Sorry...

This page does not exist in your language. You will be taken to a related page.

Stay on this page | Continue

Anette Kjeldby har ikke tal på, hvor mange gange hun de sidste 40 år har siddet over for midaldrende kunder i banken, som har sagt, at de vil blive boende i deres hus, fordi de ikke kan bo bedre og billigere andre steder.

Til gengæld har hun helt styr på, hvor mange gange hun har udfordret dén antagelse.

”Jeg vender altid perspektivet på hovedet for mine kunder. Ikke fordi de partout skal gøre det, jeg foreslår, men fordi jeg gerne vil have dem til at se nye muligheder i deres økonomi, som matcher deres drømme og planer,” siger hun.

Læs mere om pension hos Nordea

Det begynder med drømmene

Derfor begynder Anette Kjeldby altid sine møder med at få et overblik over kundernes indkomst, opsparing, pension og bolig. Dernæst er hun nysgerrig efter at høre, hvilke planer og drømme kunderne har for fremtiden. For når det er på plads, har hun de to ingredienser, hun skal bruge for at give kunderne relevante råd, som kan give dem en ny opfattelse af deres økonomiske situation og muligheder.

Min fornemmeste opgave er ikke at ekspedere bankforretninger. Det er at kaste bolde op i luften og prikke til kunderne på en kærlig måde

Anette Kjeldby, rådgiver i Nordea

Anette Kjeldby

”Min fornemmeste opgave er ikke at ekspedere bankforretninger. Det er at kaste bolde op i luften og prikke til kunderne på en kærlig måde. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Men der er ofte mange uudforskede muligheder, og det er dér, jeg gennem 40 år har erfaret, at jeg kan gøre den største forskel for vores kunder,” siger Anette Kjeldby.

Hun elsker at bringe noget til bordet, som kunderne ikke selv har tænkt over – ofte i samarbejde med kollegaer, der er specialister i formue- og pensionsrådgivning samt eksterne samarbejdspartnere med speciale i fast ejendom, testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt.

”Kunderne bliver ofte virkelig glade, og jeg tror, det er, fordi de får mulighed for at leve et andet liv; de får en stor økonomisk frihed, der bl.a. gør det muligt for dem selv at vælge, hvor længe de vil arbejde, og om de vil de gå ned i tid,” siger hun oig fortsætter:

”Det er meget værd, for der er jo pokkers til forskel på at skulle arbejde, selvom man er arbejdstræt eller slidt op. Det giver dem mulighed for at kunne glæde deres børn, når de har mest brug for det, og mens man stadig er i live. Og det giver kunderne mulighed for at skabe gode minder med børn, svigerbørn og børnebørn ved at have råd til at tage på familierejser frem for at have pengene bundet i mursten,” forklarer hun.

Når friværdi bliver til frihed

Det var f.eks. tilfældet for et par sidst i 50’erne, som egentlig opsøgte Anette Kjeldby, fordi de ville høre, om de kunne låne penge til renovering af deres hus. De troede, at de var nødt til at blive boende og leve af beløbet på deres bankkonto. Men det endte med, at de solgte deres hus og fik mulighed for selv at kunne bestemme, hvornår de ville stoppe med at arbejde.

”Det handler om frihed. Og når kunderne ser deres egne tal sort på hvidt, så sker der ofte noget,” konstaterer Anette Kjeldby.

Det gjorde der også for Jan og Helle Holland Rasmussen, som efter det årlige møde med Anette Kjeldby fik deres aktuelle økonomi til at mødes med deres drømme og planer for fremtiden på en helt anden måde, end de havde regnet med. 

”De fandt ud af, at de ikke nødvendigvis behøvede at blive boende i deres hus. Ved at sælge kunne de omsætte friværdien til noget, der for dem var mindst lige så værdifuldt: Friheden til selv at bestemme over de kommende år, og efter lidt betænkningstid tog de springet og satte deres hus til salg,” fortæller Anette Kjeldby.

Det handler om frihed. Og når kunderne ser deres egne tal sort på hvidt, så sker der ofte noget.

