Et godt arbejdsliv kan være bedre end en tidlig pension

Vi ser dem mange steder. Fortællingerne om unge i 20’erne og 30’erne, der spinker og sparer for at komme tættere på deres store mål; at kunne gå på pension allerede i midten af deres 50’ere. Men er det overhovedet en god idé? 

”Skåret til benet er det en god idé at trække sig tidligt, hvis man har meget svært ved at klare sit arbejde pga. mental eller fysisk nedslidning. Men det er bestemt ikke for alle at forlade arbejdsmarkedet tidligt;  snarere tværtimod,” fortæller Aske Juul Lassen.

Han er etnolog af baggrund, lektor i humanistisk sundhedsforskning på Københavns Universitet, hvor han de seneste 15 år har forsket i aldring, og står bag den første undersøgelse i Danmark af seniorers tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter pension. Og her kommer så alle nuancerne:  

Når unge mennesker siger, at de ønsker at forlade arbejdsmarkedet tidligere end pensionsalderen, hvilket også fremgår af Nordeas drømmeindeks, så ved vi ikke, om de rent faktisk kommer til at gøre det – det afhænger i høj grad af, hvordan vi indretter arbejdsmarkedet de kommende årtier. 

”Vi taler meget om arbejde som noget, man skal finde mening og identitet i. Men for rigtig mange mennesker er arbejdet ikke nødvendigvis et sted, hvor de oplever stor mening. Så der ligger en væsentlig samfundsopgave i at skabe meningsfulde liv, hvor det måske ikke længere er et ideal, at arbejdslivet er et sted, hvor mening og identitet smelter sammen,” siger Aske Juul Lassen. 

Mening, fællesskab og livskvalitet

Det er ikke mindst relevant, fordi forskningen også viser, at det ikke nødvendigvis er pensionen i sig selv, der gør mennesker lykkeligere.

”Der er masser af indikationer på, at de mennesker, som kan skabe sig et arbejdsliv, som de er glade for langt op i alderen, også er dem, der har det allerbedst,” siger Aske Juul Lassen. 

Det skyldes blandt andet, at et arbejde for langt de fleste ikke kun handler om løn og pligter, men også om sociale relationer, identitet og følelsen af at være en del af noget større. 

”Social kontakt er noget af det vigtigste for både livskvalitet og helbred. Og arbejdspladsen er for mange et helt centralt fællesskab,” forklarer han. 

Det betyder dog ikke, at alle bør arbejde længst muligt. Tværtimod understreger Aske Juul Lassen, at der kan være meget gode grunde til at forlade arbejdsmarkedet tidligere; særligt hvis man er fysisk eller mentalt nedslidt eller oplever sit arbejde som meningsløst. 

”Hvis man gennem mange år føler sig stresset, presset eller fremmedgjort i sit arbejde, så giver det selvfølgelig god mening at drømme om at trække sig tilbage tidligere,” siger han.  

Pension kræver også forberedelse 

Hvis man bestemmer sig for at gøre det, er det også vigtigt, at man forbereder sig grundigt og i god tid afsøger, hvad der kunne være meningsfuldt at sætte i stedet for den tid, man har brugt på sit arbejde. Særligt mennesker, som gennem livet har været vant til at udvikle sig og engagere sig i deres arbejde, kan opleve overgangen til pension som vanskelig, hvis de ikke samtidig har stærke fællesskaber eller interesser uden for arbejdslivet. 

”Vi kan blandt andet se, at nogle grupper, særligt mænd med lange uddannelser,  kan have svært ved overgangen til pension. For nogle stiger forbruget af alkohol og psykofarmaka efter pensionering, fordi de mister en vigtig del af deres identitet og sociale liv,” fortæller Aske Juul Lassen. 

Omvendt understreger han, at langt de fleste pensionister i Danmark faktisk har høj livskvalitet. 

”Der er ikke noget, der tyder på, at det i sig selv er dårligt for mennesker at gå på pension. Tværtimod ligger de højeste niveauer af livskvalitet faktisk blandt mennesker mellem 65 og 84 år. Men spørgsmålet er, om det er pensionen, der gør dem lykkelige, eller om det er mennesker, som i forvejen har gode forudsætninger i form af helbred, økonomi og netværk,” spørger han.  

