Priserne på ejerboliger ræser i vejret i de store byer. Corona, krig og geopolitisk uro har med raketfart sendt os ind i en ny verdensorden, hvor ingen kan kigge langt frem, når det gælder økonomi og boligmarked. Og så konkurrerer mange førstegangskøbere ikke længere kun med deres egen generation, men også mod deres forældres, fordi nogle af de forældre, der har muligheden for det, køber en bolig til deres børn for at hjælpe dem ind på et dyrt boligmarked.
Det kan få mange unge, der drømmer om en ejerbolig, til at frygte, at de aldrig får en fod inden for på markedet. Men selv om adgangen til boligmarkedet kan virke uoverskuelig, er det vigtigste råd fra Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, faktisk ganske jordnært: Gå i gang med at planlægge din boligdrøm i god tid - og brug opsparingsperioden til både at teste dit budget og dine boligdrømme.
”Der skal planlægning til. Jo dyrere et område man gerne vil købe i, jo længere tid tager det typisk at spare op. Derfor gør man sig selv en tjeneste ved at komme tidligt i gang; både med økonomien og med at finde ud af, hvordan man egentlig gerne vil bo,” siger hun.
For selv om minimumsudbetalingen til en ejerbolig formelt kun er fem procent, er virkeligheden, at en stor del af køberne i de store byer har en væsentligt større udbetaling end det, bl.a. for at de har råd til at sidde i boligen.
”Der skal også være råd til alt det løse omkring boligkøbet. Og hvis man gerne vil købe i hovedstadsområdet, kræver det for mange unge flere års planlægning,” siger hun.
Samtidig kan selve opsparingen være en værdifuld øvelse.
”Alle kan leve af pasta og leverpostej i to måneder. Men ingen kan holde til det i længden. Når man sparer op til en bolig, får man også prøvet sit budget af og finder ud af, hvor dyr en bolig det egentlig er realistisk at sidde i,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Drømmen skal kunne holde til hverdagen
Når det gælder lånemuligheder, er den grove tommelfingerregel, at man må have en gældsfaktor på 3,5-4. Så hvis husstanden samlet har en indkomst før skat på 1 mio. kr., hvis f.eks. begge tjener 500.000, så kan man som par låne 3,5- 4 mio., hvis man ikke har anden gæld – som for eksempel studiegæld.
Ifølge Danmarks Statistik er førstegangskøbere i gennemsnit 35 år, når de køber bolig. I hovedstadsområdet er mange endnu ældre, fordi priserne kræver både større opsparing og højere indkomst. Og netop derfor er det vigtigt at skelne mellem drømmeboligen og den første bolig.
”Mange unge har en forventning om, at den første bolig skal opfylde hele ønskesedlen. Men for rigtig mange er den første bolig snarere et trin på vejen,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Derfor kan det være nødvendigt at prioritere benhårdt: Er det vigtigst at bo centralt? At have ekstra værelser? At kunne blive boende, hvis familien vokser? Eller at have luft i økonomien?
”Man skal tage en sofasnak med sig selv og eventuelt sin partner: Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Måske kan man bo lidt mindre eller lidt længere væk, end man først havde forestillet sig,” siger hun.
Hun peger samtidig på, at mange unge stirrer sig blinde på deres nuværende livssituation, selv om meget kan ændre sig på få år.
”Det kan virke som den største drøm i verden at få en lille lejlighed på Indre Nørrebro. Men hvis man kigger tre til fem år frem, er det så stadig drømmen? Måske kommer der børn, ændrede jobmuligheder eller et ønske om mere plads, som betyder, at det er bedre at bo i Vanløse og have råd til en bil,” siger hun.
