Forventninger til F1-, F3- og F5-renten

Ved den næste auktion over rentetilpasningslån i august 2026 forventer vi, at renterne ender i omegnen af:

F1-rente:  2,9 pct. (rente i dag:  2,17 pct.)
F3-rente:  2,9 pct. (rente i dag:  3,66 pct.)
F5-rente:  3,0 pct. (rente i dag: -0,10 pct.)

Renterne er oplyst efter fradrag for kursfradrag og er dermed udtryk for den rente, boligejerne skal betale i det eller de kommende år. Renten har betydning for boligejere, der får ny rente på deres rentetilpasningslån 1. oktober 2026.

Husk, at der er tale om en prognose, og at de endelige renter kan se anderledes ud.

Læs også: Sommerhusmarkedet 2026: Få huse og mange købere
 

F1-lån: Ydelsen stiger med 170-410 kr. om måneden pr. lånt million

I dag betaler boligejere med F1-lån en rente på 2,17 pct., og jeg forventer, at renten falder til ca. 2,9 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F1-lån har altså udsigt til en lidt højere  ydelse på deres realkreditlån i det kommende år.

Læs også: Det er ikke kun storbyen, der trækker – det er den nemme boligform

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F1-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 170 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og 410 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 220 kr. pr. lånt million.


F1-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F1-lån kommende år2,90%4.020 kr.1.840 kr.
F1-lån i dag2,17%3.850 kr.2.060 kr.
Forskel 170 kr.-220 kr.

NB: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån
Anm.: Bidragssatsen er sat til 1,05% og skattesatsen til 33,7%

 

F1-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F1-lån kommende år2,90%2.290 kr.0 kr.
F1-lån i dag2,17%1.880 kr.0 kr.
Forskel 410 kr.0 kr.

NB: I Nordea Kredit udsteder vi ikke nye F1-lån
Anm.: Bidragssatsen er sat til 1,24% og skattesatsen til 33,7%

 

F3-lån: Ydelsen falder med 200-420 kr. om måneden pr. lånt million

Det er knapt tre år siden, at boligejere med F3-lån fik ny rente sidste gang, og på daværende tidspunkt, blev den fastsat til 3,66 pct. Jeg forventer, at renten ender på ca. 2,9 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F3-lån har altså udsigt til et fald i den månedlige betaling på realkreditlånet.

Læs også: Hvor meget ekstra koster det at købe sommerhus i højsæsonen?

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F3-lån opleve et fald i den månedlige ydelse efter skat på ca. 200 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og 420 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve en stigning i det månedlige afdrag på ca. 230 kr. pr. lånt million.

 

F3-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F3-lån kommende år2,90%4.170 kr.2.040 kr.
F3-lån i dag3,66%4.370 kr.1.810 kr.
Forskel -200 kr.230 kr.

Anm.: Bidragssatsen er sat til 0,95% og skattesatsen til 33,7%

 

F3-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F3-lån kommende år2,90%2.230 kr.0 kr.
F3-lån i dag3,66%2.650 kr.0 kr.
Forskel -420 kr.0 kr.

Anm.: Bidragssatsen er sat til 1,14% og skattesatsen til 33,7%

 

F5-lån: Ydelsen stiger med 580-1.720 kr. om måneden pr. lånt million

Det er knapt fem år siden, at boligejere med F5-lån fik ny rente sidste gang, og på daværende tidspunkt, blev den fastsat til -0,10 pct. Jeg forventer, at renten ender på ca. 3,0 pct. ved den kommende auktion. Boligejere med F5-lån har derfor udsigt til en forholdsvist kraftig stigning i den månedlige betaling på realkreditlånet.

Læs også: Hvad kan lykkeforskningen lære os om boligmarkedet?

Hvis jeg får ret i min renteprognose, vil boligejere med F5-lån opleve en stigning i den månedlige ydelse efter skat på ca. 580 kr. pr. lånt million, hvis lånet er med afdrag, og på ca. 1.720 kr. pr. lånt million, hvis lånet er uden afdrag. Samtidig vil boligejere, der afvikler på deres gæld, opleve et fald i det månedlige afdrag på ca. 1.130 kr. pr. lånt million.

 

F5-lån på 1 mio. kr. MED afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F5-lån kommende år3,00%4.320 kr.2.250 kr.
F5-lån i dag-0,10%3.740 kr.3.380 kr.
Forskel 580 kr.-1.130 kr.

Anm.: Bidragssatsen er sat til 0,75% og skattesatsen til 33,7%

 

F5-lån på 1 mio. kr. UDEN afdrag

 RenteMånedlig ydelse efter skatMånedligt
afdrag
F5-lån kommende år3,00%2.180 kr.0 kr.
F5-lån i dag-0,10%460 kr.0 kr.
Forskel 1.720 kr.0 kr.

Anm.: Bidragssatsen er sat til 0,94% og skattesatsen til 33,7%

 

Husk de vigtige frister

Hvis du ikke ønsker at ændre på dit lån, behøver du ikke at foretage dig noget. Lånet refinansieres automatisk, og Nordea klarer arbejdet.

Ønsker du at ændre antallet af år mellem dine refinansieringer fx ved at gå fra et F3-lån til et F5-lån, omlægge til fast rente eller låse renten fast allerede nu, skal du kontakte os senest 30. juli 2026. Du kan også bruge vores selvbetjeningsløsning via eBolig i Netbank frem til 29. juli 2025.

Ønsker du et tillægslån i forbindelse med refinansieringen eller at forlænge den afdragsfrie periode, skal du kontakte os hurtigst og gerne inden 4. juli 2026.

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Copenhagen skyline

Boligøkonomens hjørne

Alle taler om ejerlejlighederne – men få ser, hvad der sker på andelsmarkedet

Mens ejerlejlighederne i København By er steget kraftigt, holdes andelsboligerne nede af regulering. Det gør boligformen økonomisk attraktiv – men skaber et lukket marked med pres på adgang og stigende ejerlejlighedspriser som konsekvens.

Læs mere
Stockholm´s city pier in winter

Boligøkonomens hjørne

Renterne på boliglån peger opad: Hvad kan boligejerne forvente?

Mange håber på, at boligrenterne snart falder igen. Men flere kræfter trækker stadig opad – og nogle af dem er kun lige begyndt at vise sig.

Læs mere
Little red cottage

Boligøkonomens hjørne

Sommerhusmarkedet 2026: Få huse og mange købere

Der er fuld drøn på sommerhusmarkedet, og meget tyder på, at sommerhuspriserne fortsætter op i 2026 og 2027

Læs mere