Regningen til boligskatter tager et stort hop i 2027

Et Danmarkskort med store forskelle

Når kalenderen siger 2027, får landets husejere ikke kun et nyt årstal at vænne sig til. De får også en ny regning på boligskatter. Og for langt de fleste bliver regningen større end i dag.

Tager man udgangspunkt i et typisk hus, stiger boligskatterne i 95 af landets 98 kommuner. Kun i Norddjurs, Odder og Frederikshavn holdes skatten i ro eller falder ganske lidt. Et typisk hus er her defineret som et hus, hvor halvdelen af kommunens huse er billigere, mens den anden halvdel er dyrere.

Er der forskelle mellem landsdele?

Men her stopper ligheden også. For der er stor forskel på, hvor hårdt skattesmækket rammer. Mens en typisk husejer i Syd-, Vest- og Nordjylland slipper med en stigning på omkring 400-500 kr. om året, skal en tilsvarende husejer på Fyn og i Østjylland finde ca. henholdsvis 1.000 kr. og 2.400 kr. ekstra i budgettet.

Bevæger vi os over Storebælt, bliver forskellene endnu større. I Vest- og Sydsjælland slipper husejerne med ca. 1.200 kr. ekstra om året. Derefter stiger beløbene til omkring 2.000 kr. i Østsjælland, knap 4.000 kroner i Nordsjælland og henholdsvis knap 7.000 kr. og 9.000 kr. i Københavns Omegn og København By. Der tegner sig med andre ord et meget broget Danmarkskort. 
 

_{Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Vurderingsstyrelsen}

De hårdest ramte kommuner ligger omkring København

Selvom skattestigningerne er landsdækkende, er det især kommunerne i hovedstadsområdet, der skiller sig ud.

På Frederiksberg stiger den samlede boligskat med 31.400 kr. for et typisk hus, og det er den største stigning i landet. Herefter følger Gentofte med 15.700 kr., Lyngby-Taarbæk med 10.700 kr., Rødovre med 10.300 kr. og Københavns Kommune med 10.000 kr.

Forskellene illustrerer, hvor forskelligt de nye boligskatter rammer afhængigt af kommune. Mens nogle boligejere kun skal finde få hundrede kroner ekstra om året, står andre over for ekstraregninger på mange tusinde kroner.

Prisstigningerne indhenter nu boligejerne

For at forstå skattestigningerne skal vi nogle år tilbage. Boligskatterne blev lagt om 1. januar 2024, og en vigtig del af det nye system er, at skatterne fremover skal følge udviklingen i boligpriserne tættere. Det betyder ganske enkelt, at når boligerne bliver mere værd, stiger skatten også.

Men boligmarkedet bevæger sig hurtigere end boligskattesystemet. Derfor kommer regningen med forsinkelse.

I 2022 og 2023 blev boligmarkedet ramt af kraftig modvind. Inflationen steg markant, renterne fulgte med op, og boligpriserne faldt. Det var den udvikling, der satte sit præg på ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024, som boligejerne er blevet beskattet ud fra i 2025 og 2026.

Siden er udviklingen vendt. Fra begyndelsen af 2024 og frem mod begyndelsen af 2026 er boligpriserne steget igen, og flere steder ganske markant. Det er den udvikling, som nu finder vej til forskudsopgørelsen. Og jo dyrere boligen er, og jo mere priserne er steget, desto større er regningen.

Det er også forklaringen på, at forskellene mellem landsdelene er så store. Når boligskatten beregnes på baggrund af boligens værdi, betyder en procentvis prisstigning mere målt i kroner og øre på et dyrt hus end på et billigt hus. En procent er ganske enkelt flere penge, når udgangspunktet er fem millioner kroner, end når det er halvanden million.

Derfor er der en indbygget geografisk slagside i de kommende skattestigninger. De områder, der har oplevet de største prisstigninger, og som i forvejen har nogle af landets højeste boligpriser, står også til de største ekstraregninger.

Nu mærker boligejere konsekvenserne ved den nye boligbeskatning

Det kan være fristende at se de stigende boligskatter som træls nyhed for boligejerne. Men der er en vigtig nuance. Som boligøkonom bakker jeg grundlæggende op om princippet om, at boligskatterne følger boligpriserne. 

For det er økonomisk mere hensigtsmæssigt end et system, hvor skatten i årtier kan stå næsten stille, mens boligpriserne stiger. For når skatten følger boligpriserne, lægger det en dæmper på prisudviklingen, og boligskatterne kan dermed bidrage til et mere stabilt boligmarked.

Man kan udskyde regningen, men ikke undgå den

Boligejere, der ikke ønsker at betale hele stigningen her og nu, har mulighed for at indefryse den. Men ordet "indefrysning" kan lyde mere behageligt, end det er. Regningen forsvinder nemlig ikke. Den bliver blot lagt til side, og der løber renter på undervejs. Senest når boligen bliver solgt, skal gælden indfries. 

Renten er dog forholdsvist lav og ligger på 2,88 pct. i 2026. Renten for 2027 er endnu ikke fastsat. Derfor bør man betragte indefrysning som en finansiering af skatten og ikke som en rabat. Alligevel kan det være en relevant løsning, særligt for boligejere med betydelig friværdi og et mere begrænset rådighedsbeløb.