Ursäkta...

Den här sidan finns tyvärr inte på svenska.

Stanna kvar på sidan | Gå till en relaterad sida på svenska

Danmarks Statistik gennemfører hver måned en stikprøveundersøgelse på ca. 1.500 personer. Herved fås et mål for forbrugerforventningerne, der belyser husholdningernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Under COVID-19-pandemien faldt den samlede indikator for forbrugertilliden til det laveste niveau siden undersøgelsens start i 1975. I takt med den efterfølgende genåbning af samfundet steg den hurtigt igen, og i midten af 2024 var den tilbage omkring det historiske gennemsnit. Efterfølgende er den dog faldet tilbage igen, og i målingen for december 2024 ramte tilliden det laveste niveau siden midten af 2023. 

Faldet i forbrugertilliden skyldes især en betydelig ned-gang i de adspurgte personers forventninger til den økonomiske situation for Danmark om ét år sammenlignet med i dag. Det underindeks er faldet støt siden midten af 2023 og nærmer sig niveauerne, der sidst blev målt under COVID-19-pandemien. Det rejser naturligt et spørgsmål om, hvorvidt de tiltagende bekymringer vil udløse en øget opsparingstilbøjelighed i husholdningerne – og om det dermed i sidste ende vil kunne bremse den ventede fremgang i privatforbruget i 2025?

A / Forbrugertillid peger på lavere vækst i forbruget

Vækst i privatforbruget og indeks for forbrugertillid

Geopolitik og inflation tynger forbrugerne

I en undersøgelse fra 2022 viser Danmarks Statistik, at ”forbrugertillidsindikatoren har en betydelig informationsværdi om det efterfølgende kvartals forbrug”.  Analysen finder dog også, at den bedste sammenhæng over til det faktiske forbrug findes ved at kombinere spørgsmål om forbrugernes privatøkonomi med deres vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation. Fælles for disse indikatorer er, at de har udviklet sig forholdsvist stabilt igennem året – og altså ikke oplevet samme fald som det samlede indeks for forbrugerforventningerne. Det kunne tyde på, at en del af husholdningernes bekymringer stammer fra andre forhold end de rent økonomiske. Her er det nærliggende at pege på den usikre geopolitiske situation, der fylder meget både i medierne og i den politiske kommunikation. 

Samtidig mærker mange danske husholdninger også konsekvenserne af de store prisstigninger tilbage i 2022. For selvom stigende lønninger (som gennemsnit) har mindsket tabet af købekraft, så er priserne på for eksempel fødevarer i dag ca. 25% højere end for tre år siden. I forlængelse heraf er indekset for den forventede prisudvikling i forbrugertillidsmålingen også steget, så den nu er på det højeste niveau siden midten af 2022. Det skal understreges, at indekset historisk ikke har været en speciel god ledende indikator for den faktiske inflationsudvikling. Udviklingen viser dog, at frygten for stigende priser ulmer hos forbrugerne.

Endelig mærker mange husholdninger også konsekvensen af  de højere renter. For selvom næsten halvdelen af realkreditlånene hos de danske boligejere har en fast rente, så er husholdningernes samlede rentebetalinger tredoblet de seneste to år.

Trods en solid fremgang i dansk økonomi ligger forbrugertilliden på et lavt niveau. Det vidner om en betragtelig usikkerhed om forbrugsudviklingen fremover.

Jan Størup Nielsen, Chefanalytiker, Nordea

Udsigt til bedre tider i 2025

De dystre forventninger blandt husholdningerne står i skærende kontrast til den tilsvarende erhvervstillidsmåling, der er steget betragteligt de seneste år. Samtidig er det værd at hæftet sig ved, at husholdningernes vurdering af, om det er fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder ikke er faldet nær så meget. Med udsigten til yderligere rentenedsættelser fra centralbankerne, en fortsat meget høj beskæftigelse og yderligere fremgang i købekraften vurderer vi derfor også, at husholdningernes forbrug vil stige igennem året.  Hvor stærkt opsvinget bliver, afhænger dog i høj grad af udviklingen i den geopolitiske situation.

Læs mere i Nordea Economic Outlook.

Forfatter

Navn:
Jan Størup Nielsen
Titel:
Chefanalytiker, Nordea
Economic Outlook
Insights
Økonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have læst denne artikel?