Syv ud af ti små og mellemstore virksomheder bliver forsøgt svindlet, viser ny undersøgelse lavet af Nordea og Verian. Truslen handler sjældent om avanceret hacking, men om kriminelle, der udnytter medarbejderes tillid og travlhed.
Hvad der er op og ned på CPR-skandalen, er fortsat under efterforskning. Men forløbet har sat på spidsen, hvordan følsomme personoplysninger kan misbruges til identitetstyveri og svindel. Det gælder for privatpersoner - men også for virksomheder.
For mens danske virksomheder hver dag arbejder på at skabe vækst, arbejdspladser og værdi, forsøger kriminelle lige så målrettet at svindle dem. De kriminelle går systematisk efter virksomheder, som de vurderer, har færre ressourcer til kontrol, træning og forebyggelse. Og meget tyder på, at de har fundet et attraktivt mål i de danske små og mellemstore virksomheder – de såkaldte SMV'er.
En ny undersøgelse foretaget af Verian for Nordea blandt landets små og mellemstore virksomheder viser, at syv ud af ti SMV’er har været udsat for svindelforsøg inden for de seneste to år. En fjerdedel bliver ramt hver eneste uge. I vores nabolande er tendensen den samme.
Svindlerne udnytter menneskelig adfærd i deres bedrag. De ved, at vi gerne vil være hjælpsomme, handle hurtigt og stole på mennesker, der virker troværdige. Derfor bygger mange svindelforsøg på manipulation af helt almindelige menneskelige reaktioner. Det afspejler sig også i de metoder, som virksomhederne oftest bliver mødt med.
Falske fakturaer på spil
Phishing er langt den mest udbredte variant. Mere end tre ud af fire virksomheer, der har oplevet svindelforsøg, peger på falske e-mails, SMS'er eller beskeder, der har til formål at manipulere modtageren til at afgive oplysninger, godkende betalinger eller klikke på skadelige links. Beskederne fremstår ofte troværdige og udgiver sig for at komme fra kolleger, leverandører, banker eller offentlige myndigheder.
Falske fakturaer er den næstmest udbredte svindeltype. Her er målet at få virksomheder til at betale for varer eller ydelser, der aldrig er leveret, eller til at overføre penge til et falsk kontonummer ved at udgive sig for at være en eksisterende leverandør. Telefonsvindel fylder desværre også i statistikken. Kriminelle kontakter medarbejdere og udgiver sig eksempelvis for at være fra banken eller politiet. Formålet er ofte at presse og manipulere modtageren til at dele fortrolige oplysninger eller overføre betalinger.
SMV'er er særligt udsatte, fordi de ofte har færre ressourcer til forebyggelse, træning og kontrol. Det ved de kriminelle. Og det forsøger de at udnytte. Derfor er det også bekymrende, at undersøgelsen viser betydelige huller i mange virksomheders beredskab. 38 procent har kun uformelle retningslinjer for håndtering af svindelforsøg. Mere end hver tredje virksomhed har slet ingen retningslinjer. Samtidig foretager halvdelen ingen træning af medarbejderne og har heller ingen planer om at gøre det.
Gode vaner og klare processer
Tankevækkende er det også, at seks ud af ti respondenter vurderer deres eget vidensniveau om svindel som højt eller meget højt. Der synes med andre ord at være en kløft mellem opfattelsen af egen modstandsdygtighed og de konkrete tiltag, der er implementeret. Det kan skabe en falsk tryghed. For viden alene beskytter ikke en virksomhed. Det gør gode vaner, klare processer og regelmæssig træning.
Svindel går langt fra kun ud over bundlinjen. Det rammer også omverdenens tillid til virksomheden, relationen til kunder og samarbejdspartnere og de ansattes tryghed. Derfor bør bekæmpelse af svindel ikke betragtes som en teknisk disciplin, men som et fælles ansvar. De kriminelle vil blive ved med at teste SMV’ernes modstandsdygtighed. Forebyggelse bør derfor udgøre en nødvendig investering i virksomhedens drift, omdømme og fremtid.
Fakta: 5 typer af svindel, der rammer virksomheder
Phishing Falske e-mails eller SMS'er udgiver sig for at komme fra en betroet afsender og forsøger at skaffe følsomme oplysninger via links til falske hjemmesider eller vedhæftede filer, der installerer skadelig software på computeren. Mange typer af svindel starter med et phishingforsøg.
Business Email Compromise (BEC) Kriminelle skaffer sig adgang til virksomhedens systemer og manipulerer oplysninger – f.eks. ved at sende falske fakturaer eller ændre kontonumre på eksisterende betalinger. Fordi ændringerne er små og sendes fra legitime e-mailadresser, er svindlen svær at opdage.
Direktørsvindel Svindlere udgiver sig for at være direktøren eller en leder og opfordrer medarbejdere til hurtigt at foretage en betaling uden om de normale procedurer. E-mails og opkald kan manipuleres, så afsenderen fremstår troværdig – men pengene ender på en konto kontrolleret af kriminelle.
Telefonsvindel Svindlere udgiver sig for at være fra banken, politiet eller en myndighed og forsøger overbevisende at få folk til at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger og adgangskoder – typisk under påskud af at hjælpe med et problem.
Ransomware Ransomware er malware, der krypterer indholdet på en computer, hvorefter svindlerne kræver løsesum – typisk i bitcoin – for at genskabe adgangen. Angrebet starter ofte med en phishing-mail med et skadeligt link eller en vedhæftet fil.
Ekspert i svindelforebyggelse
Jeg hedder Lasse Karner og er ekspert i svindelforebyggelse. Mit fokusområde er at monitorere og oplyse om de nye former for digital svindel, der rammer Nordeas kunder og samfundet som helhed.
Flere millioner danskeres CPR-numre er kommet i uvedkommendes hænder, fortæller Digitaliseringsministeriet. CPR-numre giver ikke adgang til konti, betalingskort og Netbank, men her er gode råd til, hvordan du kan beskytte dig mod svindel.
Svindlere udnytter menneskelig adfærd og forsøger ofte at isolere deres ofre. Derfor kan en samtale med en ven, kollega eller et familiemedlem være afgørende.
Svindlerne bliver dygtigere – er din virksomhed klar?
Lasse Karner, ekspert i svindelforebyggelse i Nordea i Danmark, mener, at forebyggelse af svindel er et ansvar, der skal forankres i bestyrelsen – men også række helt ud til medarbejderne i frontlinjen.