Fordomme og stereotyper baseret på alder  

Derfor handler diskussionen om tidlig pension ifølge Aske Juul Lassen i virkeligheden om noget større end økonomi og pensionsopsparing: nemlig om, hvordan vi indretter arbejdslivet og samfundet. 

”Hvis vi gerne vil have, at mennesker bliver længere på arbejdsmarkedet, kræver det, at vi skaber arbejdsliv, som folk faktisk har lyst til at være i. Arbejdsmiljø, fleksibilitet, mening og mulighed for at bruge sine erfaringer betyder enormt meget,” siger han. 

Samtidig mener han, at samfundet også bør blive bedre til at værdsætte andre kvaliteter end effektivitet og konstant produktivitet.

”Vi har en tendens til at måle menneskers værdi i, hvor effektive de er på arbejdsmarkedet. Men med alderen bliver mange mennesker bedre til ting som ro, ydmyghed, overblik og relationer. Måske er det nogle af de kvaliteter, vi skal blive bedre til at værdsætte?” spørger han. 

For hvis alderdom kun bliver forstået som et tab af arbejdskraft og produktivitet, risikerer vi ifølge forskeren at forstærke den alderisme, som allerede præger arbejdsmarkedet. 

”Alderisme er fordomme og stereotyper baseret på alder. Vi er blevet langt bedre til at tale om racisme og sexisme, men alderisme er stadig et overset problem, selv om der er megen evidens for, at det har store konsekvenser for både trivsel, ensomhed og livskvalitet. Desuden rammer det både ældre, der f.eks. ikke får job pga. deres alder, men også yngre, der kan blive betegnet som ’grønskollinger’ eller ’ikke tørre bag ørerne’,” forklarer Aske Juul Lassen. 

Ønske om fleksibilitet og frihed 

Derfor er hans vigtigste pointe heller ikke nødvendigvis, at alle skal arbejde længere eller pensioneres tidligere. Det afgørende er snarere, om mennesker formår at skabe et liv med mening, relationer og engagement; både i og uden for arbejdslivet. 

”Det bedste scenarie er selvfølgelig, hvis man kan skabe sig et arbejdsliv, man har lyst til at være i langt op i alderen. Men det er ikke alle forundt. Derfor skal vi også blive bedre til at skabe stærke fællesskaber og meningsfulde liv uden for arbejdet,” siger Aske Juul Lassen. 

Det er ikke mindst vigtigt, fordi meget peger på, at Øverst på formularen har yngre generationer generelt ønsker et andet forhold til arbejde end tidligere generationer. 

”Der er noget, som tyder på, at mange yngre danskere ikke ønsker at dedikere lige så stor en del af deres liv til arbejde. De vil ikke være tvunget til at skulle arbejde hver evig eneste dag, til de er 74 år, men ønsker mere fleksibilitet og mere plads til andre dele af livet. Det kan man både se som et sundhedstegn og som en udfordring,” siger han. 

Flere pensionister vender tilbage til arbejdet 

For Danmark er midt i en udvikling, hvor vi lever længere, holder os raske længere og i stigende grad arbejder længere op i alderen.
 

”Når vi runder 60 i dag, er vi i gennemsnit markant friskere og sundere end for bare et par generationer siden. Derfor giver det heller ikke nødvendigvis mening at tænke pension som et meget skarpt skel mellem arbejdsliv og ikke-arbejdsliv,” siger Aske Juul Lassen. 

Han har som nævnt lavet landets eneste forskningsprojekt om seniorers tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en periode som pensionister, hvilket i 2024 var cirka 10.000, og tallet er stigende. 

”Mange vender tilbage kort tid efter pensioneringen og ofte i en helt anden type arbejde end tidligere. Det handler ikke nødvendigvis om økonomi. For rigtig mange handler det om, at de savner udvikling eller følelsen af at bidrage med noget, og det får de så opfyldt i en helt ny type arbejdsliv.”  

Og måske er det netop dér, diskussionen om tidlig pension i virkeligheden begynder: Ikke ved spørgsmålet om, hvornår vi kan stoppe med at arbejde, men ved spørgsmålet om, hvordan vi gerne vil leve.