Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Uanset om du er en gennemsnitlig medarbejder, der bruger 3,5 time om dagen på at tjekke mails, eller du bygger huse eller klipper hår, så er du ikke alene, hvis du indimellem har tænkt, at du gerne vil kunne sige stop og gå på pension, når du har lyst. 
 

Det viser Nordeas Drømmeindeks 2026, som kortlægger, hvilke drømme danskerne sparer op til. Undersøgelsen, der er lavet af analyseinstituttet YouGov for Nordea, viser, at hver femte dansker over 18 år (19 pct.) sparer op til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end pensionsalderen. Blandt de 30-39-årige er andelen 26 pct., blandt de 40-49-årige er andelen 25 pct., og blandt de 50-59-årige er andelen hele 32 pct. 
 

”Hvis du er en af dem, der drømmer om at kunne gå tidligt på pension, er det vigtigt, at du laver et realitetstjek på dig selv, dit eget liv og din pensionsdrøm,” understreger Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea. 
 

Lav dit eget regnestykke 
 

Som minimum skal du finde ud af følgende: Hvad koster det at være dig i dag? Hvad betyder tidlig pension for dig; er det 10, 5 eller 1 år før pensionsalderen? Og hvad drømmer du om, at der skal være råd til i dit pensionistliv? 
 

”Det betyder selvsagt noget for din opsparingsplan, hvornår du gerne vil gå fra, og hvor længe der er til det tidspunkt. Jo før, man gør sig sine overvejelser, jo billigere er det. For hvis man allerede som 40-årig ved, at det kunne være dejligt at kunne trække sig som 65-årig, så har man 25 år til at gøre noget ved den drøm. Og det er alt andet lige billigere end som 60-årig at sige, at du gerne vil få om fem år,” forklarer Betina Grimstrup. 

Regnestykker

Regnestykke 1: Kvinde på 30 år, der gerne vil gå på pension som 65-årig. 

Løn som 30 årig: 37.000 kr.  
Pensionsopsparing som 30 årig: 0 kr.  
Pensionsindbetaling i %: 15 
Investeringsprofil: Mellem 
Hvis hun vil gå som 65 årig i stedet for 70 årig, koster det ca. 2.100 kr. mere hver måned, fra hun starter sin opsparing. 

Regnestykke 2: Kvinde på 60 år, som finder ud af, at hun gerne vil gå på pension som 65-årig. 

For at kunne gå med den ønskede løn (samme udgangspunkt som den 30 åriges startløn), skal depotet/opsparingen udgøre 7.268.920 kr.  

Umiddelbart har hun ”kun” sparet 4.975.189 kr. op i alder 65.  

Det kræver lidt over 2 mio.kr. at opretholde samme indtægt som 60 årig. Så enten skal der ”findes” 2 mio. kr. eller også skal hun indbetale 7,5 gange så meget fra alder 60-65. 


Se på hele din økonomi – ikke kun pensionen 
 

Når først du har afklaret, hvad din drøm indebærer, er næste skridt at se på hele din økonomi og ikke kun på din pensionsopsparing. 

“For mange danskere ligger der allerede værdier andre steder, især i boligen. Det kan være friværdi, salg, afdragsfrihed eller det forhold, at man på et tidspunkt er færdig med at betale gæld af. Det er penge, der også kan tænkes ind i opsparingsplanen. Så vejen til en tidligere tilbagetrækning går ikke nødvendigvis kun gennem højere pensionsindbetalinger, men også gennem de valg, du træffer undervejs i livet. F.eks. kan en pause midt i livet, hvor man rejser eller efteruddanner sig i længere tid, være fantastisk, men også noget, der skal tænkes ind i den langsigtede opsparingsplan,” siger Betina Grimstrup. 
 

Udnyt de tidspunkter, hvor økonomien ændrer sig 
 

Samtidig peger hun på, at der i de flestes liv er nogle helt bestemte tidspunkter, hvor økonomien ændrer sig, og hvor det giver særlig mening at tage stilling til sin opsparing. 
 

