- Navn:
- Anna-Karin Modin-Edman
- Titel:
- Senior biodiversity specialist in Group Sustainability
COP16: Manglende opfyldelse af biodiversitetsplaner øger presset på verdens ledere
Med kun få dage tilbage til den 16. konference om biodiversitet (COP16) i værtslandet Columbia kæmper mange lande for at opfylde de hovedkrav, der blev vedtaget på COP15. Da mindre end 20 pct. af 196 lande har indsendt deres planer, stiger bekymringerne over verdens lederes evne til at handle på de ambitiøse mål, der er fastsat i det såkaldte Global Biodiversity Framework. Politiske beslutningstagere, en lang række brancher samt den finansielle sektor skal nu samarbejde hurtigst muligt for at løse biodiversitetskrisen og sikre en bæredygtig fremtid for økosystemer verden over.
Med kun få dage til verdens ledere mødes til COP16 i Cali, Colombia, vokser bekymringen over, at mange lande ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til Global Biodiversity Framework. De 23 mål, der blev aftalt på COP15 i 2022, har til formål at vende tabet af biodiversitet, men kun mindre end 20 pct. af de 196 lande har indsendt deres National Biodiversity Strategy and Action Plans (NBSAP’er) som påkrævet.
Blandt de lande, der endnu ikke har indsendt planerne, er Sverige, Finland og Tyskland. Årsagerne til forsinkelserne er sandsynligvis problemets kompleksitet. Effektiv biodiversitetspolitik kræver en omfattende forståelse af forholdene i økosystemerne og årsagerne til tab af biodiversitet – faktorer, der i sagens natur er dynamiske og vanskelige at styre. I sammenhæng med specifikke lokale forhold og afvejninger i forhold til andre samfundsmæssige mål bliver opgaven endnu mere udfordrende. Dette gør opbygning af kapacitet, især på lokalt plan, til et vigtigt skridt for at sikre handling og fremskridt.
Industrien og den finansielle sektor har brug for klare regler
For industrien er klare regler afgørende. Ensartet lovgivning er grundlaget for lige konkurrencevilkår og afgørende for at få finansiering på plads til at frigøre potentialet i investeringer i teknologi, nye forretningsmodeller og innovative løsninger for at mindske belastningen af naturen. Det haster med mere finansiering til at bevare naturen og styrke genopretningen. Den finansielle sektor spiller sammen med offentlig finansiering en afgørende rolle i at nå målet om USD 200 mia. årligt inden 2030 som fremlagt i Global Biodiversity Framework.
Billede fra COP 16, UN biodiversity.
Øget fokus på biodiversitetskreditter
Finansielle instrumenter som biodiversitetskreditter får øget opmærksomhed, og World Economic Forum anslår, at den globale efterspørgsel efter kreditter kan nå op på USD 2 mia. i 2030 og svimlende USD 69 mia. i 2050. Den Europæiske Union (EU) og førende ledere, herunder Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tydeligt tilkendegivet deres støtte til udviklingen af forretningsmodeller, der omfatter biodiversitetskreditter. Det stigende fokus på finansiering af biodiversitet fremgår tydeligt af dagsordenen for COP16, hvor der er en pavillon dedikeret specifikt til naturfinansiering med særlig vægt på integration af finansiering og naturbevarelse på tværs af alle sektorer.
COP16 – vigtige resultater at holde øje med
- Der er en voksende erkendelse af, at nu haster det, og samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for at klare udfordringerne. COP16 er en central platform for at forhandle og gennemføre flere vigtige mål, som kan udgøre vendepunktet for beskyttelse og genopretning af biodiversitet. Forhåbentlig vil COP16 resultere i:
- En omfattende strategi for ressourcemobilisering: Regeringerne er nødt til at allokere midler til ambitiøse NBSAP’er og National Biodiversity Finance Plans (NBFP’er). Denne ressourcestrategi kan være med til at lukke hullet i forhold til finansiering af biodiversitet og sikre, at landene kan opfylde de ambitiøse mål i Global Biodiversity Framework.
- Bedre dataindsamling: Der er behov for effektive, tilgængelige og troværdige data i stor skala for bedre at forstå og håndtere risici og muligheder i forbindelse med biodiversitet. Det er afgørende at forbedre teknologierne til dataindsamling for bedre at kunne vurdere risiciene forbundet med tab af biodiversitet både direkte og på tværs af værdikæderne.
- Afskovnings- og omdannelsesfri værdikæder: Beskyttelse af afgørende økosystemer kræver etablering af afskovnings- og omdannelsesfri værdikæder på tværs af alle regioner. Det vil ikke blot vil beskytte kritiske levesteder, men også skabe lige vilkår internationalt.
Vejen frem: samarbejde og hurtig indsats
Mens verdens ledere forbereder sig på forhandlingerne på COP16, kunne der næsten ikke være mere på spil. En effektiv indsats for at imødegå tab af biodiversitet er ikke kun nødvendig for miljøet – den er afgørende for fremtiden for økonomier, industrier og samfund i hele verden. Uden hurtig og beslutsom handling kan de ambitiøse mål i Global Biodiversity Framework fortsat være udenfor rækkevidde. COP16 er et afgørende forum for at skabe de politikker og partnerskaber, der er nødvendige for at beskytte naturen og opnå en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og bevarelse af biodiversitet.
Skrevet af:
COP16
This is the name of the 2024 United Nations Biodiversity Conference of the Parties to the UN Convention on Biological Diversity. It's a conference scheduled to be held from October 21 to November 1, 2024 in Cali, Colombia.
Follow the live stream here from UN Web tv