Investeringssvindel i AI-æraen – sådan gennemskuer du de falske tilbud

Køerne var alenlange, da danskere i tusindvis for nylig flokkedes om en hidtil uset investeringsmulighed. Sådan starter et nyhedsindslag på DR, der beskriver, hvordan den danske erhvervsmand Jesper Buch, blandt andet kendt fra programmet Løvens Hule, nu kan tilbyde en gylden mulighed.

”Kunstig intelligens er allerede ved at forandre vores verden, og den bør komme alle danskere til gode. Ikke kun en elite,” udtaler Jesper Buch i tv-indslaget. En indbetaling på 1.600 kroner giver en indtægt på op til 6.000 om dagen, og fordi projektet er støttet af Nationalbanken, er der ingen risici, forsikrer han. Og så kommer trumfen:

”Hvis blot én deltager tjener mindre end 250.000 kroner på en måned, betaler jeg personligt 500.000 kroner til vedkommende. Programmet er udelukkende for danske borgere og tilmeldingen lukker ved udgangen af denne uge.”

Men der er ingen investeringsmulighed. Det hele er fup. Der er heller ikke nogen nyhedsoplæser eller kendt erhvervsperson. De er begge klonet ved hjælp af kunstig intelligens og deepfake-teknologi. Det cirka tre minutter lange videoklip stammer fra sociale medier og er lavet af kriminelle for at få fingre i almindelige danskeres opsparing.

Truslen rammer bredt

Denne type svindel er ikke længere et fænomen i udkanten af internettet. En ny YouGov-undersøgelse bestilt af Nordea viser det alarmerende omfang: 43% af danskerne er stødt på videoer eller billeder, hvor kendte menneskers identitet misbruges til investeringssvindel, ofte ved hjælp af deepfake-teknologi. Endnu mere bekymrende er det, at over hver femte dansker – 21,2% – har oplevet direkte forsøg på investeringssvindel. Mænd rammes oftere end kvinder med 28% mod 15%. Det er sigende for problemets omfang, at næsten halvdelen af danskerne – 47,8% – er bekymret for at blive svindlet på sociale medier. Og med god grund. Bag tallene gemmer sig store mørketal, da mange ofre aldrig anmelder svindlen på grund af skam og mistillid til sig selv.

Kriminalitet i ny indpakning

De kriminelle netværk bag investeringssvindel har udviklet sig markant. De er blevet mere professionelle i deres udtryk og metoder. I dag ligner de nærmest legitime finanshuse med professionelle websites, opkaldscentre, veldesignede platforme og "kundeservicemedarbejdere". Svindlerne bruger aggressive salgsmetoder og vildleder ofrene til at investere hurtigt uden at tænke sig om. De ved lige, hvilke knapper, de skal trykke på. De får det til at lyde som om, ofrene er inviteret ind i en lukket og hemmelig klub, hvor kun udvalgte får lov at investere til høje afkast. Typisk får de det til at se ud som om, det går forrygende, så man bliver grebet af det og investerer mere.

Dertil kommer de nye teknologiske muligheder. Med deepfake-videoer og overbevisende hjemmesider kan de skabe et fiktivt univers, hvor alt ser ægte ud. En "rådgiver" kan kommunikere på fejlfrit dansk, sende realistiske dokumenter og endda vise sig på videoopkald. Det betyder, at traditionel sund skepsis ikke længere altid er nok.

Beskyt dig mod investeringssvindel

• Vær skeptisk over for "for gode til at være sande" tilbud – høje afkast med lav risiko findes sjældent. Hvis nogen har fundet en næsten risikofri måde at tjene mange penge på, bør du spørge dig selv, hvorfor de vil dele denne metode med dig.
• Undgå pres og hastige beslutninger – svindlere vil ofte have dig til at handle hurtigt.
• Vær forsigtig på sociale medier – vær kritisk over for reklamer og tilbud fra ukendte kilder. Klik ikke ukritisk på annoncer.
• Tjek virksomheden og rådgiveren – søg efter anmeldelser, og se om de er registreret hos relevante finansielle myndigheder. Finanstilsynet driver gode oversigter, hvor man kan søge på registrerede virksomheder.
• Få en professionel vurdering – tal med en uafhængig økonomisk rådgiver, før du investerer større beløb.
• Hold dig opdateret - svindlernes metoder ændrer sig konstant. De finder på nye teknikker og gør brug af ny teknologi.

Tegn på brug af deepfake-teknologi

• Video- eller lydindhold, der virker en smule forkert i forhold til læbesynkronisering eller stemmekvalitet.
• Usædvanligt polerede eller generiske svar, der mangler personlige detaljer.
• "Rådgivere", som altid er tilgængelige og svarer øjeblikkeligt på alle tidspunkter.
• Modvilje mod at mødes personligt eller via verificeret videoopkald.