Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Skal pengene investeres?  

En børneopsparing kan være med til at give dit barn eller barnebarn en god økonomisk start på voksenlivet. Men skal pengene stå kontant, eller skal de investeres? 

Det spørgsmål er vigtigt at stille sig selv, når man begynder at spare op til sit barns voksenliv. Penge, der måske skal bruges til indskud til den første bolig, uddannelse, kørekort eller noget helt andet. Har barnet mange år til, pengene skal bruges, kan investering være værd at overveje. Den lange tidshorisont betyder, at pengene har mange år til at vokse. 

Skal børneopsparingen stå kontant eller investeres? 

Når børneopsparingen først skal bruges mange år ude i fremtiden, kan pengene nå at arbejde i lang tid, hvis de investeres. 

I Nordea kan du vælge forskellige måder at investere børneopsparingen på. Du kan bl.a. investere via Nora, hvor du får en digital investeringsløsning til børneopsparingen. Du kan også oprette et børneopsparingsdepot, hvis du selv ønsker at stå for investeringerne. Her kan du for eksempel handle aktier, obligationer og investeringsforeninger.  

Ønsker du rådgivning til din investeringsløsning, står vores rådgivere altid klar til at vejlede dig. 

Læs mere om investering af børneopsparing hos Nordea

Tid kan gøre en stor forskel 

Starter du, mens barnet er lille, har pengene mange år til at vokse. Indbetaler du 500 kr. om måneden i 12 år, har du i alt indbetalt de maksimale 72.000 kr. Hvis pengene investeres løbende med et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct., vil opsparingen efter 12 år være vokset til omkring 112.000 kr. 

Stopper du derefter indbetalingerne, men lader pengene forblive investeret i yderligere seks år, til barnet er 18 år, vil opsparingen være vokset til omkring 169.000 kr. Det illustrerer, hvor stor betydning tid og renters rente kan få, når pengene er investeret i mange år.
 

Mindre kan også gøre det 

Har du flere børn, kan 500 kr. om måneden pr. barn være en stor post i budgettet. Men du behøver ikke sætte 500 kr. til side hver måned for at komme i gang. 

Sætter du eksempelvis 200 kr. ind om måneden fra, barnet bliver født, til det fylder 18 år, har du selv indbetalt 43.200 kr. Investeres pengene løbende fra første indbetaling med et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct., kan opsparingen efter 18 år være vokset til omkring 86.000 kr. 

Pointen er derfor ikke nødvendigvis, hvor stort et beløb du kan sætte til side hver måned. En mindre, fast opsparing kan også vokse sig til et betydeligt beløb, når den får mange år til at arbejde. 

Mother and her toddler son planting an indoor garden

En opsparing, der kan give flere muligheder 

Når børneopsparingen en dag bliver frigivet, er pengene barnets. For nogle bliver de brugt på kørekort eller den første bolig. For andre kan de være med til at finansiere uddannelse, et sabbatår eller noget helt andet.

Derfor handler en børneopsparing ikke kun om at lægge penge til side. Den kan også være med til at skabe økonomiske muligheder, når barnet skal tage sine første skridt ind i voksenlivet. 

Kom godt i gang 

Har dit barn allerede en børneopsparing, kan du starte med at undersøge, hvordan pengene er placeret i dag. Vil du investere børneopsparingen, kan du eksempelvis vælge Nora eller oprette et børneopsparingsdepot, hvis du selv vil stå for investeringerne. Vores rådgivere kan vejlede dig om valget af investeringsløsning. 

På den måde kan du vælge den løsning, der passer til dig, din økonomi og den risiko, du er tryg ved. 

Vær opmærksom på: Investering er aldrig uden risiko. Værdien af din investering kan både stige og falde, og du kan risikere at få mindre tilbage, end du har investeret. De 7 pct., der er anvendt som forudsætning i regneeksemplerne, tager udgangspunkt i Rådet for Afkastforventninger. Det forventede afkast er ikke en garanti for det faktiske afkast. Beregningerne er uden omkostninger og inflation.

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.

Fakta om børneopsparing

Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Imvest Live

Det privatøkonomiske hjørne

Har du nogensinde set på din økonomi som en lagkage?

Flere lag, forskellige stykker og størrelser. Her er, hvad din formue har til fælles med en lagkage.

Læs mere
Shopping

Pension

De har sparet op hele livet – nu skal pengene give dem frihed

Tillid, tryghed og klar kommunikation fra banken har hjulpet Helle og Jan Rasmussen til at træffe økonomiske beslutninger, der har givet dem en helt anden tredje alder, end de havde regnet med.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Har du styr på din pension? Her er 7 typiske misforståelser

Mange har tendens til at skyde pensionen foran sig. Det virker uoverskueligt. Men sådan behøver det ikke at være. Her får du svar på syv af de mest almindelige misforståelser om pension - og hvad du gør ved dem.

Læs mere