Nøglebudskaber:

  • Elektriske køretøjer giver betydelige omkostningsfordele i Norden.
     
  • Omstillingen af erhvervskøretøjer halter efter udviklingen for personbiler i hele regionen.
     
  • EU-regulering vil bidrage til at accelerere omstillingen.
 

Vejtransport er en væsentlig bidragyder til både det globale olieforbrug og drivhusgasudledninger og står for omkring 16 % af de samlede drivhusgasemissioner. Erhvervskøretøjer, herunder lastbiler, varevogne og busser, udgør en betydelig del af dette. De seneste geopolitiske spændinger i Hormuzstrædet har presset olie- og gaspriserne op og øget transport- og logistikomkostningerne på tværs af værdikæder. Selvom de nordiske lande har gjort betydelige fremskridt inden for grønne transportløsninger, er disse omkostningspres stadig tydelige.

Tabellen nedenfor illustrerer omkostningerne ved at køre 100 kilometer ved brug af forskellige brændstoftyper for et let erhvervskøretøj, såsom en personbil.  

Nordisk sammenligning af el- og brændstofpriser for lette køretøjer: Priser per 100 kilometer (maj 2026)

Land

Elektricitet 

 (20kwh/100km)

Benzin 

95 E10 (6,3l/100km)

Diesel (6,4l/100km)CNG / Gas (4kg/100km)LPG (8l/100km)Brint
Danmark49 DKK108 DKK105 DKK73 DKK135 DKKN/A
Finland33 DKK97 DKK112 DKK67 DKK122 DKKN/A
Norge28 DKK94 DKK88 DKK88 DKK82 DKKN/A
Sverige40 DKK79 DKK90 DKK105 DKK91 DKK125 DKK

Kilde: Eurostat, Konsumentverket, SSB, Tilastokeskus, Bilveden

For større køretøjer (lastbiler eller busser) er det gennemsnitlige energiforbrug, og derfor følsomheden overfor omkostninger, betydeligt højere end for lette køretøjer. Det gennemsnitlige forbrug af tunge køretøjer (HDV'er), der refererer til et vogntog, der vejer omkring 60 tons, kan variere mellem 30 og 75 liter per 100 km. Til sammenligning forbruger et elektrisk køretøj af samme vægt cirka 180 kWh per 100 km under sommerforhold.

Selvom elektriske lastbiler fortsat er dyrere i anskaffelse end dieseldrevne lastbiler, forventes de samlede ejeromkostninger over tid at nærme sig hinanden, særligt i markeder med relativt lave elpriser. Denne udvikling er særligt relevant i Norden. Baseret på officielle data for el- og brændstofpriser er omkostningen ved at køre 100 km på elektricitet fortsat betydeligt lavere end på diesel i alle nordiske lande og for alle køretøjstyper. Vejledende beregninger viser elomkostninger på omkring DKK 28-49 pr. 100 km for mindre køretøjer sammenlignet med cirka DKK 88-112 for diesel, afhængigt af landet. For tunge transportoperatører, hvor både energiforbrug og årlig kørsel er høje, kan denne forskel i driftsomkostninger få strategisk betydning. 

De nordiske lande bevæger sig i samme retning – men ikke i samme tempo

Inden for personbiler er omstillingen allerede langt fremme: Norge har reelt nået et fuldt elektrisk marked for nye personbiler mens Danmark, Sverige og Finland de seneste år har opnået høje andele af opladelige biler blandt nyregistreringerne (læs vores tidligere artikel). I 2025 udgjorde opladelige personbiler omkring 66% af nye registreringer i Danmark, 60% i Sverige, 57% i Finland og over 90% i Norge.

Denne tendens er fortsat. Norge forbliver klart foran med mere end 98% af nyregistrerede biler i 2026, værende elektriske. Danmark har også accelereret betydeligt, hvor elektriske køretøjer nu udgør over 80% af nyregistreringer. Finland og Sverige fortsætter med at registrere en andel på over 40% af elektriske køretøjer sammen med en betydelig andel af hybrid- og plug-in hybrid-elektriske køretøjer (PHEV) registreringer.

Nedenstående grafer: Nyregistreringer januar-april 2026

Kilde: ACEA, national statistik

Selvom de nordiske lande i vid udstrækning ses som førende inden for elektrificering af transport i Europa, befinder omstillingen af erhvervskøretøjer sig på et relativt tidligt stadie. Fremskridt er synlige på tværs af regionen, især inden for busser, udvalgte erhvervskøretøjssegmenter og ladeinfrastruktur, men udviklingen er langsom i forhold til den nødvendige dekarbonisering. Varevogne halter fortsat bagefter, hvilket afspejler et bredere europæisk mønster, hvor tilgængelige teknologier endnu ikke er blevet omsat til tilstrækkelig stærk efterspørgsel. Inden for tung transport hæmmer høje anskaffelsespriser, begrænset ladeinfrastruktur, operationelle udfordringer og ujævne økonomiske incitamenter fortsat udbredelsen. 

På denne baggrund varierer fremskridtene på tværs af de nordiske lande.

