Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Vi lever i en verden, hvor cyberkriminalitet genererer større indtægter end illegal narkohandel. Det er ikke opportunistiske hackere, der arbejder fra en kælder. Det er organiseret kriminalitet i enorm skala, som går efter det svageste led – hvad enten det er en stor eller lille virksomhed eller en selvstændig erhvervsdrivende. Hvis de kriminelle finder en vej ind, udnytter de den. Konsekvenserne kan være katastrofale.

Derfor skal cybersikkerhed stå øverst på bestyrelsens dagsorden – ikke overlades til IT-afdelingen eller kun tages op én gang om året. Det skal være en prioritet.

Alle er udsatte – men de dårligst forberedte bliver ramt først

Det er en udbredt misforståelse, at cyberrisici først og fremmest er en udfordring for store virksomheder med avancerede digitale systemer. Sådan er det ikke. Cyberkriminelle slår til, hvor de ser en mulighed – og de mindst forberedte er de letteste mål.

Hvis kriminelle møder et stærkt forsvar, går de ofte videre til næste mål. Det er den vigtigste erkendelse for enhver bestyrelse – man behøver ikke være usårlig, men man skal være bedre forberedt end det næste mål.

Bestyrelsens rolle – forstå virksomhedens særlige risikoeksponering

Udgangspunktet er ikke teknologien, men virksomheden. Bestyrelsen skal forstå virksomhedens særlige eksponering. Hvilke teknologier og onlinetjenester er i brug? Hvilke tredjepartsudbydere er virksomheden afhængig af, og hvor forberedte er de? Hvor afhængig er virksomheden af digitale kanaler for at betjene sine kunder?

Med den indsigt bør bestyrelsen definere, hvor stor en risiko virksomheden er villig til at acceptere. Hvilket risikoniveau er acceptabelt? Hvilke systemer skal fungere under alle omstændigheder?  Svarene bør danne grundlag for beslutninger om backup, datarobusthed, og hvor hurtigt virksomheden kan skifte til alternative systemer efter et angreb.

Det er en udbredt misforståelse, at cyberrisici først og fremmest er en udfordring for store virksomheder med avancerede digitale systemer. 

Tre gode råd

1. Forstå virksomhedens særlige eksponering
Kortlæg sårbarhederne i virksomhedens forretningsmodel, den teknologi virksomheden anvender, de tjenester virksomheden er afhængig af, og de tredjeparter, der har adgang til virksomhedens systemer. Man kan ikke håndtere en risiko, man ikke kender.

2. Træning, træning, træning
Træn medarbejderne i god cyberhygiejne. Test beredskabsplaner, så alle ved, hvad de skal gøre i tilfælde af et angreb. Forbered bestyrelsen og ledelsen på, hvad de skal gøre. Samtidig skal de vide, hvilke eksterne eksperter der hurtigt kan hjælpe med at inddæmme et angreb. En beredskabsplan, der aldrig er blevet testet, er ikke en plan. Det er bare et dokument.

3. Gør cybersikkerhed til et fast punkt på dagsordenen
Cybersikkerhed er ikke en engangsøvelse. Bestyrelsen har brug for regelmæssig rapportering: Bliver systemerne opdateret og patchet? Hvornår blev beredskabsplanerne sidst testet? Det skal være en løbende dialog, fordi virksomhedens beredskab skal udvikle sig i takt med trusselsbilledet.

Se videoen

We wanted to show you a video but you cannot see it as you have not enabled cookies

Click here to update your consent
Virksomhedsvækst
Indsigter
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel? (Required)
* Required fields are shown with an asterisk.
Malthe Falck

Virksomhedsvækst

Start med forretningen – ikke med AI

Malthe Falck, chef for Group Digital i Nordea, mener, at bestyrelser ikke behøver at forstå AI som teknologi – men de skal sikre sig, at virksomheden har en klar plan for, hvor AI kan gøre en forskel.

Læs mere
Lasse Karner

Virksomhedsvækst

Svindlerne bliver dygtigere – er din virksomhed klar?

Lasse Karner, ekspert i svindelforebyggelse i Nordea i Danmark, mener, at forebyggelse af svindel er et ansvar, der skal forankres i bestyrelsen – men også række helt ud til medarbejderne i frontlinjen.

Læs mere
Helge J. Pedersen and Samir Barki in a podcast studio

Podcast

Høgeagtig Fed styrker dollaren

Renten blev som ventet sat op på ugens vigtige rentemøde i Fed, og høgeagtige signaler fra Kevin Warsh & Co. medvirkede til at styrke dollaren og stabilisere de lange renter, som også har nydt godt af faldende oliepriser. En tilsvarende rentestigning i Japan hjalp dog ikke yennen, som fortsat er under pres. I næste uge offentliggøres vigtige nøgletal for den økonomiske udvikling i euroområdet, og så er der rentemøder i Norge og Sverige.

Læs mere