Anteeksi...

Sivua ei ole saatavilla suomeksi

Pysy sivulla | Siirry aiheeseen liittyvälle suomenkieliselle sivulle

Mange familier sparer op til konfirmationen – men det kommer ofte bag på forældre, hvor stor en udgift studentertiden også er. Derfor er mit bedste råd: Tal med dine forældre om, hvad de dækker, og hvad du selv skal betale. Er det hue og vogn, de betaler? Eller skal du selv finde penge til ekstra tøj, byture og gaver til vennerne? 

En åben snak om forventninger gør det lettere for alle – og så undgår I ubehagelige overraskelser. 

Hvad kan studentertiden koste? 

Udgifterne til hue, vogn, tøj og gaver kan sagtens løbe op i 5.000-10.000 kr. – og det er før, festerne er begyndt. Her er et eksempel på, hvad det kan koste: 

  • Hue: 2.800 kr. 
  • Vogn (ved en klasse med 28 elever): 1.800 kr. 
  • Tøj: 2.000 kr. 
  • Byture (mad, øl, indgang): 3.000 kr. 
  • Roser til de nærmeste venner: 250 kr. 
  • Leje af sommerhus eller festlokale: 900 kr. 

I alt: cirka 10.750 kr. 

Men det er meget individuelt. Hvor mange fester skal du deltage i? Prioriterer du nyt tøj til hver fest – eller finder du noget i skabet derhjemme? Holdes festerne ude i byen eller hjemme i haven? Hvordan kommer du hjem – taxa eller bliver du hentet?

Lav dit eget festbudget

Mit råd er, at du laver dit eget budget. Skriv ned, hvor mange fester du skal deltage i, hvad der er inkluderet, hvor festerne ligger, og hvad du vil bruge på gaver. På den måde får du overblik over dine udgifter – og kan prioritere, hvor pengene skal gå hen. 

Når du har skabt dig et overblik, kan du nemmere finde et passende prisniveau for hver enkelt fest. Det er også med fordel noget I kan vende i klassen, så der ikke opstår situationer, hvor nogle må melde fra, fordi de ikke har råd. 

Mange klasser lejer et festlokale eller et sommerhus og fester der over en weekend. Her er det også vigtigt at ramme et niveau, hvor alle kan være med – både i forhold til, hvad huset koster, og hvad niveauet for mad og drikke skal ligge på.  

Jeg håber, at I prioriterer fællesskabet højere end rammerne for jeres studenterfester. På den måde kan alle forhåbentlig være med. 

Tillykke til alle studenterne! 

Det privatøkonomiske hjørne

Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup [at] nordea.dk (betina[dot]grimstrup[at]nordea[dot]dk)

Her kan du læse lidt mere om mig.
Det privatøkonomiske hjørne
Privatøkonomi
Hvordan er din opfattelse af Nordea efter at have besøgt denne side? (Required)
* Påkrævede felter er markeret med en asterisk.
Dame i hængekøje

Svindel

Sådan holder du svindlerne væk i sommerferien

Mens du slapper af på ferien, slår svindlerne til. Her er en række råd til at holde dine penge og personlige oplysninger sikre i sommerferien.

Læs mere
farveprøver

Bolig

Boligdrømmen kræver både tålmodighed og prioriteringer

Drømmer du om at eje en bolig, kræver det først og fremmest planlægning. Mens du sparer op, kan du teste både dit budget og dine drømme. Måske kan du bo lidt mindre eller længere væk, end du troede?

Læs mere
Tourist shopping

Det privatøkonomiske hjørne

Gode råd til betalinger på udlandsferien

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og mange rejser på ferie i udlandet. Her er nogle gode råd til dig, når du betaler i udlandet.

Læs mere