Store revisioner af Danmarks vækstprofil

Siden COVID-19-pandemien har dansk økonomi været inde i en periode med høj økonomisk vækst – det gælder både målt i forhold til tidligere tider og sammenlignet med andre lande. Billedet af den stærke økonomiske udvikling er dog blevet modificeret efter Danmarks Statistik 30. juni offentliggjorde en større revision af nationalregnskabstallene. 

I den nye opgørelse blev den samlede BNP-vækst i perioden fra 2021 til 2024 nedjusteret til 11,4% mod tidligere 15,9%. Det er ifølge Danmarks Statistiks egne oplysninger en større revision, end den normale usikkerhed ellers ville have tilsagt. Især for årene 2022 og 2023 tegner de nye tal et noget mere afdæmpet billede af udviklingen – med en BNP-vækst i begge år på omkring 0,5%. Det betyder også, at hvis fremgangen i medicinalindustrien tages ud af tallene, så var der direkte negativ vækst i dansk økonomi i både 2022 og 2023. 

Opgørelsen af de reviderede nationalregnskabstal i juni var samtidig et brud med det historiske mønster. Over de seneste 10 år har der således været en tendens til, at den første opgørelse undervurderede den kvartalsvise BNP-vækst. 

Nedjusteret vækstprofil for dansk økonomi

BNP i faste priser, før og efter revisionen i juni 2025

Lavere privatforbrug og højere eksportpriser

Der er især to grunde til, at Danmarks Statistik har måttet nedjustere vækstbilledet for dansk økonomi.

Den første er primært relateret til udviklingen i eksporten, der udgør en stadig større andel af den samlede danske aktivitet. Her er der sket relativt store ændringer i de prisindeks, som bruges til at beregne mængdeudviklingen. Det gælder blandt andet indenfor tjenesteeksporten, hvor skibsfart udgør en væsentlig andel. Her viser de nye beregninger, at priserne i specielt 2023 stod for en langt større andel af den samlede værditilvækst end tidligere estimeret. Det betyder dog også, at mængderne udgjorde en mindre andel, hvilket derfor reducerede den reale BNP-vækst. 

Den anden væsentlige kilde til revisionerne ligger i en generel nedjustering af husholdningernes forbrug siden 2021. Igen er revisionerne primært sket, fordi de indeks, der er brugt til at rense tallene for inflation, har vist sig at være anderledes end tidligere forudsat. Det skyldes blandt andet, at husholdningerne har foretaget store ændringer i forbrugssammensætningen som følge af både COVID-19-pandemien og den efterfølgende store stigning i inflationen. Ændrede forbrugsmønstre gør det vanskeligt for statistikbureauerne at lave de foreløbige BNP-opgørelser, da en del af informationen er baseret på estimater, der tager udgangspunkt i historiske sammenhænge.    

BNP-kvoter tæt på uforandret

BNP-tallet er helt afgørende for at forstå udviklingen i et lands økonomiske aktivitet. Det gælder både, fordi det viser, hvordan aktiviteten udvikler sig over tid, og fordi det angiver den samlede størrelse på økonomien. Og netop størrelsen på den samlede økonomi bruges i beregningerne af forskellige kvoter, der blandt andet indgår i sammenligninger med andre lande. Det gælder eksempelvis centrale størrelser som den offentlige gældskvote, udlandsformuen og udviklingen på betalingsbalancen. 

I beregningen af disse kvoter bruges nominelt BNP – og ikke BNP-udviklingen renset for inflation, som typisk bruges i opgørelsen over vækstudviklingen. Den gode nyhed er imidlertid, at de store revisioner primært skyldes en omfordeling mellem priser og mængder. Derfor er udviklingen i nominelt BNP stort set uforandret i den nyeste opgørelse. Dermed har revisionen ikke ændret nævneværdigt på for eksempel opgørelsen over Danmark, som det EU-land med det største overskud på de offentlige budgetter sidste år – eller på opgørelsen over betalingsbalancen, hvor overskuddet i 2024 nåede op på et historisk højt niveau på mere end 12% af BNP.

Læs mere i Nordea Economic Outlook