Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Vigtigste pointer:

  • Inflationen er tilbage – og det handler ikke kun om energi.
     
  • Der kommer flere rentestigninger.
     
  • Dollaren svækkes, men den danske krone forbliver relativt stabil.

Sommeren 2026 har langt fra været stille på de finansielle markeder. Konflikten i Mellemøsten, stigende energipriser, AI-temaet på aktiemarkedet og en ny chef for den amerikanske centralbank har alle sat deres præg på markederne. Det stod klart, da Nordeas økonomer Jan Størup Nielsen og Samir Barki for nylig præsenterede deres seneste prognoser. 

Inflationen er tilbage som det store tema

Det centrale budskab fra webinaret er klart: Inflationen er igen blevet det dominerende tema på rentemarkedet. Stigningen i olie- og naturgaspriser som følge af situationen i Mellemøsten har skubbet inflationen i euroområdet op mod 3 procent, markant over den europæiske centralbanks målsætning på 2 procent.

Og ifølge Nordeas økonomer er det ikke kun en energihistorie. Strukturelle faktorer som handelskrigen, øgede forsvarsudgifter i Europa og en voksende bekymring for centralbankernes uafhængighed bidrager alle til et vedvarende opadgående pres på inflationen.

"Vi skal ikke tilbage til nul-rente-miljøet fra årene op til covid-19," understregede Jan Størup under webinaret.

ECB forventes at forhøje renten tre gange mere

Nordea forventer, at Den Europæiske Centralbank vil forhøje renten yderligere tre gange: i september 2026, i december 2026 og i første kvartal af 2027. Det vil samlet set betyde en rentestigning på ét procentpoint i forhold til niveauet inden den nuværende stramningscyklus begyndte.

Markedet priser i øjeblikket ind, at der kommer to til tre yderligere renteforhøjelser – og ingen taler om rentenedsættelser. Spørgsmålet er ikke, om renten skal op, men hvor hurtigt det kommer til at ske.

Spørgsmålet er ikke, om renten skal op, men hvor hurtigt det kommer til at ske.

Danske renter og realkreditrenter følger med op

De danske renter er tæt koblet til udviklingen i euroområdet, og Nordea vurderer, at vi endnu ikke har set toppen. En 10-årig dansk swaprente, der i dag ligger omkring 3,30 procent, forventes at bevæge sig op mod 3,60%, det højeste niveau siden slutningen af 2023. Det betyder også, at de danske realkreditrenter formentlig vil stige yderligere hvis Nordeas prognose holder stik.

Dollaren svækkes – kronen holder sig stabil

På valutamarkedet har dollaren mistet terræn hen over sommeren, blandt andet som følge af usikkerhed om den nye amerikanske centralbankformand Kevin Walshs pengepolitiske kurs og et svagere end ventet amerikansk arbejdsmarked i juli. Nordea forventer, at dollar-danske krone-krydset slutter året omkring 6,44. Det er lidt lavere end det aktuelle niveau.

Den svenske krone nyder godt af øget risikoappetit og et solidt svensk opsving, mens den norske krone fortsat møder modvind fra faldende energipriser. Nordea forventer en norsk renteforhøjelse senere på året, da inflationen i Norge fortsat ligger over Norges Banks målsætning.

Nordea følger løbende udviklingen på de finansielle markeder og offentliggør regelmæssige analyser og prognoser. Et nyt Economic Outlook er planlagt til 2 september 2026.

Se hele webinaret.

 
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel? (Required)
* Required fields are shown with an asterisk.
Cheføkonom Helge J. Pedersen och chefanalytiker Anders Svendsen

Podcast

Mens vi venter på Warsh og Lagarde

Sommeren er forbi, men har budt på store begivenheder af betydning for de finansielle markeder – såsom krigen i Mellemøsten, pengepolitiske møder i de store centralbanker og bestræbelser på at styrke den japanske yen.

Læs mere
European Energy's Kassø Power-to-X facility beside solar park

Kunden i fokus

Finansiering af næste generation af energi

Samarbejdet mellem Nordea og European Energy viser, hvordan langsigtede finansielle partnerskaber muliggør komplekse vedvarende energiprojekter – fra solcelleparker til kommerciel e-metanolproduktion i stor skala.

Læs mere
Beach family

Det privatøkonomiske hjørne

Kom i gang med at investere – lad dine penge arbejde for dig i sommerferien

Mens du slapper af på stranden eller udforsker nye steder i sommerferien, kan dine penge arbejde for dig derhjemme. Investering er ikke kun for eksperter eller folk med store formuer – det er for alle, der gerne vil have deres opsparing til at vokse.

Læs mere