Beklager...

Denne siden findes ikke på norsk

Bli værende på denne siden | Fortsett til en lignende side på norsk

Når vi i weekenden sætter uret en time tilbage, får vi alle en ekstra time i døgnet. Hvad nu hvis du brugte den time på noget, der kan give dig mange flere gode timer i fremtiden? Tag et kig på din pension.

For mange kan pension være svær at forstå, og derfor undgår de måske at kigge på den. Men du bør få et overblik, for din pension er meget mere end en pose penge; den er bl.a. afgørende for, hvor meget frihed du får, når du forlader arbejdsmarkedet, og ofte også hvordan du er forsikret, hvis du bliver syg eller går bort.

Her er syv misforståelser om pension - og hvordan du kan gribe det an.

1. Pension er kompliceret og uoverskueligt

Sandt - pension kan ved første øjekast virke kompliceret. Der er mange regler for blandt andet fradrag, skat, udbetaling og de forskellige typer pensionsopsparing. Og så kan det være svært at forholde sig til en økonomi, der måske ligger 30 år ude i fremtiden. 

Hvis du ikke selv sparer op, skal du i høj grad klare dig for folkepensionen, som er på niveau med SU. Heldigvis er det nemt at komme i gang med at spare op til pension. Din bank kan hjælpe dig med både opsparing og overblik over de ordninger, du allerede har. Du kan også selv få et overblik på PensionsInfo. Her kan du nemt se dine pensionsordninger og forsikringer ved sygdom og død.

2. Der er lang tid til, at jeg skal på pension, så jeg behøver ikke begynde nu

Falsk – pension kan føles som noget, der ligger langt ude i fremtiden. Men jo tidligere du begynder at spare op, jo mindre behøver du at sætte til side hver måned. Derfor er det en god idé at komme i gang allerede ved dit første job. Selv små beløb kan vokse sig store over tid, fordi du får afkast af både din opsparing og tidligere afkast. Samtidig vænner du dig til, at pensionsopsparingen er en fast del af din økonomi.

Læs mere om pension hos Nordea

3. Jeg drømmer om at gå tidligt på pension – men det er sikkert umuligt

Falsk – hvis du netop vil undgå, at andre bestemmer, hvornår du kan starte din pensionstilværelse, giver det god mening selv at tage styring over din opsparing, så du f.eks. kan gå ned i tid eller stoppe med at arbejde et par år før folkepensionsalderen. Pensionisttilværelsen er ikke endestationen, men det næste livskapitel. Derfor kan der være stor frihed i at have råd til at begynde det nye livsafsnit med et fjumreår, hvor du finder ud af, hvad du gerne vil lave som pensionist. Måske vil du rejse, arbejde frivilligt, fastholde lidt lønarbejde – eller det hele på én gang.

4. Jeg har ikke råd til at spare op til pension

Falsk – for selv små beløb vokser sig store over tid. I en travl hverdag er der mange udgifter, som bare løber derudad. Men tager du dig tid til at gennemgå dit budget, kan du højst sandsynligt finde en besparelse. Det kan være et abonnement, du ikke længere bruger. Brug besparelsen til pension. 

Hvis du er lønmodtager, kan du bruge din overenskomstmæssige lønstigning til at hjælpe din pension på vej. Får du 2 pct. i lønstigning, kan du for eksempel vælge at lade én procent gå til pension, inden du vænner dig til at have pengene til rådighed.

Mange selvstændige bruger deres virksomhed som pensionsopsparing, men selvom du gør det, er rådet stadig det samme: Find et lille beløb og sæt ind på en pensionsopsparing. For ingen ved, hvad du kan få for din virksomhed, når du gerne vil sælge den. Det er vigtigt at have et  sikkerhedsnet ud over folkepensionen og som selvstændig ikke at lægge alle sine æg i samme kurv. 

Nogle tænker også, at deres bolig er deres pensionsopsparing. Det er ikke en dårlig idé at spare op i sin bolig, men hvad er den værd, når du har brug for pengene? Og hvad gør du, hvis du gerne vil blive boende?

5. Jeg glemte alt om pension under min barsel – nu er det for sent

Falsk – du er måske sakket lidt bagud, men det er heldigvis ikke for sent at gøre noget ved det. Brug ikke tid på at regne på, hvad du er gået glip af. Brug hellere tiden på at få sat en ekstra pensionsindbetaling igang eller en opsparing. 

Har du en pensionsaftale via dit arbejde, så bruger arbejdsgiver ofte din ratepension. Derfor kan det være en fin tilføjelse at oprette en aldersopsparing. Det gør du nemt via din bank, og du kan indsætte 9.900 kr. om året (2026).

Ønsker du ikke at spare op på en pensionsordning, så kan et godt alternativ være en fri opsparing. Er der mere end tre år til, du skal bruge pengene, kan du med fordel investere dem. 

6. Det går jo kun ud over mig selv, at jeg dropper indbetaling til pension

Falsk – for pension indeholder mange vigtige forsikringer ved sygdom og dødsfald, som også er vigtige for dine pårørende. Bliver du syg eller dør, uden at der er nogle penge til din ægtefælle eller børn, kan de måske ikke blive boende i jeres hjem. Du kan sagtens have forsikringerne uden en pension, men det er typisk i en pensionsordning, at livsforsikringer, kritisk sygdom eller tab af erhvervsevne er tilknyttet.

7. Ok, så sætter jeg nogle penge ind på min pension, og så behøver jeg ikke gøre mere

Falsk – der er ofte lang tid til, at sidste pensionskrone er brugt, og derfor anbefaler jeg altid, at du investerer pengene. Det er vigtigt at forholde dig til din risikoprofil og tidshorisont. Du kan altid få rådgivning om investering i dit pensionsselskab, og du bør ikke tage mere risiko, end du har det godt i maven med.

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Pension
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Betina Grimstrup

Opsparing

Nyt forslag: Flere danskere kan investere sig tættere på deres drømme

Danskerne er gode til at spare målrettet op til drømme som rejser, bolig og økonomisk frihed. Med regeringens forslag om at hæve loftet på aktiesparekontoen kan flere få mulighed for at lade investering blive en aktiv del af vejen mod målet, mener ekspert.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Den store guide til opsparing og investering til børn

Vil du give dit barns drømme et økonomisk forspring? Med Nordeas forskellige muligheder for opsparing og investering kan du være med til at skabe et stærkt fundament og en tryg start på voksenlivet.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Efterårsferie på budget

Uge 42 betyder for mange familier efterårsferie. Er du en af dem, som holder ferien hjemme i efterårssmukke Danmark, er du måske også på udkig efter nogle billige, hyggelige oplevelser med familien.

Læs mere