Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Kan de lide min forretningsplan? Er idéen god nok? Og hvad nu, hvis de siger nej?

Drømmen om at starte sin egen virksomhed lever hos mange, men for nye iværksættere kan det første møde med banken godt virke lidt overvældende. Jesper Christensen, der er direktør for små virksomheder og iværksættere i Nordea Danmark, er dog ikke i tvivl: Det handler om ærlighed, for så får man skabt en god relation fra start. Og så skal det være nemt for de små virksomheder.

”Før var vi der, hvor hele listen var klar: Budgetter, likviditet og resultat. Forretningsplan og ejerforhold. Der var en hulens masse. Listen var virkelig lang. Så forstod jeg godt, at man gik kold og sagde, at man var nødt til at finde en anden løsning. Men det, vi har gjort nu, er, at vi har sagt: Ud til siden med det. Vi skal ikke sidde og godkende din forretningsplan, for at du kan få en konto og komme i gang,” fortæller Jesper Christensen i den nyeste udgave af podcasten PengePulsen.

We wanted to show you a video but you cannot see it as you have not enabled cookies

Click here to update your consent

 

Her deler han ud af sine bedste råd til nye iværksættere sammen med den erfarne iværksætter Morten Larsen. Han har bl.a. været involveret i selskaber som Just Eat, Miinto og Hungry og har senest været investor i DR-programmet Løvens Hule.

Morten Larsen fortæller, at han selv har trådt skævt på sin iværksætterrejse, men nu minder unge erhvervsdrivende om, hvor meget erfaring og hjælp de kan hente i deres bank.

Investerer i mennesker

”Du skal tegne vejen og vise, hvad det her kan blive til. Et lille trick fra mig er: Banken kan jo godt sidde og tænke, at den der rejse skal vi med på. Det er spændende. Og det er jo iværksætterens ansvar at få tegnet det billede. For det er jo et salgsmøde, samtidig med at vi skal være partnere,” fortæller Morten Larsen i podcasten.

Han er i dag også en del af Topix, der samler praktisk viden om at drive virksomhed for bedre at kunne hjælpe iværksættere på vej.

Morten Larsen fortæller samtidig, at det først og fremmest er mennesker, han investerer i, når han satser på nye iværksættere.

”Jeg kigger faktisk meget lidt på deres idé. Dem, jeg har oplevet have størst succes, kan sælge gummistøvler eller frø. Jeg investerede i to unge drenge fra Aalborg, der sælger frø. De aner ingenting om frø, men de er virkelig gode til at drive webshop,” fortæller Morten Larsen.

Du kan lytte til hele episoden af PengePulsen lige her.

Morten Larsen - Blå Bog

  • Investor i DR-programmet "Løvens Hule"  i tre sæsoner
  • Har været med til at skabe to af Danmarks største takeaway-succeser: JustEat og Hungry
  • I fællesskab med Jesper Buch stiftede han investeringsselskabet Viking Capital i 2022
  • Er en del af Topix, der forsøger at hjælpe iværksættere på vej 
PengePulsen
Podcast
Helge Pedersen and Anders Svendsen

Podcast

Høj inflation får centralbankerne til at sætte renten op

Krigen i Mellemøsten og de høje energipriser fortsætter med at kaste skygger over de finansielle markeder. ECB og Nationalbanken har igen sat renten op, og der er mere i vente. I næste uge kan Fed også komme på banen med en amerikansk rentestigning, til trods for det forestående midtvejsvalg.

Læs mere
Chief Analyst Jan Størup Nielsen and Group Chief Economist Helge Pedersen

Podcast

Modstandskraft

Verdensøkonomien har udvist stor modstandskraft over for handelsspændinger og krigen i Mellemøsten. Det gælder også dansk økonomi, som i år vil udvise en imponerende vækst på knap 4%. Men hvad driver fremgangen, vil den fortsætte, og hvad er udsigterne for boligmarkedet?

Læs mere
Nvidia

PengePulsen

Nvidia sætter fart på aktierne – men hvor længe varer festen?

Vanvittige tal fra chipgiganten Nvidia satte gang i aktiemarkedet, og samtidig begyndte stigende renter at lægge pres på markedsstemningen. Men hvor vil markedet bevæge sig hen?

Læs mere