Sivua ei ole saatavilla suomeksi
Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle3 min læsetid
For Katrine Boel og hendes familie hænger hverdagslivet bedst sammen med deltidsarbejde og hjemmeskoling. Det har krævet et opgør med vanetænkning. Til gengæld har roen sænket sig.
Et morgenkor af fuglekvidder. Lyden ligger som et forårsbagtæppe bag Katrine Boels ord og sender mine tanker mod forår, frihed, sol, vand, græs og skov.
Hun ringer fra sit hjem i Tarup på Midtfyn, hvor hun bor med sin mand, Jonas, og deres to børn på 10 og 12 år. Her bor de i en gammel købmandsgård fra 1852, hvorfra Katrine arbejder og hjemmeskoler deres børn.
”Det er en lille naturperle, hvor jeg går rundt lige nu. Vi har fået kaffe og varme hveder på badebroen, hvor skoleformiddagen foregår i dag. Lige nu suser børnene rundt på padelboards på søen, og når vi to er færdige med at snakke, hopper vi i badetøjet. Det giver en helt anden ro, at vi ikke skal følge bestemte deadlines og skemaer hele tiden, men kan tage dagen og opgaverne i et mere roligt tempo,” forklarer hun.
Og bare lige for at tage den med det samme: Rigtig mange børn har ikke det fjerneste imod at komme tidligt op, de elsker at komme hen i skolen kl. 8 om morgenen og kan sagtens trives i et klasseværelse med mange børn, beskeder, opgaver og hierarkier. Lige så mange forældre har intet imod at skulle tidligt afsted hjemmefra, de glæder sig til at komme på arbejde og har masser af energi efter en dag med møder til fritidsinteresser, indkøb og aftenarrangementer.
”Det er slet ikke dét. Pointen er, at det har vi bare aldrig rigtig oplevet. Tværtimod føltes det hver morgen som et svigt, at vi voksne skulle ét sted hen og børnene et andet. Så allerede da jeg som 28-årig blev mor for første gang, opstod drømmen om mere frihed og fleksibilitet i hverdagen,” fortæller Katrine Boel, der er uddannet fysioterapeut og i dag er 41 år.
Vejen derhen er gået over deltidsstillinger, sygemeldinger og prioriteringer, der har som fællesnævner at kigge med nye øjne på den gængse opfattelse af, hvordan livet ser ud i forskellige faser: Sådan går man i daginstitution. Sådan går man i skole. Sådan ser livet med små børn ud. Sådan går man på arbejde. Sådan bor man på landet.
”Det handler ikke om, at noget er bedre end andet, men om at mennesker er forskellige: Nogle passer rigtig godt til det system, vi har nu, og andre gør ikke. Når man ikke passer ind, svarer det til at forsøge at proppe en stjerne ind i en firkantet kasse. Uanset hvor meget du prøver, vil der altid være nogle takker, der ikke kan være der. Sådan har det været hos os, og derfor er jeg glad for, at vi har truffet nogle andre valg,” siger hun.
Det første valg traf de under den første barsel, hvor Jonas lige var begyndt på politiskolen i København og var væk fra hjemmet i Odense fra 5 til 18.
”Det harmonerede ikke med, at jeg også skulle arbejde fuld tid, så vi besluttede os for, at jeg skulle gå ned i tid. Med en fysioterapeutløn og en politi-SU var der ikke noget at spare op af, men vi var fast besluttede på at få det til at virke ved at sætte tæring efter næring, og det gik,” fortæller Katrine Boel, der siden har arbejdet deltid. Først som ansat og nu som selvstændig. Det seneste år er parrets nu to børn desuden blevet hjemmeundervist, fordi de ønskede sig mere frihed og meningsfuldhed i hverdagen.
”Det næste store valg traf vi i 2019, hvor jeg efter en periode med stress og angst sagde mit daværende job op,” fortæller Katrine Boel.
Da hun alligevel var hjemme, besluttede parret at tage deres yngste søn på tre år ud af børnehaven, hvor han lige var begyndt nogle måneder forinden. Så kom corona, hvor den ældste søn, der gik i børnehaveklasse, kom hjem, og hvor Jonas fik mere faste arbejdstider.
”Så mens den periode var meget stressende for mange, var det den mest afslappende periode for os. Det var virkelig en øjenåbner at opleve, hvor fint det var for børnene at være hjemme, og siden har vi ikke set os tilbage,” siger hun.
