Fordommene står i kø

København er fuld af forestillinger om, hvem der bor hvor. 

På Østerbro lever børnene angiveligt af speltboller og surdej, mens de bliver fragtet rundt i ladcykler af veluddannede forældre med overdrevent fokus på sundhed.

På Vesterbro mødes de unge, hippe og kreative til naturvin og mikrobrygget øl. Her er det vigtigere, at kaffen er fra Etiopien, end at den er varm, og overboen er enten kunstner, DJ’s eller ansat i reklamebranchen. Alle bruger Mac, har tattoos og går i vintagetøj.

I Indre By bor de gamle penge sammen med advokater og direktører og afstanden til Michelin restauranten føles kortere end til Netto. Fritiden bruges på kunst og opera og man tager pelsen på, når kaffefløden hentes i Illum.

I Nordhavn starter dagen med vinterbadning, suanagus og cappuccino, inden arbejdet i konsulentbranchen eller medicinalindustrien kalder. Her bor de nyrige side om side med expads i kæmpelejligheder, hvor elevatoren er større end badeværelserne på Nørrebro.

Og på Frederiksberg bor man naturligvis ikke i København. Man bor på Frederiksberg. Helst med stuk, sildebensparket og en overlæge, sagfører eller professor som nabo. Man hører klassisk musik, er traditionsbevidst, handler hos slagteren og spadserer med sin Cavalier King Charles i Frederiksberg Have.

Stereotyperne er naturligvis dybt karikerede, men de fortæller noget om vores billede af byens mest eksklusive bydele. Her bor de højeste indkomster i de flotteste ejendomme. Alligevel får de baghjul af de billigere postnumre.
 

Priserne er steget mest i de billige bydele

Det seneste år er ejerlejlighedspriserne steget 19 til 21 procent i Indre By, Østerbro, Nordhavn og Frederiksberg C. Det er markant. Men i Valby, Vanløse, København NV og København S er priserne steget 30 til 33 procent.

Historien gentager sig, når man zoomer ud. Over de seneste tre år er priserne steget 76 procent i København NV, mens København K og Nordhavn er steget 39 til 41 procent. Valby og Vanløse ligger på 63-65 procent, mens Frederiksberg C og Østerbro er steget 49 til 51 procent.

Ser man fem år tilbage, tegner samme mønster sig: Jo højere kvadratmeterpris, jo lavere har prisstigningen typisk været.

Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Finans Danmarks boligmarkedsstatistik. Data dækker til og med 1. kvartal 2026

 

De attraktive kvarterer er ikke blevet umoderne – de er blevet for dyre

Forklaringen er næppe, at køberne er blevet mindre begejstrede for højloftede herskabslejligheder eller udsigten over Marmorkirken. De mest attraktive kvarterer er stadig de mest attraktive. Men de er blevet så dyre, at køberfeltet er skrumpet ind.

En lejlighed på 100 m2 koster i dag omkring 8,7 millioner kroner i Nordhavn og Frederiksberg C. I København K og på Vesterbro ligger prisen omkring 8,4 millioner, mens den på Østerbro nærmer sig 8 millioner.

Til sammenligning kan en tilsvarende lejlighed købes for omkring 6 millioner kroner i Vanløse, 6,3 millioner i Valby og 6,6 til 6,7 millioner i København NV og København S.

For 10-15 år siden blev København NV ikke betragtet som et alternativ til de "rigtige" adresser. I dag er området fyldt med caféer, vinbarer og storbystemning. Det samme gælder Valby og Sydhavnen. For når de dyreste kvarterer bliver meget dyre, søger ressourcestærke købere mod naboområderne og tager købekraften med sig.

Det betyder ikke, at de eksklusive bydele er blevet dårlige investeringer. Tværtimod. Mange drømmer stadig om en herskabslejlighed på Frederiksberg, en historisk lejlighed i Indre By eller en penthouse med udsigt over Nordhavn. De eksklusive kvarterer løber stadig med i feltet. De løber bare ikke længere hurtigst.

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.

Boligøkonomens hjørne

Ny rente på F1-, F3- og F5-lån fra 1. oktober 2026

Renten er nu fastsat for de boligejere, der skal have ny rente på deres F1-, F3 eller F5-lån 1. oktober 2026

Læs mere

Boligøkonomens hjørne

Realkreditlån eller prioritetslån – hvad er bedst?

Der er mange forhold, der afgør, om et realkreditlån eller prioritetslån er det bedste valg

Læs mere

Boligøkonomens hjørne

Hvor stor er den optimale friværdi?

Er en gældfri bolig altid målet? Ikke nødvendigvis. Spørgsmålet om den optimale friværdi er mere nuanceret, end mange tror.

Læs mere