Nye skatteregler kan være svære at overskue, men for mange danskere kan der være gode nyheder at hente i den nye skatteaftale, som netop er landet på Christiansborg. 

Her er fire ændringer, der særligt kan betyde noget for din økonomi, hvis den politiske aftale bliver til lov, hvilket forventes i starten af 2027.

Billigere at tanke bilen i 2027 

Afgiften på benzin og diesel sænkes. Nedsættelsen vil betyde en besparelse på 2 kr. pr. liter i 2027, hver gang du tanker bilen. Kører du eksempelvis 10.000 km. om året og kører din bil i gennemsnit 15 km. på literen, er besparelsen ca. 100 kr. om måneden. Pengene kan med fordel gå til en buffer, hvis bilen pludselig skal repareres. Lettelsen gælder kun for 2027, så lad den ikke indgå i budgettet i de følgende år. 

Mellemskatten udfases 

Grænsen for, hvornår du betaler mellemskat, hæves til 673.900 kr. i 2027 og 780.900 kr. i 2028. Fra 2029 er mellemskatten fjernet helt, og toptopskatten afskaffes fra 2028. Ifølge aftalen får ca. 619.000 danskere i gennemsnit 7.200 kr. mere i årlig indkomst i 2030, svarende til ca. 600 kr. om måneden. Det betyder, at en større del af lønnen bliver din at disponere over, når reformen er fuldt indfaset. 

Aktiesparekonto: højere loft for opsparing 

Loftet på aktiesparekontoen hæves til 514.600 kr. (2027-niveau). Ændringen indfases gradvist over tre år, og fra 2028 ændres opgørelsen af loftet desuden til at være baseret på det originale indskud. Afkastet beskattes fortsat med 17 pct., og kontoen har flere fordele: Dit afkast påvirker ikke udbetalingen af SU eller folkepensionstillæg, banken indberetter skatten for dig, og du kan få udbetalt pengene, når du har brug for dem. 

Læs mere om aktiesparekontoen her

For mange familier kan det være en god måde at spare op til en ferie, en bil eller fremtidens boligudgifter. Investering indebærer dog altid risiko, så vurder din egen situation, før du investerer. 

Grænse for aktieindkomst 

Med den nye skatteaftale vil man hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst fra 89.600 kr.til 95.000 kr. i 2027 og til 113.300 kr. fra 2028. Aktieindkomst beskattes med 27 pct. af indkomsten under grænsen og 42 pct. over. 

Dimittenddagpenge:  

Fra 2028 skal nyuddannede som udgangspunkt have arbejdet mindst 4 timer om ugen i 18 ud af de seneste 24 måneder for at få dimittenddagpenge. Kravet indfases gradvist, og samtidig bliver a-kassekontingentet ca. 3.000 kr. billigere det første år efter uddannelsen. Der gælder særlige undtagelser ved blandt andet handicap, sygdom og barsel. 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.

Privatøkonomi

Årets dyreste dag: Sådan kan du spare på elregningen

Elprisen er skudt i vejret, og det kan derfor være en god idé at se på sit forbrug, og hvor man kan spare. Her er de gode råd til at få elregningen ned.

Læs mere

Det privatøkonomiske hjørne

Børneopsparing: Giv pengene mulighed for at vokse med dit barn

Når du opretter en børneopsparing, er der også et andet valg, du bør tage stilling til: Skal pengene stå kontant, eller skal de investeres?

Læs mere
Imvest Live

Det privatøkonomiske hjørne

Har du nogensinde set på din økonomi som en lagkage?

Flere lag, forskellige stykker og størrelser. Her er, hvad din formue har til fælles med en lagkage.

Læs mere