Morgener, der tidligere var planlagt minut for minut og fyldt med gråd og vrede (tøj på-morgenmad-ikke gå i stå-skeen op til munden-kom nu videre), er nu blevet langt mere rolige og gode (tid til at få børnene godt i gang med dagen, lukke høns ud, kigge rundt i haven). Og dermed er udfordringer i form af tics, mareridt og konstant uro også forsvundet.
”At gå fra konstant stress til ro og fred kan ikke købes for penge. Det er også kun muligt, fordi jeg arbejder deltid og primært arbejder hjemmefra. Min mand arbejder også deltid og har gjort det i lidt over et år. Det har givet os en utrolig god hverdag, så det har været det rigtige valg for os, og den mulighed har rigtig mange af os, hvis vi tænker lidt ud af boksen,” mener Katrine Boel, der i sin virksomhed katrineboel.com lever af at lave onlinetræning for kvinder; særligt mødre med fokus på delte mavemuskler, smerter, bækkenbund og den mentale del af moderskabet.
Undervejs har familien først og fremmest oplevet større trivsel. Men selvsagt også små lommer af bekymring over at sadle om og gøre noget anderledes end de fleste andre - primært ift. økonomi og fremtidsmuligheder: Da de skulle købe hus, drømte de om et hjem ud til kysten med plads til køkkenhave og hobbyaktiviteter, men det var alt for dyrt. I stedet fandt de et kompromis i et dejligt naturområde, hvor de kan bade i en sø lige uden for døren. Da Katrine blev selvstændig, og børnene ikke skulle i skole, var bekymringen, om der ville være penge nok. I dag tjener hun det samme, som hvis hun var ansat som fysioterapeut i en kommune. Derudover har familien kun én bil - en gammel stationcar - og en elcykel, hvilket er usædvanligt for en familie på landet. De deler havemaskiner, værktøj og andet med Katrines søster, der bor tæt på. De dyrker selv grøntsager, frugter og bær i køkkenhaven, og de har høns og ænder, som giver æg og kød.
”Det gør lidt ved hverdagsøkonomien, at vi kan gå ud og hente gratis mad i haven. Nogle gange savner jeg at kunne hyre et fuldt håndværketeam, der kunne fikse alle de projekter, der altid er, når man bor i en gammel købmandsgård fra 1852. Men med helt almindelige lønninger for en fysioterapeut og en politibetjent, havde vi heller ikke haft pengene,” konstaterer Katrine Boel, der nogle gange er blevet mødt med en holdning om, at hun ikke bidrager til samfundet, når hun er på deltid.
”Men jeg betaler lige så meget skat som alle andre i min virksomhed, og som familie bidrager vi på et helt andet plan: Hvis vores børn skulle proppes ned i de gænge kasser i børnehaver og skoler, ville de have krævet meget ekstra støtte. Så jeg er helt overbevist om, at det er billigere for samfundet, at vi har dem hjemme,” siger Katrine Boel, der er meget opmærksom på, at hun og Jonas skal klæde deres to sønner på til at kunne gå til optagelsesprøve til gymnasiet, så de får de samme uddannelsesmuligheder som andre.
”Det er et klart mål, som vi arbejder hen imod. Derudover taler vi meget med børnene om, at døren til skolen altid er åben, hvis de har lyst. Men lige nu er vores familie det helt rette sted. Og det er måske en vigtig lære for andre: At beslutninger meget sjældent er for evigt. Derfor er det vigtigt ikke at afveje sine beslutninger ud fra frygt, for så bliver man i det, man kender og får ikke givet sine drømme og det nye en chance.”
Det privatøkonomiske hjørne
Efter en velfortjent sommerferie står mange nyudklækkede studenter over for næste kapitel i deres tilværelse. Verden er åben for dem, og mange vælger at udskifte skolebænken med et velfortjent sabbatår. Men sabbatåret er en kærkommen mulighed for at skabe et økonomisk fundament for resten af livet.
Læs mere
Det privatøkonomiske hjørne
For de fleste er det en stor investering at sende et barn på efterskole, så det kan være en fordel at forberede sig på udgifterne.
Læs mere
Det privatøkonomiske hjørne
Skal I vælge fælles eller opdelte konti og opsparinger, når I skal giftes? Og hvad med forsikringer og pensioner? Her får I en guide til, hvordan jeres økonomi hænger sammen, nu hvor I er blevet gift.
Læs mere