Nordea Kredit
Nordea Kredit er et realkreditinstitut, der tilbyder realkreditlån gennem Nordea. Læs mere om, hvad Nordea Kredit kan tilbyde på www.nordea.dk.
Besøg nordea.dkMorten Boni har arbejdet i Nordea siden 2003, hvor han har haft en række forskellige stillinger, og senest har han haft ansvar for forretningsudvikling og kommercielle aktiviteter i Personal Banking. Derudover har Morten Boni også været en del af Nordea Personal Banking Danmarks ledergruppe, hvor han har arbejdet dedikeret med boligmarkedet.
”Jeg glæder mig meget til at være med til at fortsætte det gode arbejde, som kollegerne i Nordea Kredit har præsteret. Nordea Kredit er kommet godt igennem en svær periode præget af corona og har via en lynhurtig omstilling, skarp fokus på fleksibilitet og kvalitet formået at hjælpe kunder med finansieringen af deres boligdrømme. Det arbejde glæder jeg mig til at bygge videre på,” siger Morten Boni, der er ny administrerende direktør for Nordea Kredit.
”Jeg kender Morten fra hans mange år i Nordea og privatkundeforretningen og ser frem til, at han fortsætter det gode arbejde med at videreudvikle Nordea Kredit - med endnu flere stærke kundeoplevelser og glade medarbejdere," siger Mads Skovlund, chef for privatkunder i Danmark og bestyrelsesformand i Nordea Kredit og fortsætter:
”Samtidig med at jeg glæder mig over, at Morten sætter sig for bordenden, vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed til Claus Greve for at sikre en rolig hånd på rattet som interim administrerende direktør og for fortsat at være garant for kontinuitet i ledelsen. Vi har et stærkt team, og i bestyrelsen ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde,” siger Mads Skovlund.
Nordea Kredit er et realkreditinstitut, der tilbyder realkreditlån gennem Nordea. Læs mere om, hvad Nordea Kredit kan tilbyde på www.nordea.dk.
Besøg nordea.dk