Overskrifterne skifter time for time, når det kommer til krigen mellem Iran og USA. Mandag åbnede aktiemarkederne med markante fald som følge af weekendens tiltagende aggressive udmeldinger fra begge sider af konflikten. Senere på dagen skrev USA’s præsident Trump på sit sociale medie Truth Social, at der pågår "konstruktive forhandlinger", hvilket vendte markedsstemningen fra rød til grøn.
Olieprisen ligger i skrivende stund lige over 101 USD pr. tønde efter at have toppet i 114 USD tidligere på morgenen. Dette er fortsat væsentligt over niveauet ved årets begyndelse på 60 USD og over sidste års gennemsnit på 70 USD. Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet vil være afgørende for den videre udvikling i oliepriserne og dermed også for aktiemarkederne.
Hormuzstrædet er reelt lukket, selvom visse mængder olie fra Iran fortsat slipper igennem. Skulle parterne nå til enighed efter de "konstruktive forhandlinger", kan trafikken gradvist genoptages i løbet af de kommende uger. Det er dog fortsat usikkert, om Trumps udmeldinger viser sig at være troværdige.
Der plejer at passere ca. 20 millioner tønder olie gennem strædet på daglig basis. En del af olien kan omdirigeres via Saudi-Arabien til Det Røde Hav eller via De Forenede Arabiske Emirater syd om strædet. Det fjerner noget af det opadgående pres på olieprisen. Forud for konflikten var markedet desuden præget af betydeligt overudbud og høje lagre, hvilket delvist dæmper effekten af de nuværende forsyningsbegrænsninger. Samtidig har OECD-landene besluttet at frigive olie fra deres strategiske reserver. Ikke desto mindre må verden – frem til at Hormuzstrædet genåbnes – nu håndtere et anslået fald i olieudbuddet på 8-10 pct. sammenlignet med før konflikten brød ud i lys lue. Dette understreger, at en normalisering af trafikken gennem strædet er nødvendig, hvis oliepriserne ikke skal ligge på disse høje niveauer i en lang periode.
Højere energipriser forsvinder ikke med det samme
Trump og de vestlige lande har en stærk interesse i lavere energipriser. De skader, som er kommet på energiinfrastrukturen – eksempelvis gasfeltet South Pars, hvor det vurderes at ville tage 3-5 år, før produktionen kommer tilbage på tidligere niveauer – tyder dog på, at energipriserne vil ligge på et højere niveau end før krigen i en længere periode.
Energipriser på nuværende – eller et lidt højere – niveau vil højne inflationen og resultere i lavere vækst, men effekten bør være forholdsvis overkommelig. Det betyder, at selv hvis konflikten trækker ud lidt endnu, bør det ikke have en dramatisk effekt på aktiemarkederne. Det er mest sandsynligt, at der før eller siden findes en løsning, som forbedrer balancen på energimarkederne og fører til lavere priser. I så fald vil aktiemarkederne kunne stige markant.
Som investor bør man fastholde sin investeringsstrategi. Det er vores vurdering, at energipriserne gradvist vil falde, og vi forventer, at fortsat pæn vækst i den globale økonomi og indtjening vil understøtte aktiemarkederne over det kommende års tid.