En overset pension kan desværre ende med at koste dig dyrt. For selvom der ikke længere bliver indbetalt til ordningen, kan der fortsat blive trukket gebyrer. Over tid kan det spise en betydelig del af din opsparing, uden at du lægger mærke til det.
Få overblik over dine pensioner
Et godt første skridt er at logge ind på pensionsinfo.dk Her kan du få et samlet overblik over dine pensioner – også dem, du måske har glemt, eller ikke vidste, du havde.
Mange bliver overrasket over, hvor mange pensionsordninger de egentlig har. Pensioner, som er opstået gennem forskellige ansættelser, og som i dag står stille uden nye indbetalinger.
Saml dine pensioner, og spar penge
Har du pensioner, der ikke længere indbetales på, kan det være en god idé at kontakte din bank eller dit nuværende pensionsselskab. Der kan ofte være penge at spare ved at samle sine ordninger ét sted – både i form af lavere gebyrer og et bedre overblik.
Når din pension er samlet, er det også lettere at sikre, at den er investeret rigtigt.
Husk at investere din pension
For de fleste er der mange år, til pensionen skal bruges. Det betyder, at din opsparing typisk har lang tid til at vokse – og derfor kan investering spille en vigtig rolle. En pension, der ikke er investeret, risikerer at miste værdi over tid.
Et lille tjek kan gøre en stor forskel
Kort sagt: Mange har en skjult opsparing uden at vide det – og indbetaler du ikke længere til de oversete pensioner, kan det ende med at koste dig mange penge. Et grundigt pensionstjek kan derfor være en god investering i din egen fremtid.
Har du brug for hjælp, står vi her i Nordea altid klar til at rådgive dig. Læs mere på Nordea.dk