Trump starter hårdt ud i 2026, men markederne tager ikke på vej

Weekendens begivenheder i Venezuela markerer et signifikant skifte i den amerikanske udenrigspolitik, som øger den geopolitiske risiko på globalt plan. Det har skabt fornyet usikkerhed for virksomheder og investorer, men alligevel har aktierne klaret sig overraskende godt. Vi ser på nuværende tidspunkt ikke anledning til at ændre vores positive syn på aktier, da det er for tidligt at drage en konklusion om, hvorvidt og hvordan de nye spændinger påvirker vækstudsigterne. Vi forventer derfor fortsat, at 2026 bliver et godt aktieår, dog med de sædvanlige korrektioner undervejs.

Ingen chokbølger på markederne

USA's militære aktion i Venezuela og tilfangetagelsen af Nicolás Maduro har sendt chokbølger gennem hele verden – men ikke på de finansielle markeder. Selv danske aktier har klaret sig rigtig godt i ugens løb på trods af, at problematikken omkring Grønland er vendt tilbage. Sidste år så man med jævne mellemrum, hvordan udenlandske investorer lige trak sig fra det danske marked, når Trump truede med at tage Grønland. Det har ikke været tilfældet denne gang, selvom truslen virker mere alvorlig end nogensinde.

Min vurdering er, at markedet, ligesom jeg selv, ikke er villigt til at trykke på sælgknappen, fordi der grundlæggende er en opfattelse af, at de gode vækstudsigter er intakte – selv om usikkerheden er steget.

Man ser nemlig, at der er god risikoappetit i markedet; en udvikling, der har stået på siden midten af november. Investorerne forventer en acceleration i væksten, og der har været en ret kraftig rotation ud af tech-aktier og over i industrimetaller og cykliske sektorer som råvarer, industri og banker. Og aktier, som har klaret sig dårligt over de sidste par år, gør også comeback for tiden.

Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis dialogen mellem Grønland, USA og Danmark kører skævt, og vi ender i en ny handelskonflikt mellem USA og EU. Vi vurderer imidlertid, at risikoen for, at vi havner i sådan en situation, er forholdsvis lille.

Det er dog værd at holde øje med udviklingen i Iran, hvor der igen er protester mod præstestyret. For selvom Venezuela har verdens største olieforekomster, er deres andel af verdensmarkedet forholdsvis ubetydelig sammenlignet med Irans. Hvis der kommer forstyrrelser af olieproduktionen i Iran, vil det derfor have større konsekvenser for olieprisen, end hvis olieproduktionen falder i Venezuela som følge af interne uroligheder.

Mange kigger også mod Rusland, som nu har set sine allierede i både Syrien og Venezuela falde, og senest har amerikanske tropper beslaglagt adskillige russiske olietankere, der forsøgte at transportere sanktioneret venezuelansk olie. Trump-administrationen meldte også tidligere på ugen ud, at Venezuela skulle klippe alle bånd til Rusland, Kina og Iran, hvilket yderligere øger spændingerne – ikke bare mellem Rusland og USA – men selvfølgelig også Kina og USA.

USA har allerede fået Panama til at opsige meget samarbejde med Kina, og man må formode, at Trump vil arbejde hårdt på at få gjort hele Mellem- og Sydamerika fri for politisk indblanding fra både Kina og Rusland. Der er dog allerede modstand i senatet, og hvor langt Trump kan gå herfra, er usikkert.

Vi følger selvfølgelig situationen meget tæt, men fastholder vores positive syn på aktier, selv om der kan komme lidt bølgegang på markedet.