I årets første Economic Outlook tegner vi et billede af en verdensøkonomi, som i stor udstrækning har udvist modstandskraft overfor de nye internationale spilleregler, som blev præsenteret af den amerikanske administration i løbet af 2025. Hverken den internationale handel eller væksten i den globale økonomi er således blevet påvirket i nævneværdig udstrækning, ligesom de finansielle markeder hurtigt rettede sig efter chokket på den såkaldte ”Liberation Day” 2. april.
Væksten har været understøttet af en ekspansiv økonomisk politik, mere lempelige finansielle vilkår og store investeringer i blandt andet kunstig intelligens. Forhold, som vil have en effekt langt ind i 2026, hvorfor vi fastholder vores hovedscenario fra september-prognosen, der peger på en moderat global vækst på godt 3% over de kommende år.
Det er fortsat servicesektoren, som trækker størstedelen af fremgangen, mens industrien har haft svært ved at komme ordentligt op i omdrejninger. En udvikling, som vi dog venter vil ændre sig i takt med en normalisering af den aktuelt meget høje opsparingskvote blandt især de europæiske husholdninger.
Det er umiddelbart svært at forestille sig, at væksten for alvor kører af sporet, men en lang række af begivenheder og forhold kan ændre på balancen i det forsigtigt optimistiske billede, som vi tegner af fremtiden.
En potentiel joker er en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Genopbygningsbehovet i Ukraine er enormt og vil i vid udstrækning skulle finansieres af europæiske midler og virksomheder. Samtidig kan fred i Europa være med til at løfte den meget svage forbrugertillid og bidrage til vækst i privatforbruget.
Omvendt kan USA's fokus på at kontrollere den vestlige halvkugle give anledning til forhøjet geopolitisk usikkerhed med mulige konsekvenser for blandt andet international handel og samarbejdspolitik. Det blev tydeliggjort, da præsident Trump annoncerede en ny straftold på en række europæiske lande, herunder de nordiske, den 16 januar som et led i kampagnen for at overtage Grønland fra Danmark.