Norge er fortsat den klare frontløber og leder regionen inden for elektrificering af erhvervskøretøjer. I begyndelsen af 2026 (januar til april) var omkring 41% af nye lette og tunge erhvervskøretøjsregistreringer elektriske.

Sverige skiller sig især ud inden for registrering af elektriske busser samt inden for ladeinfrastruktur til tunge køretøjer og industriel kapacitet. Fra november 2025 havde landet 129 ladestationer til tunge køretøjer, hvoraf 97 allerede opfyldte 350 kW-tærsklen i Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR), hvilket gør Sverige til den nordiske leder inden for ladning af tunge køretøjer. Sverige huser også store producenter som Volvo Trucks og Scania, hvilket giver landet en strategisk position inden for nul-emissionsteknologi til tung transport. 

Danmark er på et tidligere stadie i omstillingen af tunge køretøjer, men udviklingen er positiv. Danmark tilbyder stærke incitamenter, der skal få flere virksomheder til at vælge elektriske køretøjer. Som følge heraf stiger salget af nul-emissions erhvervskøretøjer (op 28,9% år-til-år), infrastrukturen udbygges, og landets kompakte geografi understøtter økonomien i at skifte til el bedre end i større eller koldere markeder.

Finland forbliver det mest udfordrende marked for elektrificering af erhvervskøretøjer i Norden. Selvom udbredelsen af elektriske personbiler er sket hurtigt, halter erhvervskøretøjerne fortsat bagefter. Strukturelle barrierer er mere udtalte, herunder lange afstande, hårde vintre, et stadig begrænset HDV-ladenetværk og svagere kortsigtede økonomiske forhold for elektrificering af fragttransport. Fra december 2025 havde Finland kun 15 offentlige HDV-ladestationer og 35 ladere til tunge køretøjer —det laveste tal blandt de fire nordiske lande. Samtidig udgjorde elektriske lastbiler kun omkring 1,8% af Finlands samlede lastbilflåde i 2025 ifølge Autoalan Tiedotuskeskus.

Selvom de nordiske lande i vid udstrækning ses som førende inden for elektrificering af transport i Europa, befinder omstillingen af erhvervskøretøjer sig på et relativt tidligt stadie.

Regulering vil være den reelle accelerator

Den langsigtede udvikling i vejtransportsektoren bliver i stigende grad formet af strammere regler og frivillige klimamålsætninger. Dette markerer et større skift: regulering påvirker nu direkte investeringsbeslutninger og sætter fart på bevægelsen væk fra traditionelle diesel- og benzinløsninger.

Den reviderede EU-regulering om CO2-standarder for tunge køretøjer har betydeligt strammet sektorens vej mod lavere CO2-udledning. Reguleringen kræver en 15% CO2-reduktion i 2025, 45% inden 2030, 65% inden 2035 og 90% i 2040 for omfattede kategorier af tunge køretøjer (EU). I praksis vil disse mål gøre det stadig vanskeligere for producenter – og over tid operatører – udelukkende at satse på dieselbaseret transport.

Samtidig etablerer Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR) den nødvendige infrastruktur for denne omstilling. Ved at fastsætte minimumskrav til lade- og tankekapacitet langs centrale transportkorridorer skifter AFIR infrastruktur fra en frivillig, markedsdrevet udrulning til et krav baseret på lovgivningen.

Fremadrettet vil bredere klimapolitik understøtte denne retning. Udvidelsen af CO₂-prissætning og klimalovgivning rettet mod brændstoffer vil gradvist øge omkostningerne ved fossil transport og dermed forbedre konkurrenceevnen for lavemissionsalternativer. For virksomheder og investorer er spørgsmålet derfor ikke længere, om den nordiske tunge transport vil blive dekarboniseret, men hvor hurtigt de forskellige forretningsmodeller kan tilpasse sig.

Forfatter

Navn:
Mikko Hirvonen
Titel:
Senior Sustainability Business Analyst
Indsigter
Bæredygtighed
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel? (Required)
* Required fields are shown with an asterisk.
Chief Analyst Jan Størup Nielsen and Group Chief Economist Helge Pedersen

Podcast

Modstandskraft

Verdensøkonomien har udvist stor modstandskraft over for handelsspændinger og krigen i Mellemøsten. Det gælder også dansk økonomi, som i år vil udvise en imponerende vækst på knap 4%. Men hvad driver fremgangen, vil den fortsætte, og hvad er udsigterne for boligmarkedet?

Læs mere
National Bank of Denmark - Copenhagen, Denmark

Economic Outlook

Et symmetrisk bånd omkring centralpariteten

Tidligere var Nationalbanken mest tilbøjelig til at holde kronekursen under centralpariteten over for euroen. De seneste år har de dog tilladt en større svækkelse af kronen end tidligere.

Læs mere
Field in Denmark

Economic Outlook

Bredt funderet fremgang i dansk økonomi

Trods stigende energipriser og geopolitisk uro fortsætter den solide vækst i dansk økonomi. Medicinalindustrien er stadig den vigtigste katalysator for væksten, men nu begynder resten af økonomien også at komme op i et højere tempo.

Læs mere