Dansk økonomi ramt af modvind

2021 bød på den største fremgang i dansk BNP, der er målt siden 1994. Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal er det lykkedes at fastholde det høje aktivitetsniveau i første halvdel af 2022. Trods udsigten til teknisk recession i andet halvår ventes BNP-væksten for hele året at nå op på 2,5%. Den ventede tilbagegang i resten af året vil dog ramme prognosen for næste år, hvor vi har nedjusteret vækstforventningerne til 0,5% mod tidligere 1,0%. For første gang inkluderer vi også 2024 i vores prognose. Her ventes dansk økonomi at vokse med 1,8%.

Som udgangspunkt vurderes risiciene omkring prognosen at være balanceret, men også ekstraordinært store. Denne usikkerhed knytter sig primært til to forhold. For det første er det videre forløb i den russiske invasion af Ukraine helt afgørende for vækstudsigterne. Det gælder især i forhold til energiforsyningen hen over vinteren, hvor historisk høje priser og potentielle rationeringer af naturgassen vil kunne lede til en hårdere opbremsning end ventet i den økonomiske aktivitet. Omvendt vil en reduktion i de geopolitiske spændinger kunne bane vejen for et mere optimistisk syn, end der er lagt til grund i hovedscenariet.

Et andet væsentligt usikkerhedsforhold knytter sig til udviklingen på det danske boligmarked. Her ventes der i hovedscenariet et prisfald på 5-10% fra det nuværende niveau. Igen er udfaldsrummet dog meget stort, og afvigelser i både den ene og den anden retning vil derfor også i høj grad kunne påvirke både husholdningernes forbrug og aktivitetsniveauet i  byggebranchen. 

Usikkerheden rammer husholdningerne

De danske forbrugere mærker for alvor effekterne af store prisstigninger, højere renter og en øget usikkerhed omkring de økonomiske fremtidsudsigter. Denne giftige cocktail har de seneste måneder sænket forbrugertilliden til det laveste niveau, der er målt siden undersøgelsens start i 1974. Det meget pessimistiske syn er dog ikke et isoleret dansk fænomen, men flugter med udviklingen i mange andre lande.

Som udgangspunkt venter vi ikke, at opbremsningen i det private forbrug bliver så kraftig som de historisk lave forbrugertillidstal umiddelbart tilsiger. Det skyldes både et stort opsparingsoverskud i husholdningerne og de seneste års kraftige fremgang på arbejdsmarkedet, der har sikret en rekordhøj beskæftigelse. Den nuværende meget høje inflation gør dog et stort indhug i familiernes rådighedsbeløb, hvor en større del af budgettet skal kanaliseres over til faste udgifter som for eksempel energi. I forlængelse heraf må der forventes en naturlig tilpasning i vareforbruget til fordel for en øget efterspørgsel efter serviceydelser.

1 / DANMARK: MAKROØKONOMISKE NØGLETAL, HOVEDSCENARIE

Dansk industriproduktion i stor fremgang

Dansk industriproduktion er de seneste år braget i vejret. Alene over det seneste år er den samlede produktion steget med mere end 20%. – en fremgang, der er ekstra bemærkelsesværdig, fordi tysk industriproduktion i samme periode har ligget stort set uændret.

Den stærke vækst er først og fremmest blevet drevet af medicinalindustrien, der vægter med lidt mere end 20%  af den samlede produktion. Men også maskindustrien, der bl.a. omfatter en stor del af produkterne til den grønne omstilling, har oplevet en solid fremgang.

Fremgangen i industriproduktionen har medvirket til en solid vækst i vareeksporten. Sammen med et stort overskud fra søtransporten har det løftet overskuddet på betalingsbalancen til det højeste niveau nogensinde i årets første seks måneder.

Over de kommende kvartaler tyder meget dog på, at fremgangen i industriproduktionen vil bremse op. Virksomhedernes egne produktionsforventninger i konjunkturbarometeret er faldet tilbage, og færdigvarelagerne er steget. I forlængelse heraf er industriens beskæftigelsesforventninger faldet til det laveste niveau siden slutningen af 2020.

Inflationen bider sig fast

Historisk høje priser på naturgas, elektricitet og fødevarer har hen over året medvirket til at løfte den årlige stigning i det danske forbrugerprisindeks til det højeste niveau siden starten af 1980’erne. Mad- og drikkevarer udgør mere end 10% af det samlede forbrugerprisindeks og er derfor en væsentlig bidragsyder til den høje inflation.

