
”Jeg synes, det går præcis, som vi havde håbet og ønsket, at det ville gå. Vi har skabt Solsikkelinjen for at være en inkluderende bank, og det vil sige, at vores kunder skal føle den tryghed i at kontakte os."
"Altså vi ved jo godt, at alene det at ringe til en bank, uanset hvem man er, kan være angstprovokerende for nogle. Og hvis du så samtidig er udfordret på den ene eller den anden måde, så bliver det dobbelt op på udfordringen i at skulle ringe til banken. Og her giver det kunderne tryghed at vide, at vi har en helt særlig linje, hvor vi på forhånd er ekstra opmærksomme på, at her skal vi tage nogle særlige forholdsregler, ” fortæller Camilla og fortsætter:
”Det gør faktisk, at vi får nogle kundedialoger, som jeg er meget stolt af, at vi har. Vi har fra begyndelsen valgt, at det ikke var et særligt team, der tog alle Solsikkelinjens opkald. For det kan skabe flaskehalse – og hvad nu, hvis vi ikke lige har en på arbejde til det. Og så er det jo egentlig sådan, at hvis man kommer ind i en filial med en solsikkesnor om halsen, så bliver men jo hjulpet af den kollega, der lige er ledig."
"Og det er egentlig det samme her - vi forventer at alle skal kunne. Det er bare lige med et ekstra twist empati at alle kolleger i Nordea 24/7 er klar til at tage telefonen, når det er Solsikkelinjens nummer, der bliver ringet på. Og det gør de med stolthed. For her viser vi jo meget konkret, hvad det er for en bank, vi gerne vil være,” forklarer Camilla.
Varm modtagelse af Solsikkelinjen
Noget, der er vigtig med Solsikkelinjen og som faktisk har overrasket Camilla Beckmann, er, hvordan Solsikkelinjen er blevet taget imod internt.
”Jeg er blevet overrasket over den helt vild varme modtagelse, Solsikkelinjen har fået internt blandt kollegaer mange steder i organisationen, som jo tilkendegiver, hvor fantastisk det er, at Nordea tager det ansvar. Vi gør det jo på mange andre områder. Mange kan nok relatere til det, fordi de selv har det mere eller mindre tæt på. Og så kan de med stolthed fortælle familie eller venner om det initiativ, Solsikkelinjen er,” siger Camilla.
"Og selvom Solsikkelinjen er særlig, er den ikke mere særlig end det, vi hjælper alle andre kunder med. Med Solsikkelinjen er det roligere tempo og det at vide, at det usynlige er synligt for os.