for din økonomi både før og under din barsel, så du kan nyde den helt særlige tid.
Når du træder ind i moderskabet, bliver din karriere ofte sat på pause. Du går på barsel, og måske arbejder du efterfølgende også færre timer i de første år af dit barns liv. Dit liv er med andre ord ændret for altid, og det påvirker din – og familiens – økonomi.
Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom hos Nordea. Hun opfordrer alle kvinder til at forholde sig til de omkostninger, der følger med at få børn – og ikke kun de konkrete udgifter til udstyr og ting til baby. For når det kommer til økonomi og barselsorlov, handler det i lige så høj grad om at få et overblik over de penge, vi kvinder går glip af på længere sigt, når vi er væk fra arbejdsmarkedet eller i perioder arbejder færre timer, fordi vi har små børn.
“Selvom børn ikke skal gøres op i kroner og ører, og de i øvrigt er det hele værd uanset prisen, er det vigtigt at forholde sig til, at der er nogle omkostninger, når vi vælger at trykke på pauseknappen i vores arbejdsliv for at få småbørnslivet til at gå op,” siger Ida Marie Moesby.
Måske tænker du, at graviditet og barsel kun udgør få år i et langt arbejdsliv, men længden af barsel og efterfølgende deltidsarbejde har ifølge Ida Marie Moesby stor betydning.
Det påvirker nemlig vores løn, mulighederne for at lønforhandle, for at få mere ansvar og for at blive forfremmet på arbejdspladsen – og ikke mindst vores pensionsopsparing.
Ifølge en analyse fra Ligestillingsministeriet i 2019 er mange kvinder ikke klar over, at barsel og deltid har denne pris. Et faktum, som Ida Marie Moesby gang på gang bliver bekræftet i som forbrugerøkonom.
”Jeg oplever, at mange er overraskede over den ulighed, der er omkring barselsorlov og økonomi. Når vi kigger på tallene, er det tydeligt, at det har nogle store omkostninger for os kvinder at være den, der oftest tager mest barsel og efterfølgende arbejder færre timer. De nye regler om øremærket barsel til mænd kan forhåbentligt påvirke denne udvikling i en positiv retning, men der vil sandsynligvis stadig være en markant skævvridning,” siger Ida Marie Moesby og uddyber:
“Barselsorlov er ofte anledning til starten på en økonomisk ulighed af den grund, at mange går uvidende til det nye kapitel. Mænds formue er i gennemsnit betydeligt større end kvinders, og det skyldes blandt andet fordelingen af barselsorlov og deltid mellem kønnene.”
Husk, at det aldrig er for tidligt og heller ikke for sent at forholde sig til sin økonomi.
Det har altså en pris, når vi kvinder sætter vores arbejdsliv på pause, og det skal vi gøre os nogle overvejelser om og handle på, så vi er bevidste om konsekvenserne, mener Ida Marie Moesby.
Så hvilke konsekvenser skal vi være bevidste om?
Når man skal være væk fra sit arbejde i en længere periode, eller når man arbejder færre timer end andre i samme virksomhed, kan det få betydning for ens fremtidige muligheder. Holder man f.eks. en lang barsel, kan karriereafbruddet medføre tab af færdigheder, ligesom det også kan påvirke ens professionelle netværk, hvor man ikke nødvendigvis tænkes ind i nye projekter eller jobmuligheder.
Et andet væsentligt område er pensionsformuen. I gennemsnit er kvinders pension betydeligt mindre end mænds, fordi der er år på arbejdsmarkedet, hvor kvinder tjener mindre og derved indbetaler mindre til pensionsopsparing. Her går vi glip af renters rente effekt, som kan vokse sig til store penge senere i livet.
Og hvis vi bliver skilt, deler vi som udgangspunkt formuen ligeligt, men det gælder ikke for pensionen. Det indebærer, at kvinder ofte står i en langt mere sårbar situation, hvis man går fra hinanden, og der ikke er lavet en særlig aftale om at dele den optjente pension i den periode, hvor man har været på barselsorlov eller arbejdet på deltid, mens ens partner har kørt videre som hidtil.
Ida Marie Moesby opfordrer til at tage de nødvendige samtaler med sin partner og få et overblik over sin økonomiske situation, inden man står midt i omsorgsarbejdet eller endnu værre: På bagkant, når vi er gået glip af en portion penge og gode vilkår.
”Man kan nemmere forbedre sin økonomiske situation, hvis man har de nødvendige snakke og overvejelser inden, man befinder sig midt i småbørnslivets kaos. Når man ikke kender til de usynlige omkostninger, får man heller ikke lavet en ordning og fordeling, hvor der bliver kompenseret for det, vi kommer bagud, i forhold til vores partner,” siger Ida Marie Moesby.
”Snak med din partner omkring, hvordan I skal forholde jer til økonomi, når I får et barn. Det er en klar opfordring at få forventningsafstemt og aftalt, hvordan man som par vælger at fordele indtægter og udgifter,” siger Ida Marie Moesby og uddyber, at det gælder om at forholde sig til, hvad man synes, der er rimeligt, og hvad der skal deles anderledes mellem jer end før. Skal din partner f.eks. kompensere for de penge, du går glip af under barslen, eller hvis du går på deltid?
”Derefter bør du orientere dig i dine barselvilkår på din arbejdsplads for at finde ud af, hvilke regler der gælder. Mange forholder sig kun til, om lønnen er god, når det gælder arbejdsvilkår, men måske kan det være en bedre investering at forhandle gode barselvilkår allerede inden du bliver gravid, så du får flere måneder med betalt løn under barslen,” siger Ida Marie Moesby.
Hun anbefaler, at man efter at have haft snakken derhjemme og har skabt overblik over sin situation opsøger sin bank.
“Tag en snak med din rådgiver om, hvordan I sammen kan skabe den bedste aftale for dig. Husk, at det aldrig er for tidligt og heller ikke for sent at forholde sig til sin økonomi.”
Det handler ikke så meget om, hvor stor en formue, man har. Det væsentlige er, at du sørger for at klæde dig selv på med viden, der kan sætte dig i stand til at træffe valg, der skaber en fornuftig økonomi, når det gælder barsel og økonomi. Både nu og her og for din fremtid.
Artiklen er skrevet i samarbejde med To The Moon, Honey, som er et online community, der beskæftiger sig med alt inden for graviditet, fødsler, moderskab og familieliv.