I prognosen forventes dansk inflation at forblive på meget høje niveauer frem mod slutningen af i år. Dermed ventes gennemsnittet for hele 2022 at lande på 7,5%, hvilket er det højeste niveau de seneste 40 år. Også i 2023 forventes en høj inflation. Her er det bl.a. udsigten til store stigninger i huslejerne, som vil fastholde et højt niveau. Til gengæld ventes det, at effekterne fra energi- og fødevareprisstigningerne gradvist fortager sig. Til næste år ventes den gennemsnitlige inflation således at falde til 4,5% efterfulgt af 1,9% i 2024.

Stærke offentlige finanser

De offentlige finanser er kommet markant stærkere igennem de  seneste år end forventet.  En væsentlig forklaring på de seneste års meget stærke udvikling skal findes i pensionsafkastskatten. Alene de sidste to år har den sammenlagt bidraget med indtægter på mere end 110 mia. kr. I forlængelse heraf modtog staten også store engangsindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler i både 2020 og 2021.

Derudover har de offentlige finanser været begunstiget af en stærk konjunkturudvikling, der både har øget skatteindbetalingerne og samtidig reduceret udgifterne til eksempelvis arbejdsløshedsunderstøttelse. 

I år forventes en forværring af de offentlige finanser sammenlignet med sidste år. Det skyldes både, at udgiftssiden bliver påvirket af en række engangsudbetalinger, og at indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at blive reduceret markant. Set i det lys ventes overskuddet at falde til lidt under 1% af BNP i indeværende år.

Lavere priser på boligmarkedet

Det har været nogle turbulente år på det danske boligmarked. Stik mod de fleste forudsigelser steg både priserne og handelsaktiviteten kraftigt under coronaepidemien. Siden de kraftige rentestigninger satte ind, er luften dog gradvist gået ud af boligmarkedet. Antallet af boliger til salg er steget, og liggetiderne er blevet længere som et udtryk for, at potentielle boligkøbere har fået større forhandlingskraft. I forlængelse heraf er de første sporadiske tegn på faldende priser begyndt at spire frem.

Vi forventer, at de lavere priser vil sprede sig som ringe i vandet på det danske boligmarked over de kommende år. I starten vil det primært ramme de mest prisfølsomme dele i form af markedet for ejerlejligheder i de største byer. De vil blive påvirket af en stor stigning i finansieringsomkostningerne, effekterne af den kommende omlægning af ejendomsskattesystemet og en forøget usikkerhed omkring de økonomiske fremtidsudsigter. Også markedet for parcelhuse ventes at stå foran en periode med lavere priser. Til næste år ventes salgspriserne i gennemsnit for hele landet af falde med 5%. Det vil i givet fald være det største tilbageslag i priserne i mere end 10 år – og målt i reale termer vil der blive tale om det kraftigste fald i siden finanskrisen.

Først mod slutningen af næste år ventes prisfaldene på enfamiliehuse at ebbe ud. På markedet for ejerlejligheder ventes prisfaldene at fortsætte igennem 2024, primært som følge af effekterne fra implementeringen af skattereformen. Målt fra toppen ventes ejerlejlighedspriserne at falde med mere end 10%, hvilket vil presse priserne tilbage på niveauerne fra midten af 2020.

Højere danske renter

Den 21. juli annoncerede Nationalbanken en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint. Dermed fulgte de i kølvandet på en tilsvarende beslutning fra Den Europæiske Centralbank tidligere på dagen. Vi forventer, at Nationalbanken frem mod årsskiftet samlet set vil forhøje renten med yderligere 2,0 procentpoint. Hvis det bliver realiseret, vil det løfte Nationalbankens rente til det højeste niveau siden 2009, og det vil samtidig markere afslutningen på en lang periode med negative styringsrenter i Danmark.

Efter et stort salg af danske kroner mod slutningen af året for at forsvare fastkurspolitikken har der ikke været behov for intervention indtil videre i år. Den danske krone ligger dog fortsat stærkt overfor euroen, så det kan ikke afvises, at der opstår behov for yderligere salg af danske kroner. I hovedscenariet ventes renteforskellen mellem indlånsrenterne i ECB og Nationalbanken at forblive på det nuværende niveau frem mod udgangen af 2024.

Efter et midlertidigt tilbagefald hen over sommeren er de lange danske renter igen steget kraftigt. Dermed nærmer de sig med hastige skridt det højeste niveau siden 2011. Det er både udsigten til en kraftig opstramning af pengepolitikken, højere amerikanske renter og en fortsat høj inflation i euroområdet, som har løftet de  lange danske renter. Vi forventer, at de lange danske renter skal stige yderligere frem mod midten af næste år – omend langt den største del af den ventede bevægelse allerede er sket.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.