Nordea har ingen regler for ordvalg om invasionen i Ukraine for talspersoner
En intern mail delt i et af Nordeas kommunikationsteam er omtalt i Børsen for at instruere bankens eksperter i ikke at bruge ordet krig. Det er ikke korrekt. Nordea har ikke regler for ordvalg om krigen i Ukraine for vores talspersoner. Som Nordea meldte ud allerede fredag i sidste uge, fordømmer Nordea den russiske invasion af Ukraine. Mailen var en menneskelig fejl og skulle ikke have været sendt.
Onsdag aften bragte Børsen en artikel, der beskriver, hvordan Nordea begrænser eksperter i deres ordvalg, når de kommunikerer om situationen i Ukraine. Det er ikke Nordeas kommunikationspolitik.
”Vi er kede af mailen, der var en fejl og ikke udtrykker Nordeas holdning. Det er vigtigt, at vores eksperter kan beskrive, hvordan krigen påvirker de finansielle markeder og de involverede landes økonomier. I denne svære tid skal vi være der for vores kunder og giver vores medarbejdere bedste rammer for at yde den støtte og rådgivning, kunderne har brug for,” siger Ulrika Romantschuk, leder af Group Brand, Communication and Marketing.
Fredag i sidste uge offentliggjorde Nordea en artikel til alle medarbejdere, hvor det fremgår, at Nordea fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og de alvorlige brud på internationale love.
”Vi er oprigtigt kede af denne menneskelige fejl og undskylder uforbeholdent,” understreger Ulrika Romantschuk.