Grøn omstilling ligger højt på ønskelisten for mange og er også en del af det danske 2030-mål om, at elforbruget skal være dækket 100 % af vedvarende energi. 

Indtil for nylig var solceller på tagflader omfattet af ejendommens pant, så finansieringsløsningerne på området var begrænsede. Men fra 1. juli 2025 kan man etablere særskilt ejendomsret over solcelleanlæg og vil dermed kunne finansiere solcelleanlægget ved finansiel leasing. Det betyder også, at virksomheder ikke skal betale fuld tinglysningsafgift og at der skal ikke laves fysiske vurderinger af en vurderingsmand.

Finansiering af solceller til erhverv er en game changer

De nye regler åbner for spændende muligheder, fordi det bliver langt nemmere at investere i solceller på tagflader og sider af bygninger. Og der er mange erhvervsbygninger rundt om i landet, hvor man med fordel kan opsætte solcelleanlæg i stedet for på jorden, hvor det optager fx markarealer og øvrig natur.

Morten Munch, Head of Equipment Finance.

“Vi er meget begejstrede for den nye lovændring, for den betyder, at vi kan bidrage til virksomhedernes omstilling til anvendelse af vedvarende energi med effektiv finansiering”, siger Morten Munch, Head of Equipment Finance hos Nordea Finance.

“Vi har arbejdet med forslaget siden 2016 gennem Finans & Leasing og deltaget i en lang række møder med ministerier og styrelser. Så det er lang tids vedholdende arbejde, der bærer frugt. Som jurist af baggrund er det helt særligt at se, at det vi gør, fører til lovændringer. Den seneste ændring med tilsvarende påvirkning af tinglysningsloven var for ca. 40 år siden, så det sker ikke hver dag.”

Sådan fungerer leasing af solceller

Med leasing er investeringen i egen produktion af solenergi mere overskuelig. At investere i et helt anlæg kan være en stor engangsomkostning, så med leasing deles den udgift op.

Samtidig binder man ikke virksomhedens penge – man leaser anlægget fra et finansieringsselskab som Nordea Finance. Betalingen sker forud for den aftalte leasingperiode hver måned eller kvartal. Løbetiderne fleksible og kan fastsættes til eksempelvis 5-10 år.

Det, man skal være opmærksom på, når man opsætter solcelleanlæg på en erhvervsbygning, er, at der skal tinglyses en deklaration på ejendommen om, at der er opsat et solcelleanlæg. En eventuel panthaver skal også give samtykke. Solcelleanlægget skal opsættes efter 1. juli 2025.

Bæredygtighed
Landscape with misty forest and lake

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea anerkendt for sit arbejde med klimaomstilling i ny rapport fra Morningstar Sustainalytics

Morningstar Sustainalytics har offentliggjort en ny rapport, som fremhæver virksomheder, der aktivt reducerer udledninger, fastsætter klare mål og sikrer god governance. Nordea fremhæves for sine fremskridt med at reducere udledninger og sine omfattende klimamål.

Læs mere
Steel long pipes in oil factory during sunset

Bæredygtig bankvirksomhed

Nordea i front for fælles investor-opråb til EU

Nordea Asset Management indgår i en koalition af 44 institutionelle investorer og kapitalforvaltere, der opfordrer EU’s beslutningstagere til at fastholde forordningen om metanudledning.

Læs mere
Farmer using technology to monitor his crops

Sector insights

Bæredygtige fødevarer – landbrugets rolle

Læs om, hvordan den nordiske landbrugssektor tilpasser sig for at imødekomme miljømæssige udfordringer gennem regulering, banebrydende teknologier og skiftende forbrugertendenser. ESG-senioranalytiker Torkild Dalgaard beskriver de vigtigste drivkræfter, der former fremtiden for bæredygtig fødevareproduktion i og udenfor regionen.

Læs mere