Trods turbulente tider: Dansk økonomi står stærkt

Sommerferien nærmer sig, og vi kan se tilbage på et på mange måder uforudsigeligt første halvår af 2026. Hvem havde eksempelvis ventet, at FCK ville havne i nedrykningsspillet, og at AGF ville blive danske mestre i fodbold? Og hvem havde forestillet sig, at USA og Israel ville indlede en ny storkrig i Mellemøsten med dramatiske konsekvenser for verdensøkonomien til følge?

Heldigvis var udgangspunktet godt. Massive investeringer i infrastruktur, forsvarsindustrien og ikke mindst kunstig intelligens havde mere end opvejet modvinden fra præsident Trumps aggressive toldpolitik, og mange prognosemagere var på vej til at opjustere forventningerne til 2026, da krigen i Mellemøsten brød ud den 28. februar.

Optimismen fik dog et skud for boven, efterhånden som krigen trak ud. Hormuzstrædet, der normalt fungerer som transitvej for en betydelig del af verdens produktion af olie, naturgas, helium, aluminium, gødning samt svovl og svovlsyre, blev underlagt en effektiv blokade fra begge sider af konflikten. Det har ramt de globale værdikæder hårdt, forlænget leveringstiderne for mange varer og bidraget til en markant stigning i den globale inflation, som vil fortsætte en rum tid endnu uagtet, at krigen i Mellemøsten nu synes at stå over for sin afslutning.

Mens konsekvenserne for realøkonomien indtil videre har været begrænsede, har inflationsudviklingen vakt stor bekymring blandt politikere og centralbanker verden over. Energikrisen i 2022 står stadig klart i erindringen. Derfor bliver renterne nu sat op mange steder. I sidste uge hævede ECB renten med 0,25 procentpoint, en beslutning som blev efterfulgt af Nationalbanken, hvis primære opgave er at fastholde kronens faste kurs over for euroen.

Selvom renterne formentlig vil stige yderligere, er der ingen grund til at være alt for bekymret for udviklingen i dansk økonomi. Den må fortsat karakteriseres som særdeles stærk. I første kvartal steg BNP således med knap 2 pct. Selvom medicinalindustrien igen tegnede sig for hovedparten af fremgangen, peger udviklingen i en række andre økonomiske indikatorer såsom beskæftigelsen, detailsalget, betalingsbalancen, boligpriserne og inflationen - som fortsat er meget lavere end lønvæksten - på, at også andet kvartal kan blive ganske fornuftigt. Derfor kan en behersket stigning i renterne nærmest kun hilses velkommen. Den mindsker risikoen for overophedning af økonomien og kan tage toppen af de meget kraftige prisstigninger, vi har oplevet på især det københavnske og århusianske boligmarked gennem de senere år.

Regeringen Mette Frederiksen III overtager således en dansk økonomi i god forfatning, og lakmustesten bliver, hvordan der findes finansiering til de mange forslag, som blev præsenteret i det rekordlange regeringsgrundlag.

Forsvaret lægger allerede beslag på en betydelig del af de offentlige udgiftsrammer frem mod 2035, idet forsvarsudgifterne skal øges til 5 pct. af BNP årligt. At udfordringerne er betydelige, fremgår ved en nærlæsning af regeringsgrundlaget. For hele fem af de fjorten hovedpunkter, som regeringen bygger sit program op omkring, anføres det, at »regeringen løbende vil anvise finansiering til de beskrevne initiativer«.

Kun tiden vil vise, om det sker gennem træk på statens konto i Nationalbanken, højere skatter og afgifter, øget gældsætning eller råderummet. Det sidste kan naturligvis ikke udelukkes, men det risikerer at blive vanskeligere end i de senere år. Det kan eksempelvis blive tilfældet, hvis tilgangen af udenlandsk arbejdskraft bremses op, eller hvis reformpolitikken, som skal modvirke den demografiske modvind på arbejdsmarkedet, sættes på standby.

Samtidig er det fortsat usikkert, hvilken betydning anvendelsen af kunstig intelligens får for beskæftigelsen. Ikke fordi jeg frygter massearbejdsløshed, men snarere fordi teknologien kan føre til betydelige forskydninger på arbejdsmarkedet. Det er således bemærkelsesværdigt, at jobvæksten næsten er gået i stå i højtlønnede private erhverv som videnservice samt IT, medier og kommunikation, mens der fortsat skabes mange arbejdspladser i den offentlige sektor og i traditionelle lavtlønsbrancher som hotel- og restaurationsområdet. Hvis denne udvikling fortsætter i de kommende år, vil det alt andet lige øge behovet for, at forslagene i regeringsgrundlaget finansieres via andre kilder end råderummet.

Og hvad kommer andet halvår så til at byde på? Blusser nye konflikter op? Hvad bliver udfaldet af det amerikanske midtvejsvalg? Hvornår gøres Hormuzstrædet sejlbart igen helt uden restriktioner? Og hvor mange gange hæver ECB og Nationalbanken renterne?

Spørgsmålene er mange og usikkerheden betydelig. Heldigvis går Danmark ind i anden halvdel af året med et stærkt udgangspunkt.

God sommer!