Cheføkonom: Nordiske økonomier i en gunstig position

I årets første Economic Outlook tegner vi et billede af en verdensøkonomi, som i stor udstrækning har udvist modstandskraft overfor de nye internationale spilleregler, som blev præsenteret af den amerikanske administration i løbet af 2025. Hverken den internationale handel eller væksten i den globale økonomi er således blevet påvirket i nævneværdig udstrækning, ligesom de finansielle markeder hurtigt rettede sig efter chokket på den såkaldte ”Liberation Day” 2. april. 

Væksten har været understøttet af en ekspansiv økonomisk politik, mere lempelige finansielle vilkår og store investeringer i blandt andet kunstig intelligens. Forhold, som vil have en effekt langt ind i 2026, hvorfor vi fastholder vores hovedscenario fra september-prognosen, der peger på en moderat global vækst på godt 3% over de kommende år. 

Det er fortsat servicesektoren, som trækker størstedelen af fremgangen, mens industrien har haft svært ved at komme ordentligt op i omdrejninger. En udvikling, som vi dog venter vil ændre sig i takt med en normalisering af den aktuelt meget høje opsparingskvote blandt især de europæiske husholdninger. 

Det er umiddelbart svært at forestille sig, at væksten for alvor kører af sporet, men en lang række af begivenheder og forhold kan ændre på balancen i det forsigtigt optimistiske billede, som vi tegner af fremtiden. 

En potentiel joker er en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Genopbygningsbehovet i Ukraine er enormt og vil i vid udstrækning skulle finansieres af europæiske midler og virksomheder. Samtidig kan fred i Europa være med til at løfte den meget svage forbrugertillid og bidrage til vækst i privatforbruget. 

Omvendt kan USA's fokus på at kontrollere den vestlige halvkugle give anledning til forhøjet geopolitisk usikkerhed med mulige konsekvenser for blandt andet international handel og samarbejdspolitik. Det blev tydeliggjort, da præsident Trump annoncerede en ny straftold på en række europæiske lande, herunder de nordiske, den 16 januar som et led i kampagnen for at overtage Grønland fra Danmark.

I USA er der fortsat usikkerhed omkring konsekvenserne af Trump-administrationens økonomiske politik, ligesom der knytter sig en betydelig usikkerhed til midtvejsvalget i november, der typisk  fungerer som en temperaturmåling på opbakningen til den siddende præsident. Det giver Trump et relativt kort vindue til at levere på sine valgløfter, hvis republikanerne skal fastholde flertallet i begge kamre. I modsat fald kan kursen for USA's økonomiske og politiske linje blive justeret igen. 

Vi  vurderer vi ikke, at der kommer flere rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Fed, men det er klart, at der knytter sig stor interesse til valget af Jerome Powells efterfølger som formand for banken. Præsident Trump har ikke lagt skjul på sine krav om lavere renter i USA, og det er nærliggende at forvente, at den kommende Fed-formand vil være lydhør overfor ønskerne fra Det Hvide Hus. Dermed kan debatten om Feds uafhængighed blusse op og udløse fornyet uro på de finansielle markeder. 

Den problemstilling er ikke gældende i Europa, og vi forventer, at ECB holder renten i ro gennem hele 2026 for derefter at sætte den op to gange i løbet af 2027. Kun en større økonomisk krise kan få banken til at sænke renten igen.  

De politisk stabile og økonomisk sunde nordiske lande står sig relativt godt i en tid, der er præget af opbrud i den kendte verdensorden. For alle landene venter vi en solid fremgang over de kommende år. Det skyldes blandt andet det ventede opsving i europæisk økonomi og markante finanspolitiske lempelser i Danmark og Sverige forud for afgørende parlamentsvalg i løbet af 2026, mens vi forventer en enkelt rentesænkning i Norge inden sommeren.