Nordeas cheføkonom: De nordiske økonomier udviser fortsat styrke

Til trods for krigen i Mellemøsten, højere energipriser og fortsatte spændinger i den internationale handel er der intet, som tyder på, at verdensøkonomien er på vej ind i en markant afmatning. Den bemærkelsesværdige modstandskraft skyldes bl.a. betydelige investeringer i kunstig intelligens, forsvarsindustrien samt den grønne og digitale omstilling – investeringer, som forventes at stige yderligere i de kommende år, ikke mindst i Europa.

På denne baggrund har vi i store træk holdt prognosen for væksten i verdensøkonomien uændret i forhold til maj-prognosen: godt 3% i både 2026 og 2027. For 2028, som prognosen nu dækker for første gang, forudser vi en global vækst på 3,2%. Udviklingen i 2028 dækker over en tiltagende vækst i euroområdet, en nogenlunde uændret vækst i Kina og en svagt aftagende vækst i USA. Vi vurderer fortsat, at risiciene er størst på nedsiden.

Både konflikterne i Mellemøsten og Ukraine er potentielle game-changere for vækstudsigterne. Dels via deres direkte betydning for energi- og råvarepriser, dels via erhvervs- og forbrugertilliden. 

I hovedscenariet forventer vi en vis genåbning af Hormuz-strædet allerede i løbet af i år, mens vi vurderer, at det er sandsynligt, at krigen mellem Rusland og Ukraine på et tidspunkt udvikler sig til en frossen konflikt, hvor kamphandlingerne indstilles, men hurtigt kan blusse op igen, og fronterne fastlåses uden en formel fredsaftale. 

Krigen i Mellemøsten har allerede sat sine spor på inflationen – i første omgang via stigende energipriser, men med fortsat risiko for mangelsituationer og prisstigninger på mange varer. Hertil kommer tørken, som ramte Europa hen over sommeren, og som øger prispresset på energi, transport og fødevarer. Risikoen for såkaldte anden-runde effekter, hvor lønninger og profitmarginer også begynder at stige, er ligeledes til stede.

Det tiltagende inflationspres er den primære årsag til, at ECB allerede har sat renten op en gang i år med ¼ procentpoint. Vi venter, at centralbanken sætter renten op yderligere tre gange i løbet af prognoseperioden i sine bestræbelser på at forankre inflationsforventningerne omkring den mellemfristede målsætning på 2%.

Vi forventer ligeledes, at Fed hæver renten for at bremse inflationen, men usikkerheden er her større. Det skyldes dels det politiske pres fra præsident Trump for at sænke renten, dels at den nye Fed-chef, Kevin Warsh, har nedsat en række arbejdsgrupper, som bl.a. skal kulegrave Feds inflationsmålsætning og vurdere, hvordan AI påvirker økonomien. Arbejdsgruppernes konklusioner, som ventes offentliggjort før årsskiftet, kan direkte påvirke Feds fremtidige reaktionsfunktion.

Markedsrenterne er dog steget også i USA, bl.a. som følge af den store usikkerhed om holdbarheden af den amerikanske statsgæld, som nu overstiger 125% af BNP. Det har smittet af på de lange europæiske statsrenter, som i mange lande har ramt det højeste niveau i knap 15 år. I lyset af det enorme finansieringsbehov til offentlige og private investeringer i mange år fremover vurderer vi, at de lange renter kan stige yderligere hen over prognosehorisonten. 

De amerikanske balanceproblemer afspejles også i svækkelsen af dollaren over for bl.a. euroen – en svækkelse, vi forventer kan fortsætte i prognoseperioden.

De nordiske økonomier har hidtil udvist høj modstandskraft over for den internationale modvind. Det skyldes bl.a., at landene hører til blandt de mest energieffektive og digitaliserede økonomier i verden. I Danmark, Norge og Sverige er forbrugernes købekraft endvidere blevet beskyttet mod de højere energipriser via skatte- og afgiftslempelser, ligesom eksporterhvervene har udvist stor konkurrenceevne.

På den baggrund har vi opjusteret vækstprognosen for alle landene og især Danmark, Finland og Sverige. Vi forudser uafhængige rentestigninger i år i Norge og Sverige, mens Danmarks Nationalbank fortsat vil  skygge ECB’s rentebeslutninger.