Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Hvor længe kan du vente med at bytte?

Fik du også tennissokker, Calvin Klein-boksershort eller parfume i julegave? Så var du ikke alene. Ifølge tal fra Ønskeskyen var julegavetendensen sidst, at de unge under 18 år især ønskede sig parfumer og tøj. Men som det så ofte sker, falder ikke alle jule- eller andre gaver nødvendigvis i modtagerens smag. En prognose fra Dansk Erhverv forudsagde i december 2025, at hver fjerde dansker skal have byttet mindst én julegave denne jul. Gavebytningen finder typisk sted imellem jul og nytår men kan også strække sig ind i januar. Og har du en gave, som du stadig ikke har fået byttet, er det sidste udkald nu eller måske endda for sent. 

Hvor længe en vare kan byttes, kan ses på kvitteringen eller byttemærket. I Danmark skal varer købt på nettet kunne fortrydes i mindst 14 dage, men der er ikke en lovsikret bytteret, hvis varen er købt i en fysisk butik. Mange butikker vælger dog at give forbrugeren mulighed for at kunne bytte eller returnere varen - og ofte også i en længere periode end blot 14 dage.

Lad ikke fejlkøb samle støv i skabet

Hvis du ikke nåede at få byttet de hvide boksershorts i forkert størrelse eller den forkerte parfume, er der dog ingen grund til, at de skal samle støv i skabet. Der findes mange muligheder for at sælge sine ting online, og især ubrugte genstande er i høj kurs. Jeg vil derfor anbefale, at du forsøger at sælge din vare på en af de mange handelsplatforme på nettet, indleverer den til en genbrugsbutik eller giver den videre i gave til andre. Det er synd, når varer ender på en hylde i stedet for at gavne andre. Så faldt alle julegaverne ikke i din smag, men heller ikke længere kan byttes, så husk, at der er andre muligheder for at få dem videre til andre, frigive plads i skabet og endda indbringe dig lidt ekstra indtægt.

Det råd gælder ikke kun for jule- eller andre gaver. Generelt er vi danskere ikke gode til at få returneret fejlkøb. Ifølge en opgørelse fra Dansk Erhverv beholder 91 pct. af forbrugerne varen, de købte på nettet (Dansk Erhverv 2024). Det er selvfølgelig positivt, hvis det skyldes, at 9 ud af 10 køb er lige i øjet. Men undersøgelsen viser også, at godt hver fjerde forbruger har beholdt en vare, de faktisk ville have returneret. En stor opfordring herfra er derfor at få returneret varen, så snart du konstaterer, at der var tale om et fejlkøb. Hos nogle online forretninger er det nemmere at returnere en vare end hos andre. Det er derfor en god idé at læse lidt op på forretningens returmuligheder inden køb.

Sådan er reglerne, hvis du fortryder et køb

1. Varer købt på nettet:

Hvis du har købt en vare på nettet, har du altid som minimum 14 dages fortrydelsesret. Det er dit ansvar at give sælger besked inden for 14 dage om, at du ønsker at fortryde købet. Derfra har du 14 dage til at få sendt varen retur.

2. Varer købt i en fysisk butik:

Du har ikke nogen lovsikret ret til at fortryde et køb, hvis du har købt varen i en fysisk butik. Mange fysiske butikker har dog valgt at give deres kunder mulighed for at kunne bytte eller returnere varen inden for en given frist. Det er derfor altid en god ide at spørge i butikken, om det er muligt at bytte eller returnere varen. 

3. Varer købt af privatpersoner:

Hvis du har købt en vare af en privatperson, har du som udgangspunkt købt varen som beset. Det vil sige, at du kun har ret til at fortryde dit køb, hvis I inden købet har aftalt, at det er en mulighed.

4. Hvis der er fejl og mangler ved varen:

Hvis du opdager, at din vare har fejl og mangler, har du altid to års reklamationsret, uanset om varen er købt i en fysisk butik eller på nettet, så længe der er tale om en butik, der ligger i Danmark eller et andet EU-land. I disse tilfælde kan du kræve reparation, omlevering, afslag i pris eller at få pengene tilbage.

For at bruge din reklamationsret, er det en forudsætning, at fejlen ved varen var til stede ved købet – du har med andre ord ikke reklamationsret, hvis du selv er skyld i fejlen ved varen.

Kilde: Købeloven og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Forbrugerøkonomens hjørne

Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby [at] nordea.dk (ida[dot]marie[dot]moesby[at]nordea[dot]dk).
 

Her kan du læse lidt mere om mig.
Forbrugerøkonomens hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side?
father-and-son-in-new-home

Forbrugerøkonomens hjørne

To ud af tre støtter deres voksne børn økonomisk

Hvor mange forældre giver deres børn økonomisk støtte, selv om de egentlig for længst er blevet voksne? Og er der overhovedet brug for støtte til de unge mellem 18 og 29 år i dag, hvor velstanden er betydeligt højere, end da deres forældre var unge? Det er et spørgsmål, der deler vandene, viser en ny undersøgelse.

Læs mere
Mobilbank

Det privatøkonomiske hjørne

Det skal du vide om årets PAL-skat

Har du haft et positivt afkast på dine værdipapirer i din pension i 2025? Så vil du i disse dage kunne se, at pensionsafkastskatten (PAL-skat) bliver trukket på din pensionsordning.

Læs mere
couple window shopping

Forbrugerøkonomens hjørne

Privatøkonomisk gavebod i 2026 møder forbrugerpessimisme

Kalenderen siger 2026, og sjældent har privatøkonomien stået overfor så stor en gaveregn af skattefradrag, afgiftsnedsættelser og politisk fokus på lavere leveomkostninger. Alligevel er de danske forbrugere pessimistiske. Spørgsmålet er, om vi overhovedet tør tro på de positive, økonomiske udsigter?

Læs mere