“Det kan være, når du får dit første fuldtidsjob, eller når børnene flytter hjemmefra. Der opstår ofte et råderum på et par tusinde kroner om måneden, og her er det oplagt at beslutte, hvad de penge skal bruges til,” siger hun. 
 

Ifølge Betina Grimstrup er det netop her, at mange mister en mulighed. 
 

“Pengene glider nemt tilbage i hverdagsforbruget. Men hvis du i stedet vælger at kanalisere dem over i opsparing, kan det gøre en reel forskel over tid,” siger hun. 
 

Det behøver heller ikke være store, gennemgribende ændringer, der skal til for at spare ekstra op. 
 

“Hvis du f.eks. stiger i løn og ikke er afhængig af lønstigningen, kan du overveje at få din arbejdsgiver til at indbetale den på din pensionsordning i stedet. Selv én procent ekstra kan få stor betydning på lang sigt,” siger Betina Grimstrup. 
 

Det samme gælder bonusordninger eller ekstra indtægter, som kan øremærkes til opsparing frem for forbrug. 
 

Tænk fleksibilitet ind i opsparingen 
 

Men selv om pensionsopsparing er en vigtig del af løsningen, er det ikke nødvendigvis hele svaret. 
 

“For mange handler drømmen i virkeligheden ikke kun om at stoppe med at arbejde, men om at få mere fleksibilitet. Og hvis du vil kunne trække dig tidligere eller holde pauser undervejs i dit arbejdsliv, er det vigtigt også at have nogle penge, du kan få fat på – det, vi bankfolk, kalder frie midler,” siger Betina Grimstrup. 
 

Det kan være opsparing eller investeringer uden for pensionssystemet; penge, man faktisk kan få adgang til, når behovet opstår. 

”Når du har fundet ud af, hvad det koster at være dig i dag, hvornår du gerne vil gå på pension, og hvad du drømmer om, at der skal være råd til i dit pensionistliv, gælder det bare om at komme ned i banken og få regnet på mulighederne. Og de  er der altid – vi skal bare finde dem, der passer lige til dig,” siger Betina Grimstrup. 

Nordeas Drømmeindeks 2026 viser, at:

  • Hver femte dansker over 18 år (19 pct.) sparer op til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end pensionsalderen
    • Blandt de 30-39-årige er andelen 26 pct., blandt de 40-49-årige er andelen 25 pct., og blandt de 50-59-årige er andelen hele 32 pct.
  • Tidlig tilbagetrækning er en populær opsparingsdrøm på tværs af landet – der er ikke forskelle på hvor mange der sparer op til dette på tværs af landsdele
  • Der er ikke forskel på hvor mange mænd og kvinder, som svarer, at de sparer op til tidlig tilbagetrækning.
  • Familier med børn i hjemmet svarer i højere grad end familier uden børn, at de sparer op til tidlig tilbagetrækning (hhv. 28 pct. og 16 pct.)
  • Det er især funktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, som svarer, at de sparer op til tidlig pensionering
  • Det er især dem med en høj indkomst, som svarer, at de sparer op til tidlig pensionering (dette gælder både når man ser på personlig- og husstandsindkomst).
man-with-glasses-looking-at-phone

Opsparing

Fonde: Hvordan vælger du den bedste fond?

Fonde er en populær måde at investere på, fordi de gør investering enklere, mere diversificeret og nemmere at gå til frem for selv at skulle købe enkeltaktier.

Læs mere
Hus med solceller

Bæredygtighed

Elbil, solceller, husstandsbatterier og hjemmeladning – sådan gør du det smart

Mange danskere investerer i forskellig slags grøn teknologi, men hvordan hænger elbiler, solceller og batterier sammen? Og hvad kan det betale at gøre hvornår?

Læs mere
cheføkonom Helge J. Pedersen og chefstrateg Josephine Cetti

Podcast

Stærk afslutning på regnskabssæsonen

Krig, energikrise og stigende renter. Det preller alt sammen af på aktiemarkederne, som fortsat oplever stor medvind fra stærke kvartalsregnskaber.

Læs mere