Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

En overset pension kan desværre ende med at koste dig dyrt. For selvom der ikke længere bliver indbetalt til ordningen, kan der fortsat blive trukket gebyrer. Over tid kan det spise en betydelig del af din opsparing, uden at du lægger mærke til det.

Få overblik over dine pensioner

Et godt første skridt er at logge ind på pensionsinfo.dk Her kan du få et samlet overblik over dine pensioner – også dem, du måske har glemt, eller ikke vidste, du havde.

Mange bliver overrasket over, hvor mange pensionsordninger de egentlig har. Pensioner, som er opstået gennem forskellige ansættelser, og som i dag står stille uden nye indbetalinger.

Saml dine pensioner, og spar penge

Har du pensioner, der ikke længere indbetales på, kan det være en god idé at kontakte din bank eller dit nuværende pensionsselskab. Der kan ofte være penge at spare ved at samle sine ordninger ét sted – både i form af lavere gebyrer og et bedre overblik.

Når din pension er samlet, er det også lettere at sikre, at den er investeret rigtigt.

Husk at investere din pension

For de fleste er der mange år, til pensionen skal bruges. Det betyder, at din opsparing typisk har lang tid til at vokse – og derfor kan investering spille en vigtig rolle. En pension, der ikke er investeret, risikerer at miste værdi over tid.

Et lille tjek kan gøre en stor forskel

Kort sagt: Mange har en skjult opsparing uden at vide det – og indbetaler du ikke længere til de oversete pensioner, kan det ende med at koste dig mange penge. Et grundigt pensionstjek kan derfor være en god investering i din egen fremtid.

Har du brug for hjælp, står vi her i Nordea altid klar til at rådgive dig. Læs mere på Nordea.dk

 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Dame i hængekøje

Forbrugerøkonomens hjørne

Nordeas Drømmeindeks 2026: Her er de mest populære opsparingsdrømme

Ny undersøgelse afdækker, hvilke drømme danskerne sparer op til.

Læs mere
Mand med regninger

Forbrugerøkonomens hjørne

Syv misforståelser om årsopgørelsen

For mange er årsopgørelsen kilde til en del forvirring. Jeg har derfor samlet syv almindelige misforståelser om årsopgørelsen og forklarer her, hvordan tingene hænger sammen.

Læs mere
Kvinde i tog med computer og telefon

Forbrugerøkonomens hjørne

Er din årsopgørelse rød eller grøn?

Få svaret 23. marts, når SKAT åbner for resultatet af din årsopgørelse for 2025. Hvis du ikke kan vente, plejer SKAT at åbne for testadgang allerede 20. marts.

Læs mere