Her deler han ud af sine bedste råd til nye iværksættere sammen med den erfarne iværksætter Morten Larsen. Han har bl.a. været involveret i selskaber som Just Eat, Miinto og Hungry og har senest været investor i DR-programmet Løvens Hule.
Morten Larsen fortæller, at han selv har trådt skævt på sin iværksætterrejse, men nu minder unge erhvervsdrivende om, hvor meget erfaring og hjælp de kan hente i deres bank.
Investerer i mennesker
”Du skal tegne vejen og vise, hvad det her kan blive til. Et lille trick fra mig er: Banken kan jo godt sidde og tænke, at den der rejse skal vi med på. Det er spændende. Og det er jo iværksætterens ansvar at få tegnet det billede. For det er jo et salgsmøde, samtidig med at vi skal være partnere,” fortæller Morten Larsen i podcasten.
Han er i dag også en del af Topix, der samler praktisk viden om at drive virksomhed for bedre at kunne hjælpe iværksættere på vej.
Morten Larsen fortæller samtidig, at det først og fremmest er mennesker, han investerer i, når han satser på nye iværksættere.
”Jeg kigger faktisk meget lidt på deres idé. Dem, jeg har oplevet have størst succes, kan sælge gummistøvler eller frø. Jeg investerede i to unge drenge fra Aalborg, der sælger frø. De aner ingenting om frø, men de er virkelig gode til at drive webshop,” fortæller Morten Larsen.
Du kan lytte til hele episoden af PengePulsen lige her.