FinansWatch og EY har kåret Nordea Pension som Årets pensionsselskab takket være både kundevækst og afkast – to vigtige ingredienser for et solidt pensionsselskab.
Vivian Byrholt, Adm. direktør i Nordea Pension, modtog prisen.
Prisen uddeles årligt af FinansWatch og EY til det danske pensionsselskab, der har leveret den største vækst i bruttopræmie-indbetalinger de seneste år samt gode afkast. Og her skiller Nordea Pension sig positivt ud med vækst på 28,6 pct. i bruttopræmier fra 2022-2023 og 46 pct. i markedsrenteafkast fra 2019-2023.
De nominerede i kategorien ‘Årets pensionsselskab – kommercielle selskaber’ var: AP Pension, Nordea Pension og Velliv. Og det blev altså Nordea Pension, der løb med hæderen som ’Årets pensionsselskab 2023’.
Vivian Byrholt, Adm. direktør i Nordea Pension, modtog prisen på vegne af Nordea Pension – og hun sagde bl.a.:
”Som pensionsselskab er en af vores vigtigste opgaver at sikre vores kunder et godt afkast. Jeg er utrolig stolt over, de gode resultater, som vi har formået at levere.Vi er yderst taknemmelige for den tillid, som kunderne viser os. Den tager vi ikke for givet, og vi stræber efter at leve op til den hver eneste dag. Derudover har vi også formået at skabe vækst. Det har vi særligt EFTER vi er blevet en del af Nordea og det vidner om den styrke der er i at tænke bank og pension sammen. "
"Tak til både kolleger, samarbejdspartnere og kunder. Jeg ser prisen som en anerkendelse af et stort engagement og tæt samarbejde. Men jeg ser den også som en trædesten for de kommende år, for vi er slet ikke færdige. Dette er kun første del af rejsen.”
Peder Birkebæk Bach udpeget til ny Country Senior Executive i Nordea i Danmark
Peder Birkebæk Bach er udpeget til ny Country Senior Executive i Nordea i Danmark fra 1. oktober 2025 i tillæg til sin rolle som Deputy Head of Large Corporates & Institutions og Head of Large Corporates & Institutions i Danmark.
Nordea Asset Management lancerer en ny fond til private og institutionelle investorer, som ønsker at investere i Europas selvstændige energiforsyning, industriproduktion og fælles sikkerhed.
Opsparing med fokus på bæredygtighed: Hvor grønt er grønt?
Fonde med fokus på bæredygtighed – hvad betyder det egentlig? Hvordan kan investeringsfonde være bæredygtige, og hvem stiller kravene? Flere og flere viser interesse for denne form for investering, og der er regulering på plads til at støtte den. Få et hurtigt overblik.