Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Lige så nemt det er for børn at bruge penge, lige så svært kan det være at forstå begrebet penge. For hvordan gør man sig fortjent til dem, og hvordan skal man i det hele taget gribe pengesnakken an på hjemmefronten? Det og meget mere blev vendt, da Nordea inviterede journalist og mor til tre, Petra Nagel, og privatøkonomisk ekspert i Nordea, Betina Grimstrup, til forældremøde på årets Heartland Festival. 

Hverdagen er ikke altid perfekt

Pengesnak i familier kan nemlig være et svært emne at starte op. Spørgsmålene er mange, og det kan svarene også være afhængig af opdragelse og forældrenes tilgang til økonomi. Derfor kan snakken ende med at blive udskudt eller helt undgået, og det er en fejl ifølge Betina Grimstrup:

”Som forældre har vi et ansvar for at give vores børn et sundt forhold til økonomi, og det er min oplevelse, at jo før vi starter samtalen, jo nemmere bliver det for børnene at forholde sig til penges værdi”. 

En betragtning Petra Nagel genkender, men som kan være svær at få til at rykke fra teori til praksis, når hverdag først kører: "De gode pengevaner og det at være konsekvent kan nogle gange være svært for mig, når hverdagen rammer," siger hun og fortsætter:

”Særligt supermarkedssituationen kræver overskud og tid til at forhandle med børnene. Derfor tror jeg også, det er vigtigt at minde sig selv om, at det er okay, hvis man ikke altid formår at holde sig til de gode pengevaner – bare man gør et forsøg”. 

Penge målt i legopakker

Et af de greb, familien Nagel ofte gør brug af, er at måle pengene i konkrete ting fremfor kroner og ører. 

"Vi forklarer det ofte med fysiske ting, for eksempel små, mellemstore og store legopakker, når vi taler med vores børn om penge. Pludselig bliver 100 kroner ikke bare et tal, men noget, man kan forholde sig til, og som giver mere mening for et barn," siger Petra Nagel. 

Betina Grimstrup bruger samme tilgang i sin familie: 

"Når man oversætter penge til konkrete drømme eller ønsker, er det nemmere at hjælpe børnene med at sætte penge i perspektiv. Samtidig er det vigtigt at forklare børn, at penge kun kan bruges én gang. Så hvis du ønsker dig et løbehjul, skal du spare op til det,” siger Betina Grimstrup. 

Mange familier var mødt op for at lytte og diskutere til "forældremødet" ved Nordeas Drømmescene på årets Heartland festival.

Drømme kræver tålmodighed – og en plan

Foran scenen står en drømmekasse fyldt med børnenes tegninger. Og særligt løbehjul var højt på ønskelisten hos børnene i publikum.

"Det er en god idé at tale med børnene om drømme for at sætte pengene i perspektiv – måske skal familien endda have en fælles opsparingsplan. Når børnene ser, at hele familien sparer op til noget sammen, lærer de, at store drømme kræver tålmodighed – og at det er værd at vente," siger Betina Grimstrup. 

Blandt publikum var der forskellige tilgange til drømme og opsparing. Én familie har delt lommepengene op i tre krukker: 20 kroner til investering, 50 kroner til opsparing og 30 kroner til forbrug. 

En anden familie giver ikke deres børn lommepenge, men har i stedet inspireret dem til at starte deres egen lille forretning med at rense terrasser i nabolaget. 

”Metoden er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at vi taler højt med børnene om penge, så de får nogle gode vaner med sig ind i ungdomslivet,” siger Betina Grimstrup. 

5 gode råd til familien

  • 1. Start tidligt og tilpas pengesnakken til barnets alder

    Allerede 4-5-årige kan forstå, at ting koster penge. Brug fx indkøbsturen eller købmandsleg til at tale om penge med de helt små – og  udvid pengesnakken løbende, når de bliver ældre.

  • 2. Oversæt kroner og ører til hverdagssprog

    Et godt tip til at gøre penge konkrete for familiens yngste er at oversætte beløb til ting, de kender, for eksempel legopakker eller brainrot. Det giver ofte bedre mening end "150 kroner".

  • 3. Lær børn fra en tidlig alder, at de selv kan tjene penge til det, de ønsker sig

    Giv et fast beløb i lommepenge, men lad børnene tjene ekstra ved at tage ansvar for opgaver derhjemme eller få et fritidsjob. Det lærer dem, at arbejde giver en gevinst.

  • 4. Del pengene op i kasser

    Lær børnene at opdele deres penge i forskellige puljer, gerne helt fysisk i kasser, for eksempel tre kasser med pengene fordelt i hhv.: "Her og nu", opsparing og investering. Det giver struktur og lærer dem at prioritere.

  • 5. Tal om drømme – store som små

    Lav en fælles opsparingsplan til familiens drømme, fx en rejse. Det sætter tingene i perspektiv og lærer børnene, at store ønsker kræver tålmodighed.

Privatøkonomi
Indsigter
Friends with phone

Det privatøkonomiske hjørne

Fællesøkonomi blandt venner: Undgå økonomiske misforståelser

Fælleskonto til rejsen, madklub med vennerne eller fælles gave til en fødselsdag – fællesøkonomi blandt venner bliver mere og mere populært. Det kan være en fantastisk måde at investere i fælles oplevelser på, men det kan også skabe frustrationer, hvis spillereglerne ikke er på plads.

Læs mere
Female student

Det privatøkonomiske hjørne

Studentertid – hvad koster det egentlig?

Studentertiden står for døren. En skøn periode præget af frihed og sommer, som skal fungere som springbræt til næste trin i tilværelsen. Men det er ikke en gratis omgang, og derfor skal man have øje for økonomien.

Læs mere
Woman operating digital interface technology

Transaction banking

Fra betalinger til beslutninger: Fremtiden for transaction banking

Efterhånden som betalinger bliver hurtigere og mere automatiserede, flytter værdien i transaction banking sig fra at håndtere enkelte transaktioner til at styre og koordinere finansielle flows i realtid.

Læs mere