Anette Kjeldby, rådgiver i Nordea

Tag samtalen i tide

I dag har parret boet til leje i en lejlighed på Amager i et års tid. Selvom huslejen er højere end deres tidligere boligudgifter, har de kunnet betale forskellen med nogle af de penge, de har tjent på at investere to millioner kroner fra salget af huset. Og snart flytter de ind i den andelsbolig, de har drømt om – og de kan købe den kontant og stadig have råd til andre ting, der har betydning for dem.

”Dermed handler deres økonomi ikke længere kun om mursten, lån og opsparing. Den handler om nye muligheder. Om at kunne prioritere rejser og oplevelser, hjælp til deres børn og om at kunne stoppe med at arbejde, når tidspunktet føles rigtigt, frem for når økonomien dikterer det,” fortæller Anette Kjeldby, der både vil opfordre kollegaer og kunder til at tage de gode samtaler i tide.

”Der sker jo ikke noget ved at tale om sine drømme for fremtiden, og ofte er der også brug for at tænke over, om man ønsker at gå til højre eller venstre,” siger Anette Kjeldby.

Uanset tidspunkt og retning kan I også få hjælp fra bankens investerings- og formuerådgivere, så pengene kan optimeres, og pensionen planlægges optimalt: Hvor meget har I at gøre godt med? Hvad skal udbetales hvornår? Hvordan spiller jeres opsparing sammen med pensionerne? Og hvordan får I mest muligt ud af jeres samlede økonomi i forhold til jeres drømme og planer?

”Jeg skal ikke fortælle kunderne, hvordan de skal leve deres liv. Men jeg bliver glad langt ind i sjælen, når jeg sammen med mine kollegaer kan hjælpe dem med at få deres økonomi til at understøtte det liv, de gerne vil leve – og give dem friheden til selv at vælge,” siger Anette Kjeldby.

Sådan kan Nordea hjælpe dig i forbindelse med din pensionsplanlægning

Samling af dine pensioner: Nordea hjælper med at flytte og samle dine spredte pensionsordninger ét sted, så du sparer gebyrer.

Gennemgang af dine personlige tal: Rådgiveren giver konkrete råd om, hvad der skal til, for at din formue passer til dine fremtidsdrømme.

Plan for udbetalinger: Du får en præcis plan for, i hvilken rækkefølge dine penge skal udbetales, så du betaler mindst muligt i skat og undgår modregning i folkepensionen.

Investering af opsparingen: Nordea sørger for, at dine penge er investeret rigtigt i forhold til din alder og din risikovillighed.

Inddragelse af boligen: Du kan få rådgivning om, hvordan friværdien i din bolig kan bruges som en del af din økonomi som pensionist.

Personlig rådgivning: Du kan booke onlinemøder eller fysiske møder for at tilpasse planen løbende, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen.

Hvis du ønsker et pensionstjek, kan du læse mere her - hvor du også kan booke et møde med en rådgiver. 

På Nordeas hjemmeside kan du også beregne, hvor meget dine penge kan vokse ved løbende investeringer. 

Pension
Shopping

Pension

De har sparet op hele livet – nu skal pengene give dem frihed

Tillid, tryghed og klar kommunikation fra banken har hjulpet Helle og Jan Rasmussen til at træffe økonomiske beslutninger, der har givet dem en helt anden tredje alder, end de havde regnet med.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Har du styr på din pension? Her er 7 typiske misforståelser

Mange har tendens til at skyde pensionen foran sig. Det virker uoverskueligt. Men sådan behøver det ikke at være. Her får du svar på syv af de mest almindelige misforståelser om pension - og hvad du gør ved dem.

Læs mere
Betina Grimstrup

Opsparing

Nyt forslag: Flere danskere kan investere sig tættere på deres drømme

Danskerne er gode til at spare målrettet op til drømme som rejser, bolig og økonomisk frihed. Med regeringens forslag om at hæve loftet på aktiesparekontoen kan flere få mulighed for at lade investering blive en aktiv del af vejen mod målet, mener ekspert.

Læs mere