Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

07-02-2022 08:34

Nordea fødselshjælper for Nationalbankens første grønne statsobligationer

I januar blev der åbnet et nyt kapitel på det danske marked for statsobligationer, da Danmarks Nationalbank udstedte de første grønne statsobligationer nogensinde. Nordea har været med som statens rådgiver i tilblivelsen af den nye type værdipapirer.
Wind turbines in the ocean

Den 19. januar ramte de første grønne danske statsobligationer nogensinde det danske marked, og de blev særdeles godt modtaget af investorerne. Ved den første auktion over de ny 10-årige grønne obligationer blev der samlet set solgt for godt 5 mia. kr., men der var bud på auktionen for mere end det firedobbelte. Det er den største efterspørgsel på en ny obligationstype, som Nationalbanken har oplevet siden 2008.

Jacob Michaelsen, Head of Sustainable Finance Advisory

Med den nye type statsobligationer får investorerne mulighed for at låne den danske stat penge til målrettede projekter, der understøtter den grønne omstilling, og det er Nordea der har været med til at skrue obligationen sammen fra start.

Jacob Michaelsen, Head of Sustainable Finance Advisory, der har været Nordeas ledende rådgiver, fortæller:

“Nationalbanken har i en rum tid kommunikeret, at den havde denne nye type værdipapirer på vej. Så naturligvis har investorerne siddet parate, men populariteten handler også om, at det er et produkt, hvor investorerne kan føle sig meget trygge i hele den analyse, de kriterier og den udvælgelse af projekter, som er indkapslet i obligationen. Den  er tæt forbundet med finansloven og Danmarks ambition om at overgå til mere klimavenlige energi- og transportformer.”

Skarpere og grønnere kriterier

Forud for udstedelsen ligger et længere forløb, hvor Nordea har hjulpet Nationalbanken med at afsøge flere forskellige udstedelsesmodeller, så staten kunne få udformet det overordnede Green Bond Framework, som beskriver rammerne for obligationen og de projekter, der kan finansieres med grønne obligationer.

Det nye Green Bond Framework blev færdigt i november 2021 og følger Green Bond Principles, som er udgivet af International Capital Market Association, og som Nordea kender indgående fra bankens arbejde med strukturering af grønne obligationer både nordisk og globalt.

 I modsætning til traditionelle statsobligationer er der knyttet en lang række krav til brugen af indtægten fra salget af de grønne obligationer. Kravene er baseret på den såkaldte EU-taksonomi, der er EU’s klassifikationssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Hvad bliver de grønne obligationer brugt til?

Nationalbanken sigter mod at udstede op til 15 mia. kr. i grønne obligationer ud af et totalt forventet salg af statsobligationer på 65 mia. kr. i 2022. De grønne projekter, der er medtaget under statens Green Bond Framework, bidrager til at understøtte:

  • Produktionen af vedvarende energi i form af vind- og solenergi
  • Den grønne omstilling af transportsektoren

Som et led i salget af de grønne obligationer forpligter staten sig desuden til at rapportere om brugen af indtægterne og hvilken effekt, projekterne vil have på miljøet og klimaet. Jacob Michaelsen forklarer om processen:

”Nordea blev udpeget som rådgiver tilbage i maj 2020, og både Nationalbanken og Finansministeriet har været utroligt grundige og dedikerede omkring at få sat de ret skarpe kriterier, der ligger til grund for obligationen, og det viser sig tydeligt i slutproduktet. Det er et område, hvor vi hele tiden bliver dygtigere til at ramme de europæiske og internationale retningslinjer, og det har været rigtig spændende at være med. Vi er stolte over, at Nordea kan være med til at støtte den grønne omstilling i Danmark.”

Bæredygtig bankvirksomhed