”Min fornemmeste opgave er ikke at ekspedere bankforretninger. Det er at kaste bolde op i luften og prikke til kunderne på en kærlig måde. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Men der er ofte mange uudforskede muligheder, og det er dér, jeg gennem 40 år har erfaret, at jeg kan gøre den største forskel for vores kunder,” siger Anette Kjeldby.
Hun elsker at bringe noget til bordet, som kunderne ikke selv har tænkt over – ofte i samarbejde med kollegaer, der er specialister i formue- og pensionsrådgivning samt eksterne samarbejdspartnere med speciale i fast ejendom, testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt.
”Kunderne bliver ofte virkelig glade, og jeg tror, det er, fordi de får mulighed for at leve et andet liv; de får en stor økonomisk frihed, der bl.a. gør det muligt for dem selv at vælge, hvor længe de vil arbejde, og om de vil de gå ned i tid,” siger hun oig fortsætter:
”Det er meget værd, for der er jo pokkers til forskel på at skulle arbejde, selvom man er arbejdstræt eller slidt op. Det giver dem mulighed for at kunne glæde deres børn, når de har mest brug for det, og mens man stadig er i live. Og det giver kunderne mulighed for at skabe gode minder med børn, svigerbørn og børnebørn ved at have råd til at tage på familierejser frem for at have pengene bundet i mursten,” forklarer hun.
Når friværdi bliver til frihed
Det var f.eks. tilfældet for et par sidst i 50’erne, som egentlig opsøgte Anette Kjeldby, fordi de ville høre, om de kunne låne penge til renovering af deres hus. De troede, at de var nødt til at blive boende og leve af beløbet på deres bankkonto. Men det endte med, at de solgte deres hus og fik mulighed for selv at kunne bestemme, hvornår de ville stoppe med at arbejde.
”Det handler om frihed. Og når kunderne ser deres egne tal sort på hvidt, så sker der ofte noget,” konstaterer Anette Kjeldby.
Det gjorde der også for Jan og Helle Holland Rasmussen, som efter det årlige møde med Anette Kjeldby fik deres aktuelle økonomi til at mødes med deres drømme og planer for fremtiden på en helt anden måde, end de havde regnet med.
”De fandt ud af, at de ikke nødvendigvis behøvede at blive boende i deres hus. Ved at sælge kunne de omsætte friværdien til noget, der for dem var mindst lige så værdifuldt: Friheden til selv at bestemme over de kommende år, og efter lidt betænkningstid tog de springet og satte deres hus til salg,” fortæller Anette Kjeldby.