Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Covid-19 har vendt op og ned på vores sommerferieplaner. Hver fjerde krone er forsvundet fra feriebudgettet, og to ud af tre familier vil holde hele sommerferien i Danmark. Det viser en ny måling, som YouGov har lavet for Nordea.

I år forventer den gennemsnitlige husstand at bruge 12.680 kroner på den samlede sommerferie – altså inklusiv transport, mad, shopping og forlystelser. Det svarer til, at hver fjerde krone er forsvundet fra budgettet i forhold til sidste år:

- På tværs af landet skruer vi ned for feriebudgettet denne sommer. Der er faktisk tale om et ret brat forbrugsfald. Forklaringen er naturligvis i høj grad restriktionerne efter Covid-19 og det faktum, at mange bliver hjemme, forklarer forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

Politikernes beslutning om at frigive en del af danskernes indefrosne feriepenge vil næppe løfte sommerforbruget markant:

-Der er dem, som spekulerer på, om de frigivne feriepenge, som danskerne kan få udbetalt til oktober, vil blive brugt på forhånd hen over sommeren f.eks. ved at man låner sig frem nu. Men vi ved fra adskillige målinger, at kun få danskere har lyst til at holde  ferie for lånte penge. Så mit bud er, at pengene vil blive brugt i god ro og orden, når de tikker ind på kontoen, - ikke før, siger Ann Lehmann Erichsen. 

1,5 million familier er påvirket

I målingen svarer 54 procent af deltagerne, at covid-19-situationen har påvirket deres sommerferieplaner. Det svarer til næsten 1,5 million familier. To ud af tre vil holde hele sommerferien i Danmark, og hver femte familie vil sågar holde ferien fra hjemmematriklen.

-Hvis man ikke allerede kender begrebet ’staycation’, så kommer man til det denne sommer, hvor rigtig mange vil holde ferien hjemme. Og måske får det den positive sideeffekt, at mange vil opdage eller genopdage de herlige ting, man kan opleve i Danmark, siger Nordeas forbrugerøkonom og uddyber:

-Og så kan det meget vel også gavne økonomien. Både familiernes, fordi vi sparer på eksempelvis transporten, og landets økonomi, fordi vi sammen vil kompensere for en del af det tab, som de manglende turister vil give, siger hun.

Åbne grænser vil ikke få os til at valfarte ud

Skulle politikerne vælge at åbne grænserne yderligere inden ferien, vil kun otte procent skifte sommerferien i Danmark ud med en udenlandsk, viser målingen.

- De fleste har indstillet sig på, at Danmark er ferielandet i år. Og mange er nok også mest trygge ved at blive hjemme, når man ikke kan rejse helt så frit, som vi er vant til, siger Ann Lehmann Erichsen.

Privatøkonomi-bloggen

Velkommen til privatøkonomi-bloggen, hvor du finder undersøgelser og analyser af danskernes privatøkonomi.

Du får Nordeas privatøkonomers syn på, hvordan din økonomi bliver påvirket af tendenser eller nye regler. Der er tips, som kan inspirere dig til at få mere ud af dine penge gennem hele livet.

Privatøkonomi
Nordea CEO Frank Vang-Jensen

Kvartalsresultat

Nordea er en sikker og stærk partner

Frank Vang-Jensen: ”En stærk og lønsom bank som Nordea bidrager til stabilitet og kan levere attraktive services til støtte for kunder og samfundet. I både gode og udfordrende tider.”

Læs mere
Frank Vang-Jensen, CEO, Nordea

Kvartalsresultat

Højt forretningsmomentum i usikre tider

Frank Vang-Jensen: ”Sigtbarheden i det nuværende finansielle miljø er lav, og vi forventer, at det fortsætter. Men vi er godt rustet til at modstå vanskeligere økonomiske forhold, og vi er her for at støtte kunderne og de nordiske samfund.”

Læs mere
Frank Vang-Jensen indoors

Kvartalsresultat

Stærkt resultat i udfordrende markeder

I 2. kvartal oplevede vi ændrede økonomiske forhold. Nordea er godt rustet til at modstå vanskeligere økonomiske forhold. Vi er klar til at støtte vores kunder og vil fortsat bidrage positivt til de nordiske samfund.

Læs mere